Efter et mindre uheld i teltet, skal jeg lige have tørret lidt ting, så det bliver en sen start. Jeg ligger lige bag Køge Marinas Fiskeri og Havjagtforening. Her mødte jeg i morges Jørgen, som kører i foreningen hver mrogen for lige se hvad der sker og evt. tale med nogen af de andre. Jeg blev budt på kaffe og franskbrød samt en morgenbajer og brændevin. Det sidste afslog jeg da jeg skulle på vandet senere. Da jeg kommer indenfor ankommer en af de andre medlemmer for også lige at få skyllet støvet væk. Mens vi sidder og snakker, kommer der flere medlemmer til, der alle hilser og ser med forundring på "tossen" der har valgt at tage rundt im Danmark i en lille båd uden motor. Pludselig kommer jeg til en klarhed som jeg måske nok kendte, men som bliver bekræftet i dette møde. Dem der har mindst er oftest dem der er parat til at give mest. Her er ingen privat strandret eller et skilt "kun for medlemmer". Her er et godt gammeldags fællesskab i en forening der er åben og tager imod enhver der har lyst. Det er slående hvordan disse mennesker er stolte af et langt arbejdsliv, og at de fortsat insisterer på at klare sig uden hjælp fra de offentlige - at bevare kontrollen med deres eget liv og ikke ligge nogen til last, selvom det i nogen tilfælde måske nok kunne være relevant. Jeg tror disse mennesker, hvis venlighed ingen grænser har, vil gå til den dag de ikke længere kan komme i deres forening, deres fællesskab. Det er til dem vi skulle have en efterløn, ikke til os skolelærere, ingeniører osv. der skal til at realisere sig selv som 60 årig. Jeg kan lide at være her, men det er på tide at komme videre. Tak for jeres gæstfrihed og venlighed og ikke mindst den oplevelse jeg tager med mig hjem. I har givet mig meget mere end kaffe og morgenmad!
Troede vinden ville være lige i ryggen og at der ikke ville være særligt meget af den, men på vandet er alting anderledes, og det tog ikke lang tid før keg igen surfede på skæve bølger, og hele tiden måtte korrigere. Efter 2 timer var jeg endelig på vej ud af Køge bugt, men jeg vidst nu også hvad jeg havde at se frem til i Fakse bugt, hvor jeg skulle ind igen.Jeg havde overvejet et kryds lige over, men vinden fortalte at det ville være en rigtig dårlig ide, så tilbage til det kystnære. I første omgang var der dog læ bag klinten, og selvom de siger at Møns klint er meget kønnere, så var jeg imponeret. Hvilken herlig tur.Flere steder er der begyndende huler, og hvis man lever længe nok og klinten ikke falder sammen, så vil der en dag være basis for cave exploring i Danmark. LIge nu er alternativet åbenbart at vandre langs kanten på jagt efter fossiler, men det kræver at man kravler ned af en af de stiger der står langs klinten og ligner de rene dødsfælder. Jeg skulle ikke ned af dem uden at være sikret! Jeg manglede vand i rygtanken, så da jeg så en rampe op til et bådskur, tog jeg turen op ad den for lige at ordnet vand og toiletbesøg inden kampen mod modvinden, som nu for alvor begyndte at kunne mærkes. Selvom jeg søgte ind i hver en bugt, gemte mig bag hver en sten, mtte jeg til sidst give op og søge mod land i Rødvig Havn. På havnen fik jeg kontakt med en kajakroer, derviste nig vej til et lokale som klubben efter hans udsagn havde lejet af den lokale fiskeriforening, så der har jeg nu slået mig ned for aftrenen og natten. Nu skal der bades, på toilettet, oplades appareter, skrives blog osv. Måske jeg er heldigere med vinden i morgen ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar