Fra Kajakgården til Kajakgården

Mikael på hans første "ekspedition"

Traditionen tro - hvis man kan kalde det en tradition efter 4 år - startede vi lørdag i skolernes efterårsferien med at tage til Århus. Det har vi gjort de sidste 4 år, og målet har alle årene været at komme til Haderslev på 5 dage. Normalt slet ikke umuligt, og i år var alle deltagerne absolut kompetente, så der var håb om, at i år ville det lykkes at komme hele vejen. Det er desværre kun sket en gang før, men der var jeg alene på turen, så der var ingen at tage hensyn til ud over mig selv. 

Vejrudsigten var lidt sølle for hele ugen. Der var såmænd masser af sol og vind, men vinden kom alle dage fra sydlige retninger, så vi ville have stik modvind alle dage. For en gang skyld holdt prognoserne mht. vindretningen, men vindstyrken var større end forudsagt især de sidste to dage.

Århus i baggrunden

Den første dag startede vi kl. 12.00 fra Århus, og da havnen har lukket alle offentlige toiletter pga. hærværk, var gode råd dyre. Heldigvis havde Kajakgården åbent, så der fik jeg en meget nødvendig hjælp. Sådan nogle tørbukser bliver ellers hurtigt lidt sure ... ;-)




Efter godt 5 timers roning ankom vi til Odder Strand camping, hvor vi fik lov til at ligge helt ned til vandet. Utroligt så lidt service der skal til før vi er lykkelige, så med teltene oppe og en kold øl i hånden var det tid til status over denne første dag. Vi var alle enige om, at det havde været en god men hård tur pga. en konstant modvind på godt 6 m/s.

Bent Ole spiser aftensmad. Godt med
lidt maler plastik når jorden er våd    

Næste dag skulle vi så mod Hjarnø. Vindretningen var den samme - lige i ansigtet - dog var vindstyrken taget til en lille smule. Turen fra Gylling Næs til Hjarnø gik egentlig forholdsvis smertefrit, da vinden lagde sig en smule, og det benyttede vi os af til at sætte farten i vejret og komme over med en så lille anstrengelse som muligt. Vinden tog igen til i styrke, og landgang på Hjarnø i surf med store sten og ikke mindst at vi skulle samme vej ud næste morgen fik os til at lede efter en fredeligere kyst, og det fandt vi lidt øst for Snaptun. Her fik vi fred for vind og bølger, men jeg tror vi lå på den mest knoldede jord i Danmark. Elendig nat og næste morgen var duggen faldet så kraftigt at alt var gennemblødt. Det gode var, at vi kunne gå i kajakkerne uden at få cockpittet fyldt med vand, og komme af sted i vindstille.

Mit telt ved Vejle fjord. Lyset kommer
fra "centralvarmeanlægget"

Nu fortsatte vi med 3 roere da en var stået af i Snaptun. Målet var en plads inde i Vejle fjord, men allerede om morgenen vidste vi, at et kryds over Vejle fjord ville stille os markant bedre, så det gjorde vi. Vi vidste at der lå en campingplads derovre, men vi vidste ikke, at trappen fra stranden og op havde 110 trin. Vi forsøgte os med andre løsninger, men det endte med, at vi slog teltene op på en grund ved naturskolen, og derfra gik op til camping pladsen. Det virkede selvom der var langt.

Fredericia Østerstrand

På vejrudsigten for den følgende dag, kunne se vind på helt op til 14-15 m/s fra syd frem til kl. 12.00 så vi besluttede at vente tiden af og håbe på, at prognosen holdt stik så vi kunne komme af sted kl. 12.30. Som sagt så gjort og det gik over al forventning. Vi kunne se en besynderlig mælkehvid stribe i vandet, der gjorde det umuligt at se pagajbladet, Vi kunne se den samme stribe løbe langt op i Vejle fjord, men vi gav os alligevel i kast med projektet.
 

Vi nåede Fredericia Østerstrand uden de store problemer og efter en god lang frokost, skulle vi igennem Lillebælts mest strømfyldte sted - Strib fyr.

Strib fyr - et legendarisk strømsted i
Danmark

Vi vidste at strømmen gik imod os, så målet var at komme over til den gamle havn og der forsøge at finde noget idvand, men sikken en start. Første mand der forsøgte at runde benzinøen blev taget af vind og strøm og ført ud midt i passagen. Jeg selv kom rundt i en anden vinkel og havde ikke problemer med strømmen lige der. Rundt om benzin øen havde vind og strøm skabt et sandt kaos med hård modvind og bølger fra alle retninger. Det var som at ro gennem kogende vand i benhård modvind.

Sorte skyer over Fredericia

Efter ca. 10-15 minutter kommer der så yderligere en haglbyge der nedsætter sigtbarheden markant, og øger modvinden yderligere. På dette tidspunkt er begge medroere bag mig, men jeg fornemmer dem ikke så langt bagude, hvilket skulle vise sig at være helt forkert. Efter yderligere 20 minutters kamp med vinden, kommer jeg ud af strømmen, bølgerne bliver mindre og det er holdt op med at hagle. Nu kan jeg så orientere mig mod mine med roere - og der er ikke nogen. Først bliver jeg lidt nervøs for om de evt. skulle være kæntret, men hurtigt får jeg øje på dem inde på land ved Strib fyr.

Det viste sig senere, at den første der blev taget med af strømmen ikke fik rettet på kajakken, og derfor ikke kom med som jeg ellers havde opfattet. Han havde lykkedes med at få kontakt til den anden roer, og sammen var de taget til stranden nord for Strib fyr. Nu lå vi i hver sin side, men mens jeg nu lå i læ af land og i idvand, så skulle de kæmpe med strømmen ved Strib fyr.
Over mobilen aftalte vi at mødes på en campingplads kort efter den gamle bro, men da jeg ankom, stod bølgerne ind over stranden og vinden var voldsom. På det tidspunkt håbede jeg på, at vi kunne komme til Løverodde, som igen ville betyde en plads i læ for vinden, men sådan skulle det ikke gå.

Jeg lå nu ved skrænterne på østsiden at Skærbækværket og ventede på de to andre. Desværre var den ene gået helt kold, og han insisterede derfor på at vi blev på campingpladsen, så selv om jeg godt vidste det var forkert, måtte jeg bide i det sure æble og ro tilbage til campingpladsen. Efter teltene var slået op, tøjet hængt til tørre og maden klar, fik jeg så besked om at han ikke ville med mere, og i stedet valgte at blive hentet, men da var løbet jo kørt for os andre. Selvom vi tog den sidste dag med, så vidste vi allerede, at vi heller ikke i år nåede Haderslev.

Den sidste dag var barsk, rigtig barsk endda. Vi startede med at krydse over til Skærbæk værket, og det var sådan set ok. Da vi skulle runde pynten for at krydse Kolding fjord, blev vi ramt af en formidabel vind. Vi gik på land og analyserede vores muligheder. Min vindmåler viste 14 m/s lige i ansigtet. Vores fart var vel ned omkring 1-2 km/t, så det var ikke opløftende. Vi ventede lidt, og da sky systemet med den kraftige vind havde passeret, kunne vi ro lidt igen. Her lavede vi en navigationsbrøler af dimensioner. I stedet for at krydse Kolding fjord, roede vi halvvejs ind i fjorden før jeg pludselig fandt ud af hvor vi var. Kryds fjorden og ud til frokost i Paradisbugten, hvor der var læ for bølger og vind. Her tjekkede vi op på prognoserne for resten af dagen, og vi valgte at ro ind gennem Kolding fjord, ind til Kajakgården i Kolding. Her landede vi kl. 15.00 efter en tur som var en anderledes oplevelse, men stadig en oplevelse. Fysisk tror jeg ikke jeg nogen sinde har oplevet noget værre i kajakken, og det mentale er godt nok en stor udfordring, når man sidder og kigger på den samme sten i vandet fordi man ikke flytter sig. Nu skal vablerne lige have tid til at hele, og så er vi klar igen.