lørdag den 28. juli 2012

Danmark rundt 2012 er fuldført med succes

Dag 1 efter hjemkomsten, har den stået på oprydning, vask og tørring af grej og udstyr. Heldigvis er det hele overstået snart, men der går nok lige et par dage inden jeg skal på vandet igen. Jeg har tænkt megt over hvad jeg skal bruge oplevelsen til, men lige nu er det lidt svært at kapere. Til gengæld vil jeg godt benytte lejligheden til at fortælle jer lidt om hvad jeg mener om mit grej. Kajakken levede op til mine forventninger. Den gennemsnitlige hastighed i bevægelse ligger på mellem 6-7 km/t, hvilket er meget hurtigt for en lastet turkajak under de forhold jeg har været i. Mit absolutte favoritgrej er dog min pagaj fra Mitrchell Blades, som med sit ergomiske skaft har btydet at jeg ikke har haft ondt i håndleddene, den har et super greb i vandet og så er den kanon effektiv i forhold til alle styretag hvilket flere gange udnervejs var nødvendigt. Min kortærmede rojakke og 3/4 neopren bukser fra Palm er også meget klare favoritter sammen med tørposerne fra Hiko som både virker og har en god pris. De eneste ting som var et problem var alt det skrammel jeg havde på dækket fra start af. Lad være med at tage det med! I har alligevel alt for meget med, så lad dækket være rent. Så slipper I også for at ødelægge lugekarmen ved at spænde alt muligt fast hen over lugerne. Det villle jeg gerne have været foruden. Min thermo kande gik i stykker undervejs så sørg for at pakke den vandtæt så den ikke ruster i samlingerne, og så få noget ordentligt at spise en gang i mellem. Pulvermad gennem 25 dage er sq ikke sundt eller lækkert og energien fosser ud af dig. Der skal mere indenbords! Nogen har spurgt mnig hvad mit næste projekt er. Det er egentlig let nok. Jeg vil nu fokusere på teknik, leg og rul i en lang periode, og der er ikke planlagt flere lange ture, og jeg tvivler stærkt på at det nogensinde sker igen, Hvis det sker igen skal det være for at opleve noget ekstra ordinært, eller sammen med gode venner. Det er ikke nok med kajak alene. Der skal mere til for at lokke mig på langfart igen! og så drop al det PC fis undervejs. Skriv i en lille bog som jeg har gjort, og lad PC blive hjemme eller brug den til planlægning, I kan altid fortælle om jeres ture når I kommer hjem. Og se så at få skaffet jer en Mithell pagaj ... ;-)

Dag 25 - Den sidste dag?

Har sovet som en sten indtil kl. 6.00 og derefter hurtigt pakket sammen og ned til kajakken. Tørt rotøj på, alt andet ned i kajakken og så afsted. Vinden i SØ hvilket aldrig er godt i området ved Als og Sønderborg, men fra Ærø til Als var det perfekt, så ud i bølger og vind, og lave et 3 timers langt krtyds til Kegnæs. Virkede perfekt selvom det blev lidt voldsomt med bølger og surf i perioder, men det var hele tiden i den rigtige retning. Ramte Kegnæs kl. 12.20 og fortsatte langs kysten til jeg ramte en lille bugt, hvor jeg gik ind og fik frokost. Prøvede mobilen, men der var ingen kontakt. Jeg vidste nu at jeg kunne nå hjem i dag, så der gik ikke længe før jeg igen kastede mig ud i det sidste store kryds på 2½ time fra Kegnæs til Flensborg fjord. Vinden havde skifte lidt til en mere østlig retning, så igen var det ud i bølger og vind for at få så meget hjælp som muligt. Jeg havde ellers lovet mig selv at krydset til Als skulle være det sidste store kryds på denne tur, men det var den korteste vej og jeg ville hjem, så ...! Kom ind i Flensborg fjord kl. 16.30 hvor jeg fandt et lille sted med læ og græs og ikke mindst kontakt til mobilen. Nu fik jeg ringet og vi aftalte ca. 3 timer fra nu ville jeg være i Kollund. Jeg ved ikke om jeg havde forventet en følelse af triumf, sejr eller stolthed, men jeg følte ingenting, Hverken stolthed, sejr eller andre følelser som man har efter at have gennemført noget stort. Jeg var bare træt og ville i land - det skulle bare overstås! Endelig kom jeg til Okseøerne, og stadig intet. Lige efter Lille Okseø ser jeg en velkendt skikkelse i kajak. Det var Bent Ole der var kommet for at modtage mig og det sidste stykke sammen med mig. Det gjorde mig glad og stolt over at have sådan en god ven. Henne ved Kollund roklub stod endnu en velkendt skikkelse, hvor Henning var kommet for at lukke klubben op så jeg kunne få et bad. Henning valgte også at tage det sidste stykke i hans ganle oasis, så vi var nu 3 kajakker mod grænsestenen, hvor min kone og datter allerede stod og ventede på mig. Op på sandet og op ad skrænten til grænsestenen, og stadig ingen følelser. Endelig slut på en lang og strabadserende tur. Tilbage til Kollund roklub, hvor jeg fik et bad, og vi alle fik en øl eller sodavand inden turen igen gik tilbage til Haderslev og min egen seng. Stadig ingen sejrsfølelse!?

Dag 24 - en lang dag langs Langelands kyster, og så Ærø ...

Var oppe allerede kl. 6.30 da Per havde sagt han ville komme forbi allerede kl. 7.00. Fik pakket alting sammen hurtigt, man da jeg frøs pga. vinden fra nord, der gik lige ind i shelteret. Jeg trak derfor op i sejlklubbens lokale hvor deres el-keddel også stod, og hvor jeg fik lavet lidt kaffe og kom ind i varmen. Per kom som han havde lovet med boller som stadig var varme, pålæg og en termokande med kaffe. Det var en kanon måde at starte dagen på, og efter et par råd om hvor det ville være smart at krydse Langelandsbæltet med den nordlige vind, tog jeg afsted fra Onsevig. Vinden havde lagt sig lidt og bølgerne var næsten væk, da jeg tog det sidste stykke af Lolland. Pga. det Per havde sagt om, at bølgerne sydpå ville være større krydsede jeg nordligere end oprindelig planlagt. Det havde den fordel, at jeg dels kom i læ for vinden, og dels ville bølgerne være mindre. Samtidig ville strømmen, som kan være meget voldsom, være sydgående i den første del af dagen, så fordelene ved et tidligt kryds ville være store. Det startede meget godt, men jeg kunne hurtigt se, at min nordligere kurs ville betyde at jeg skulle krydse færgeruten mellem Spodsbjergh og Tårs. Det tænkte jeg ikke umiddelbart ikke så meget over på det tidspunkt, men det skulle jeg senere komme til. Jeg fortsatte ud i sejlrenden, hvor strømmen allerede var vendt og nu gik mod nord. Den modsat rettede vind gav anledning til en meget besynderlig oplevelse med dønninger der faktisk var ganske store. Hvis bølgerne sydpå var endnu større som Per havde sagt, så var det ihvertfald godt jeg allerede nu krydsede over. Det var ikke fordi jeg følte mig presset af bølgerne, men det var et irritationsmoment med alle de korrektioner. Det gik dog stille og roligt fremad, men næste situation var ikke langt væk, for nu startede færgerne ud fra deres respektive havne, og inden lange passerede den ene tæt forbi foran mig og den anden tæt forbi bag mig. Det som om sandwichkonstruktion i forbindelse med kajak fik en helt ny betydning for mig. Det hele foregik dog udramatisk, og jeg fortsatte mod land, hvor jeg tog en pause i sandet. Derefter gik det sydpå langs Langelands kyst, og jeg kan kun sige, at det ikke er uden grund det hedder Langeland. Da strømmen var nordgående i bæltet, gik jeg helt tæt ind til land for at finde lidt idvand. Frokost på stranden bestod af æblegrød, da mit rugbrød var blevet muggent, og derefter videre sydpå langs kysten. Jeg passerede noget der lignede Langelandsfortet (?), men turen sydpå fortsatte tilsyneladende i det uendelige. Vinden var dog i NV, så det gik bare stille og roligt fremad. Jeg brugte alt hvad jeg havde lært om idvand og kiggede bl.a. meget på bundvegetationen. Når den peger samme vej som jeg skal er det godt, og omvendt hvis den peger i modsat retning. Nogen steder gik jeg dog længere ud, da synet af nøgne mennesker på stranden efterhånde begynder at genere mig. Det føles som om man trænger sig på noget privat selvom det er en offentlig strand og kyst. Umiddelbart skulle man tro, at folk der har råd til at tage på ferie på Langeland også har råd til badetøj, men den økonomiske krise får jo skyld for mange ting...! Endelig begyndte der at ske noget på kompasset der langsomt begyndte at dreje mod vest og siden længere og længere mod nord. Aftensmad i Bagenkop på Havnegrillen, hvor en ribbenburger og en bøf bearnaise blev sat til livs, betød en markant ekstra energi, og Ærø lå jo lige der i solen, og hvis jeg ville bevare chancen for at komme hjem i morgen, så var der kun en mulighed. Jeg vidste det ville være mørks når jeg ankom til Ærø, men lige nu og her virkede det lidt ligegyldigt. Jeg besluttede mig for at tage afsted, og at fortsætte tidligt i morgen for at prøve at nå hjem. Dels kunne min datter komme og tage i mod mig, og dels var udsigten til torden og regn lørdag ikke specielt tillokkende, så ikke mere betænkningstid. Som sagt så gjort, og jeg satte kursen mod Ærø. Jeg kom ganske rigtigt først frem, da det var blevet mørkt, og da jeg kom frem var der ingen strand og store sten, så jeg måtte fortsætte langs med kysten. Kortet på min GPS viste en mulighed ca. 1 km længere frem, så det gik jeg efter. Her var der ganske rigtigt lidt sand og mulighed for at komme op ad skrænten. På land fandt jeg et lille sted med græs og hvor det var næsten plant. Her satte jeg inderteltet op, og havde i det hele taget så lidt med op fra kajakken som muligt, da jeg ønskede at komme tidligt afsted dagen efter. Stedet jeg havde valgt var godt lige i "forhaven" på et sommerhus med en tysk bil parkeret foran, men jeg regnede med at være afsted så tidligt, at de ikke mærkede jeg havde været der. Nu blev alt sat ind på at være hjemme i morgen...!

Dag 23 - min drøm om Danmark rundt!

Sikken en helt igennem fantastisk dag. Det var netop det jeg drømte om, da jeg planlagde Danmark rundt, selvom denne dag gav det hele i overflod. Det første der mødte mig om morgenen var Jonna og Alf der havde "sommerhus" lige ved siden af hvor jeg havde smidt mit telt. Det kunne jeg bare ikke se i mørket. De kom ud og snakkede og inden jeg havde set mig om, var jeg inviteret til morgenbord i deres enormt hyggelige have. De havde selv spist for længst, så det hele blev stillet an udelukkende til ære for mig. Alf var tidligere modelsnedker, og havde arbejdet med design og formgivning det meste af livet, og havde derfor også lavet det meste af huset selv. Det så helt fantastisk ud! 45 år havde de haft huset, hvor der løbende var sket ting og sager i den gamle plantage, og nu her i solen fremstod huset som enormt rart og hyggeligt. Det var et hus med sjæl! De havde prøvet mange ting i deres liv og fortalte om oplevelser og cykelture rundt om i verden, men mest om værkstedet, design og formgivning. Morgen blev til formiddag, så Jonna lavede lige en madpakke jeg kunne få med på turen. Efter afskeden med to fantastiske mennesker, skulle jeg så i gang med at ro igen, men kroppen ville ikke rigtigt komme i gang. I dag havde jeg fornuftigt nok droppet rojakken pga. varmen og det hjalp trods lidt i forhold til i går. Jeg havde fået fyldt masser af vand på min rygtank, så afsted mod Fejø. De mange småøer gjorde det vanskeligt at navigere, for man kunne ikke rigtigt skelne den ene fra den anden før man næsten var der henne, men takket være kompas og GPS gik det alligevel. Frokosten blev holdt ved Fejø i kajakken, og videre til den næste gruppe af småøer, hvor der bl.a. stod en større hjorteflopk og kølede sig i strandkanten. Det har jeg nu alligevel aldrig set før! Således fortsatte jeg de ca. 40 km til Onsevig havn, hvor der bl.a. var to sheltre. Der besluttede jeg mig for at overnatte, og så gik der ikke længe før jeg hørte en velkendt "Ding- Ding" fra Hjemis bilen. Op ad vejen og hen til bilen som jeg nåede i sidste øjeblik, hvor jeg fik købt en rigtig lækker jordbær is. Lækkert! Samtidig kom en bil med kajakbøjler kørende også for at købe is. Det viste sig at være Per, der spurgte lidt ind til hvad jeg dog lavede i her i Onsevig og min kajak, turen og det hele. Han spurgte om der var noget han kunne gøre, og det eneste jeg kunne komme på var kaffe. Min termokande gik i stykker i Blokhus, så siden har jeg ikke rigtig fået kaffe. "Det klarer vi", sagde Per, og så fik jeg adgang til klubhuset på havnen med EL-kedel. Forrygende! Senere da jeg sad i solen og spiste min 1 liter jordbæris kom Per tilbage og spurgte til hvornår jeg regnede med at tage afsted næste morgen, og at han ville komme med morgenboller samt forære mig en termokande hvis bare jeg ville skrive og fortælle om den resterende del af turen. Hvilken opbakning fra et ellers fremmed menneske - tusinde tak, Per! På havnen i Onsevig er der et nyt og entusiastisk havkajakmiljø, men ingen der rigtigt ved noget. De har bare købt 5 kajakker og er gået i gang. Det virkede lidt usikkert, da de gik i kajakken, så jeg kunne ikke dy mig for at spørge lidt for mht. deres uddannelse. Det var learning by doing, så jeg gav et par råd og et par øvelser, de kunne lege lidt med. Så håber jeg de får en kvalificeret instruktør til at hjælpe dem videre, for med den lyst de havde til at komme på vandet, giver det helt klart mening at tage til Onsevig og uddanne roere. Held og lykke med projektet! Det har været en dag fuld af gode oplevelser, og her i shelteret stod der 4 sodavand og hjemmebagte kanelsnegle til mig dag jeg kom tilbage. Jeg mistænker Per for at have en finger med i spillet ;-) En dag fuld af super gode oplevelservog sommer. Det er min drøm om Danmark rundt der sker lige nu. Lad mig endelig få et par dage mere af den slags inden det hele slutter på lørdag.

Dag 22 - Velkommen til Lolland

Kom godt afsted fra Jungshoved, og besluttede allerede om morgenen, da müslien ikke rigtigt ville ned, at dagens in ord var brunch på havnen i Kalvehave. Jeg forventede at det ville tage ca. 4 timer, og da først kroppen var kommet op i omdrejninger,  hvilket pt. er meget svært, så gik det fint til Kalvehave. Her lå jeg en gang i en motorsejler med min onkel og faster, men kunne absolut ikke genkende noget fra dengang. På havnegrillen fik jeg en super god og stor pizza - kan absolut anbefales - og skyllede det hele ned med en stor softice. Kanon morgenmad ;-) Derefter satte jeg kursen mod Farø, som er mellem station og bindeled for Farøbroerne. Naturen og stranden her er skøn, så jeg smed lige på sandet for at hvile hoved og ryg en smule. Det holdt dog ikke længe før jeg måtte videre pga. larmen fra motorvejsbroerne. Tænk at ødelægge et så naturslønt område med så voldsom en støjforurening! Videre mod Storstrømmen og stadig vest på. Jeg havde besluttet at stoppe senest kl. 20 pga. natten forinden, hvor det var blevet noget sent inden jeg kom i land, men det lod sig bare ikke gøre pga. siv og tang. Til sidst fandt jeg en rampe, hvor der sad to unge meget forelskede og holdt i hånden i solnedgangen. De delte både hjemmelavet saft og gode ideer om hvor jeg evt. kunne være i nat og turen i morgen. Vi snakkede lidt inden jeg fortsatte de 300 meter til en større vendeplads, hvor der var mere græs, og måske knap så mange folk. Her lå desuden 4 kajakker på græsset, så jeg tænkte at det gik nok. Folk med egen kajak har ofte en større forståelse for mit situation, så op med teltet i mørket, prøve mobilen - ingen kontakt, så godnat.

Dag 21 - en bizar møgdag!

 Møgdag! Først viste det sig, at roeren der dagen forinden havde vist mig hen til deres "klublokale" muligvis ikke var helt opdateret mht. hvad det tilhørte hvem. I hvert fald kom der en mand næste morgen og efter at have hørt min forklaring poå hvordan jeg dog var havnet der, på klingende sydsjællandsk gjorde opmærksom på, "at det troede han ikke på". I følge ham tilhørte lokalet salgsforeningen for fiskerne, og ikke kajakklubben, men på den anden side passede han kun lidt på tingene mens chefen havde ferie, hvilket måske var mit held.  Erfaring har lært mig, at man ikke skal diskutere med en mand der har underbukserne uden på skjorten og lugter fisk, så jeg beklagede postyret og fik hurtigt pakket mine ting sammen og båret ned til kajakken på havnen. Her kunne jeg konstatere en SV vind på op til 15 m/s, så i første omgang skulle jeg inden steder. Manden bag konstruktionen af Rødvig havn og slæbestedet i særdeleshed, må have overset noget i planlægningen. Mundingen af havnen vender mod SV og slæbestedet ligger i en lige linje fra havnemundingen, som i øvrigt er fuldstændig uskærmet, hvilket giver brækkende bølger på op til en ½ meter inde i selve slæbestedet. Ved SV er det stort set uanvendeligt og den fremherskende vind i Danmark er - nå jo SV. Som en lille ekstra krølle på historien er eneste mulighed for landgang og søsætning af kajak - slæbestedet! Ikke nogen stor oplevelse, men tilbage til virkeligheden og ind og kigge på vejrudsigten for resten af dagen. Henad kl. 18 ville vinden begynde at løje af, og kl. 19 ville den være næsten væk. Det blev en lang dag på Rødvig, kun afbrudt af forbipasserende der beundrede den flotte kajak der bare lå der ved siden af slæbestedet. Prognosen passede og kl. 18.30 kom jeg endelig i kajakken, og næsten direkte over i et 20 km kryds. Jeg ville ud og væk fra Fakse bugt! Da jeg endelig kom i nærheden af land igen, stod der en masse sivskov mellem mig og stranden. Jeg fortsatte langs kysten indtil jeg til sidste spottede Kragevig på GPS'en, Her fandt jeg lidt græs til teltet i Jungshoved Kirkehavn. Jungshoved og Ulvshale er navne jeg genkender fra historien om Svend Poulsen bedre kendt som Gøngehøvdingen, der huserede i netop dette område under svenskekrigene der førte til indførelse af enevælden i 1660. Jeg husker stadig de gamle film om Gøngehøvdingen og Dronningens vagtmester, og selvom det er længe siden, så er det noget uforanderligt over stedet. Mange ting ser ud til at stamme fra den tid, eller også er det bare en gammel historielærers nostalgi der har farvet oplevelsen. Smukt - det er her!

søndag den 22. juli 2012

Dag 20 - flot og træls

Efter et mindre uheld i teltet, skal jeg lige have tørret lidt ting, så det bliver en sen start. Jeg ligger lige bag Køge Marinas Fiskeri og Havjagtforening. Her mødte jeg i morges Jørgen, som kører i foreningen hver mrogen for lige se hvad der sker og evt. tale med nogen af de andre. Jeg blev budt på kaffe og franskbrød samt en morgenbajer og brændevin. Det sidste afslog jeg da jeg skulle på vandet senere. Da jeg kommer indenfor ankommer en af de andre medlemmer for også lige at få skyllet støvet væk. Mens vi sidder og snakker, kommer der flere medlemmer til, der alle hilser og ser med forundring på "tossen" der har valgt at tage rundt im Danmark i en lille båd uden motor. Pludselig kommer jeg til en klarhed som jeg måske nok kendte, men som bliver bekræftet i dette møde. Dem der har mindst er oftest dem der er parat til at give mest. Her er ingen privat strandret eller et skilt "kun for medlemmer". Her er et godt gammeldags fællesskab i en forening der er åben og tager imod enhver der har lyst. Det er slående hvordan disse mennesker er stolte af et langt arbejdsliv, og at de fortsat insisterer på at klare sig uden hjælp fra de offentlige - at bevare kontrollen med deres eget liv og ikke ligge nogen til last, selvom det i nogen tilfælde måske nok kunne være relevant. Jeg tror disse mennesker, hvis venlighed ingen grænser har, vil gå til den dag de ikke længere kan komme i deres forening, deres fællesskab. Det er til dem vi skulle have en efterløn, ikke til os skolelærere, ingeniører osv. der skal til at realisere sig selv som 60 årig. Jeg kan lide at være her, men det er på tide at komme videre. Tak for jeres gæstfrihed og venlighed og ikke mindst den oplevelse jeg tager med mig hjem. I har givet mig meget mere end kaffe og morgenmad!
Troede vinden ville være lige i ryggen og at der ikke ville være særligt meget af den, men på vandet er alting anderledes, og det tog ikke lang tid før keg igen surfede på skæve bølger, og hele tiden måtte korrigere. Efter 2 timer var jeg endelig på vej ud af Køge bugt, men jeg vidst nu også hvad jeg havde at se frem til i Fakse bugt, hvor jeg skulle ind igen.Jeg havde overvejet et kryds lige over, men vinden fortalte at det ville være en rigtig dårlig ide, så tilbage til det kystnære. I første omgang var der dog læ bag klinten, og selvom de siger at Møns klint er meget kønnere, så var jeg imponeret. Hvilken herlig tur.Flere steder er der begyndende huler, og hvis man lever længe nok og klinten ikke falder sammen, så vil der en dag være basis for cave exploring i Danmark. LIge nu er alternativet åbenbart at vandre langs kanten på jagt efter fossiler, men det kræver at man kravler ned af en af de stiger der står langs klinten og ligner de rene dødsfælder. Jeg skulle ikke ned af dem uden at være sikret! Jeg manglede vand i rygtanken, så da jeg så en rampe op til et bådskur, tog jeg turen op ad den for lige at ordnet vand og toiletbesøg inden kampen mod modvinden, som nu for alvor begyndte at kunne mærkes. Selvom jeg søgte ind i hver en bugt, gemte mig bag hver en sten, mtte jeg til sidst give op og søge mod land i Rødvig Havn. På havnen fik jeg kontakt med en kajakroer, derviste nig vej til et lokale som klubben efter hans udsagn havde lejet af den lokale fiskeriforening, så der har jeg nu slået mig ned for aftrenen og natten. Nu skal der bades, på toilettet, oplades appareter, skrives blog osv. Måske jeg er heldigere med vinden i morgen ;-)