Kurser og tur - en super fin afprøvning

Ja, hvad skal man næsten sige. Først 3 dage med BCU 3*, hvor jeg "hjalp" lidt til, og derefter 3½ dag ved Lemvig med surf workshop. Efter at have afleveret Simon Osbourne i lufthavnen gik turen hjem for at vaske tøj inden turen igen gik mod Nordjylland, hvor planen var at runde Grenen og derefter ro tilbage til Haderslev. Nu er jeg så hjemme igen, og skal lige have vasket lidt tøj inden jeg igen tager på kursus med grønlandske rul og derefter kommer Rowland forbi til endnu en 3*, inden vi alle sammen skal til sommertræf med Havkajakroerne. Nåh ja det havde jeg næsten glemt. Er nødt til at tage hjem før tid pga. Rømø Camp med DGI, som jeg står for i år.

Måske jeg bare skal starte med starten. Simon kom til Danmark med det formål at lave et BCU 3* for medlemmerne af Havkajak Sønderjylland. Inden for de første to timer var vi alle pinligt klar over hvor vores niveau lå, eller også er han bare så god, at alle andre andre ligner totale nybegyndere ved siden af. Heldigvis er han en fremragende coach, så han tager sig af alle på det niveau hvor de nu er. Der er meget at lære både hvad det tekniske angår, samt hans metodikker til indlæring. Det var egentlig planen, at jeg skulle fungere som en slags hjælpeinstruktør, men jeg blev flere grebet at udfordringerne og roede med sammen med de andre. Det var for mig en super måde at lære min nye kajak at kende, og det skulle selvfølgelig udnyttes. Der blev kantet til grænsen og et par gange også over grænsen, kun reddet af støttetag. Til gengæld fik jeg igen mulighed for at afprøve manøvredygtigheden på min Xplore. Den er jeg fortsat rigtig tilfreds, men jeg blev også klar over, at rigtig meget afhænger af "piloten" i cockpittet. Det blev tydeligt, da Simon lige skulle prøve det røde lyn. "This kayak is all about edging" var hans svar, så nu er det tilbage til yoga øvelserne hvis jeg skal videre ad den vej. Vende radius er dog så lille, at det ikke har nogen praktisk betydning. Det er kun for at blære sig, men det skal man heller holde sig for god til ;-).

Da vi et par dage senere besøgte Lemvig for at surfe lidt i bølgerne, så fik tonen hurtigt en anden lyd. En Xplore er hurtig og manøvredygtig, men en surfkayak er det ikke - eller rettere ikke for mig. Simon havde sjovt nok ingen problemer...;-) Efterhånden som bølgerne blev større og større, blev det mere og mere et rullekursus, men det til trods fik jeg lært mange ting. Fx kan jeg uden nævneværdige problemer gå ud gennem en 2 meter surf på Vestkysten, jeg kan lande meget sikkert i samme conditions, og jeg har siddet på den største bongo-side-surf jeg nogensinde har prøvet.

Den er god nok. Hvis man kigger efter er der 2 små pletter derude

Da vi nogle dage senere gik ud fra Kandestederne i en 2 meter surf, kom jeg fuldstændigt smertefrit ud  takket være timing og den teknik Simon viste os i Lemvig. Senere længere nordpå opsøgte jeg surfbølgerne tæt under land, og for første gang nogensinde følte jeg, at det mig der styrede og bestemte, hvor kajakken skulle hen. Det handlede ikke længere om overlevelse. Tak for det Simon!

Efter Grenen forsvandt bølgerne og vi roede sydpå mod Gl. Skagen. Lige efter Grenen holdt vi en lille frokostpause ved 3 store bunkere fra besættelsen, og da vi kom ud igen, havde vinden vendt sig og vi fik igen bølgerne ind fra siden. Denne gang var det små stejle vindbølger der gradvist blev større indtil ca. 1½ meter. Vi endte med at gå ind ved Skagen kajakklub, hvor vi blev hentet tilbage til campingpladsen af vores support bil.

Dagen efter var der kulingsvarsel, så der sov vi længe, men så startede den store tur til Frederikshavn om mandagen. Vi gik ud fra Ålbæk havn, og roede stille og roligt sydpå. Vi vidste der kom hård vind omkring kl. 14-15. så vi aftalte at vi skulle være på land inden. Sådan skulle det ikke gå!

En træt gammel dreng der venter på support vognen

For det første kom vi lidt for sent afsted, og vinden kom et par timer før forventet. Kombinationen var en oplevelse som vi sent skal glemme. Gradvist rejste havet sig, og min makker mente helt bestemt, at vi sad og kigger på 4 meter høje stejle vindbølger. Selv fik jeg det til +2 meter for de største, men især afslutningen langs molerne ved Frederikshavn og vindmøllerne gav en på "opleveren". Refleksbølger blandede sig og det var som at ro rundt i en kæmpe kop af kogende vand. Samtidig var Færgerne indefra havnen begyndt at smide fortøjningerne, så vi skulle ovenikøbet ligge stille i "suppen" og vente. Det var det endelige bevis for mig om, at kajakken og jeg nu var blevet dus med hinanden. Ikke på noget tidspunkt var jeg i problemer, ingen recovery, kun braces - det kører nu. Vi endte en formidabel dag i marinaen lige syd for havnen, og måtte her vente på supportvognen, som kørte os til Sæby, hvor det blev til endnu en overligger dag.

Fruen ved havet - Sæbys vartegn mod havet

Onsdag var vejret så endeligt lidt med os, og vi roede fra Sæby til Hals camping lige nord for for Limfjorden. Det blev en lang dag, men også en god dag. Personligt fik jeg det bedre og bedre i løbet af dagen, og kunne sagtens have fortsat udover de 45 km. det blev til.

Torsdag var en meget speciel dag. For det første skulle vi krydse Limfjorden, hvilket ikke gav anledning til nævneværdige panderynker. Det er en smal rende, og der er meget trafik, men bortset fra det, var det let nok denne dag. Det store og også lidt enerverende problem var det meget lave vand syd på Limfjorden. Der går 6-7 km inden man kan komme ind på noget ordentligt vand. Vi trodsede imidlertid vanddybden og søgte ind til et super flot sted, hvor vi holdt vores frokost. Ud igen og vi fortsatte mod Øster Hurup, men vi aftalte hurtigt, at vi kun skulle samles op for derefter at køre mod Ebeltoft. Det var selvfølgelig snyd, men da vi jo for længst havde opgivet at nå hjem betød det ikke så meget. Vi fandt en lidt speciel campingplads med udsigt direkte til Hjelm nogle få km nord for Ebeltoft. Næste dag skulle vi så runde Djursland af og sætte kursen mod Århus, men istedet valgte min gode ven at sige stop. Mæt af oplevelser og træt af regn, valgte han at blive afhentet. Jeg valgte efter en kort rådslagning med familien, at vi også tog hjem, men vi skulle lige bruge et døgn mere med Hjelm i horisonten og et besøg på fregatten Jylland.

Turen var på mange måder en test af næste sommers togt. Jeg kan godt forstå, det kan virke hårdt at sidde i 5-8 dage og stirre på vestkystens sand, bølgerne, ind og ud af surfen osv. Jeg kan også forstå, at blot fordi man runder Grenen er turen ikke forbi. Jeg kan forstå, at uanset hvor meget man forbereder sig, så vil der komme overraskelser undervejs. Opgavens omfang er gået op for mig, og den er større end jeg havde forestillet mig.

Jeg ved også, at jeg har en super kajak, en pagaj der virkelig "sætter" sig i vandet, telt og grej der virker - også når det regner ;-)

Sidst men ikke mindst så hastigheden på kajakken gået op for mig. Den sidste dag vi roede, lå hastigheden konstant mellem 8,5 og 9,5 km/t. En skæv medvind var der og det hjalp godt til, men jeg har aldrig før roet 40 km på 5½ time. Det var sq fedt!

Så kom kajakken endelig hjem - og på vandet!

Ja så skete det altså. Kajakken kom hjem for et par dage siden, sammen med en ny pagaj fra Mitchell Blades. Jeg prøvede den for et par uger siden og syntes rigtig godt om den måde den "griber" vandet på. Samtidig var den ikke alt for hård ved skuldre og arme, så den kom altså også med.

På pagajsiden er jeg vist dækket meget godt ind. En Cyprus og Skagit fra Werner, en ny fra Mitchell Blades og en grønlandsk åre fra Greenland Paddle. Dog arbejder vi fortsat på at afprøve en delbar grønlandsk åre i kulfiber, men det bliver først til foråret når den forventes færdig.

At sætte sig i en ny kajak er bare lækkert, men det her er alligevel lidt specielt. Den er jo anskaffet med et bestemt formål - nemlig at være den hurtigste havkajak rundt om Danmark. Derfor er det at teste den rigtige kajak noget helt specielt. Derudover skulle jeg også teste manøvredygtighed og rul.

Lad os starte med farten. Hold k... hvor er den hurtig! Ingen vind, strøm eller bølger - kun spejlblank overflade. Hastigheden lå ifølge GPS'en og svingede mellem 8 og 8,5 km/t hele tiden. Det interessante er ikke hastigheden i sig selv, for det kunne jeg også med min gamle båd, men den energi jeg skulle bruge for ligge på de 8,5 km/t var min normale rorytme, og det kunne jeg ikke med min gamle båd. Det var en fed oplevelse.

Næste test var manøvredygtigheden. Jeg har altid sagt, at man kan ikke få det hele, og manøvredygtighed og fart er to modsætninger, så mere af det ene, jo mindre af det andet. Det har også altid vist sig at være sandt - lige indtil i dag. Tideracen Xplore reagerer selv på den mindste kant! I løbet af testen måtte jeg en tur i vandet. Dels er min nye Tiderace meget smallere end den gamle båd og dels har den ikke samme behov for at blive lagt ned på siden før der sker noget. Det var en stor og meget glædelig overraskelse. Nu skal jeg så bare lige lære det hele forfra ;-)

Nu er kantning jo ikke alt, så hvordan med hanging draw, forror, bagrror osv. Svaret er både klart og entydigt. En Xplore er ufatteligt manøvredygtig! En af mine gode venner prøvede den og han sidder normalt i en legebåd. Min Xplore er lige så god at manøvre som hans legebåd. "Den kunne man godt blive forfalden til", som han så smukt udtrykte det.

Den sidste test jeg udsatte båden for i dag var rul. Det gik ikke så godt til at starte med. Forskellen på placering af lårstøtter, ryglæn der sidder fast osv. gjorde det lidt svært. Så huskede jeg på hvad min rulleinstruktør fortalte om at gå tilbage til basis, når man mistede et rul. Som sagt så gjort og vupti, standard grønlandsk rul, og så kører det igen. Man kan godt ligge fladt på kajakken, men det kræver lidt træning. Se på billedet og vurder selv. Det er da rimeligt fladt på bagdækket eller hvad? Efter standard rullet begyndte at fungere til begge sider, fortsatte jeg med min nye pagaj. Her blev det klart, at jeg fortsat har en god og en dårlig side, men ikke mere end at det trods alt lykkedes at lave flere gode rul til begge sider. Det skal dog trænes yderligere inden turen starter, men der er jo også god tid til, og min rulleinstruktør kommer snart forbi, så det går nok.

Det varer ikke så længe inden vi tager den første træningstur i kajakken, hvor jeg sammen med en god kammerat, ror fra Skagen og til Haderslev. Så skal vi nok få teste den yderligere. Indtil videre er jeg super tilfreds med min nye båd.

Beslutningen

Hvor svært kan det være! Det er da bare at tage en beslutning og så komme af sted - eller hvad? Det har det ikke været for mig. Der er hele tiden noget der kommer i vejen, men denne gang er den god nok.

En af årsagerne er måden beslutningen blev taget på. De sidste par år har jeg roet lidt med nogen gode kajakvenner i Esbjerg. I takt med at de købte egne kajakker, begyndte jeg at "hænge" lidt. Det havde jeg aldrig gjort før, og min gamle NDK Explorer har da også gennem de sidste år gjort det rigtig godt. Især oplevelsen af at blive roet bagud af et par nye Tiderace kajakker, irriterede mig, for jeg havde altid fulgt godt med ellers.

Jeg fik en forklaring på hastighedsforskellen ved at læse Aled Williams' beskrivelse af den opgave han havde fået, den gang Tiderace Xplore blev designet. Den skulle bl.a. holde en hastighed på 5 knob, og det er ret meget, når man i øvrigt altid planlægger med 3 knob. Derfor begyndte jeg at drømme om en dag at eje en Tiderace Xplore.

I forbindelse med en anden aktivitet, var jeg på besøg hos Kajakgaarden i Kolding, og som sædvanlig var jeg en tur rundt i butikken for at se på kajakker og grej - og som sædvanlig stoppede jeg ved "min" kajak. Her faldt brikkerne så pludselig på plads - Danmark rundt og hurtig kajak - det skal prøves!

Helt ufatteligt for mig, sagde Michael fra Kajakgaarden, at det ville han godt se, og ovenikøbet støtte, så var det tilbage til Haderslev for at få den sidste godkendelse. Heldigvis sagde min kone også ja, så nu sker det altså. Jeg skal Danmark rundt 2012 i en Tiderace Xplore.