onsdag den 7. december 2011

Træningen er startet!

Planlægningen skrider lige så stille fremad, men der er jo heller ikke travlt endnu. Første mål er at komme af med en del af de overflødige kilo. Jeg forventer at smide en del på selve turen, men det er måske meget godt at starte i en mere slim line udgave.

Desværre har jeg været sat lidt bagud i forhold til min oprindelige plan pga. et par brækkede ribben, men nu lysner det endelig igen. Derfor tog jeg chancen og fulgte konen til spinning. Jeg kan oplyse, at hvidkål og frikadeller ikke smager så godt 2. gang de skal ned - heller ikke selvim det er en yndlingsspise ;-)

I morgen tidlig starter løbetræningen med 35 minutters gå og løbe. Målet er en gradvis genopbygning af den forsømte ben muskulatur. Det er straffen for at sidde i en kajak i stedet for at styrte rundt ude på heden. Måske kan jeg om 6-8 uger begynder at løbe hele vejen...! Sikke et skrog man er ved at udvikle sig til :-(

Det bliver godt at komme i gang igen. Glæder mig allerede

fredag den 21. oktober 2011

Fra Kajakgården til Kajakgården

Mikael på hans første "ekspedition"
Traditionen tro - hvis man kan kalde det en tradition efter 4 år - startede vi lørdag i skolernes efterårsferien med at tage til Århus. Det har vi gjort de sidste 4 år, og målet har alle årene været at komme til Haderslev på 5 dage. Normalt slet ikke umuligt, og i år var alle deltagerne absolut kompetente, så der var håb om, at i år ville det lykkes at komme hele vejen. Det er desværre kun sket en gang før, men der var jeg alene på turen, så der var ingen at tage hensyn til ud over mig selv. 

Vejrudsigten var lidt sølle for hele ugen. Der var såmænd masser af sol og vind, men vinden kom alle dage fra sydlige retninger, så vi ville have stik modvind alle dage. For en gang skyld holdt prognoserne mht. vindretningen, men vindstyrken var større end forudsagt især de sidste to dage.

Århus i baggrunden
Den første dag startede vi kl. 12.00 fra Århus, og da havnen har lukket alle offentlige toiletter pga. hærværk, var gode råd dyre. Heldigvis havde Kajakgården åbent, så der fik jeg en meget nødvendig hjælp. Sådan nogle tørbukser bliver ellers hurtigt lidt sure ... ;-)




Efter godt 5 timers roning ankom vi til Odder Strand camping, hvor vi fik lov til at ligge helt ned til vandet. Utroligt så lidt service der skal til før vi er lykkelige, så med teltene oppe og en kold øl i hånden var det tid til status over denne første dag. Vi var alle enige om, at det havde været en god men hård tur pga. en konstant modvind på godt 6 m/s.

Bent Ole spiser aftensmad. Godt med
lidt maler plastik når jorden er våd    

Næste dag skulle vi så mod Hjarnø. Vindretningen var den samme - lige i ansigtet - dog var vindstyrken taget til en lille smule. Turen fra Gylling Næs til Hjarnø gik egentlig forholdsvis smertefrit, da vinden lagde sig en smule, og det benyttede vi os af til at sætte farten i vejret og komme over med en så lille anstrengelse som muligt. Vinden tog igen til i styrke, og landgang på Hjarnø i surf med store sten og ikke mindst at vi skulle samme vej ud næste morgen fik os til at lede efter en fredeligere kyst, og det fandt vi lidt øst for Snaptun. Her fik vi fred for vind og bølger, men jeg tror vi lå på den mest knoldede jord i Danmark. Elendig nat og næste morgen var duggen faldet så kraftigt at alt var gennemblødt. Det gode var, at vi kunne gå i kajakkerne uden at få cockpittet fyldt med vand, og komme af sted i vindstille.

Mit telt ved Vejle fjord. Lyset kommer
fra "centralvarmeanlægget"
Nu fortsatte vi med 3 roere da en var stået af i Snaptun. Målet var en plads inde i Vejle fjord, men allerede om morgenen vidste vi, at et kryds over Vejle fjord ville stille os markant bedre, så det gjorde vi. Vi vidste at der lå en campingplads derovre, men vi vidste ikke, at trappen fra stranden og op havde 110 trin. Vi forsøgte os med andre løsninger, men det endte med, at vi slog teltene op på en grund ved naturskolen, og derfra gik op til camping pladsen. Det virkede selvom der var langt.
Fredericia Østerstrand
På vejrudsigten for den følgende dag, kunne se vind på helt op til 14-15 m/s fra syd frem til kl. 12.00 så vi besluttede at vente tiden af og håbe på, at prognosen holdt stik så vi kunne komme af sted kl. 12.30. Som sagt så gjort og det gik over al forventning. Vi kunne se en besynderlig mælkehvid stribe i vandet, der gjorde det umuligt at se pagajbladet, Vi kunne se den samme stribe løbe langt op i Vejle fjord, men vi gav os alligevel i kast med projektet.
 
Vi nåede Fredericia Østerstrand uden de store problemer og efter en god lang frokost, skulle vi igennem Lillebælts mest strømfyldte sted - Strib fyr.

Strib fyr - et legendarisk strømsted i
Danmark
Vi vidste at strømmen gik imod os, så målet var at komme over til den gamle havn og der forsøge at finde noget idvand, men sikken en start. Første mand der forsøgte at runde benzinøen blev taget af vind og strøm og ført ud midt i passagen. Jeg selv kom rundt i en anden vinkel og havde ikke problemer med strømmen lige der. Rundt om benzin øen havde vind og strøm skabt et sandt kaos med hård modvind og bølger fra alle retninger. Det var som at ro gennem kogende vand i benhård modvind.

Sorte skyer over Fredericia
Efter ca. 10-15 minutter kommer der så yderligere en haglbyge der nedsætter sigtbarheden markant, og øger modvinden yderligere. På dette tidspunkt er begge medroere bag mig, men jeg fornemmer dem ikke så langt bagude, hvilket skulle vise sig at være helt forkert. Efter yderligere 20 minutters kamp med vinden, kommer jeg ud af strømmen, bølgerne bliver mindre og det er holdt op med at hagle. Nu kan jeg så orientere mig mod mine med roere - og der er ikke nogen. Først bliver jeg lidt nervøs for om de evt. skulle være kæntret, men hurtigt får jeg øje på dem inde på land ved Strib fyr.

Det viste sig senere, at den første der blev taget med af strømmen ikke fik rettet på kajakken, og derfor ikke kom med som jeg ellers havde opfattet. Han havde lykkedes med at få kontakt til den anden roer, og sammen var de taget til stranden nord for Strib fyr. Nu lå vi i hver sin side, men mens jeg nu lå i læ af land og i idvand, så skulle de kæmpe med strømmen ved Strib fyr.
Over mobilen aftalte vi at mødes på en campingplads kort efter den gamle bro, men da jeg ankom, stod bølgerne ind over stranden og vinden var voldsom. På det tidspunkt håbede jeg på, at vi kunne komme til Løverodde, som igen ville betyde en plads i læ for vinden, men sådan skulle det ikke gå.

Jeg lå nu ved skrænterne på østsiden at Skærbækværket og ventede på de to andre. Desværre var den ene gået helt kold, og han insisterede derfor på at vi blev på campingpladsen, så selv om jeg godt vidste det var forkert, måtte jeg bide i det sure æble og ro tilbage til campingpladsen. Efter teltene var slået op, tøjet hængt til tørre og maden klar, fik jeg så besked om at han ikke ville med mere, og i stedet valgte at blive hentet, men da var løbet jo kørt for os andre. Selvom vi tog den sidste dag med, så vidste vi allerede, at vi heller ikke i år nåede Haderslev.

Den sidste dag var barsk, rigtig barsk endda. Vi startede med at krydse over til Skærbæk værket, og det var sådan set ok. Da vi skulle runde pynten for at krydse Kolding fjord, blev vi ramt af en formidabel vind. Vi gik på land og analyserede vores muligheder. Min vindmåler viste 14 m/s lige i ansigtet. Vores fart var vel ned omkring 1-2 km/t, så det var ikke opløftende. Vi ventede lidt, og da sky systemet med den kraftige vind havde passeret, kunne vi ro lidt igen. Her lavede vi en navigationsbrøler af dimensioner. I stedet for at krydse Kolding fjord, roede vi halvvejs ind i fjorden før jeg pludselig fandt ud af hvor vi var. Kryds fjorden og ud til frokost i Paradisbugten, hvor der var læ for bølger og vind. Her tjekkede vi op på prognoserne for resten af dagen, og vi valgte at ro ind gennem Kolding fjord, ind til Kajakgården i Kolding. Her landede vi kl. 15.00 efter en tur som var en anderledes oplevelse, men stadig en oplevelse. Fysisk tror jeg ikke jeg nogen sinde har oplevet noget værre i kajakken, og det mentale er godt nok en stor udfordring, når man sidder og kigger på den samme sten i vandet fordi man ikke flytter sig. Nu skal vablerne lige have tid til at hele, og så er vi klar igen.

mandag den 29. august 2011

Roer II, nyt rotøj fra Palm, surf og ny PC - det kører bare derudaf

Så kom mit nye rotøj fra Palm hjem og det er bare lækkert. Et par bibs i en lækker let kvalitet og en rojakke som vel nok må betegnes som semidry pga. lukningen omkring halsen. Den er så selvfølgelig også mere komfortabel end jakker med latex, så det er vel et spørgsmål man selv må tage stilling til. Jeg opdagede det da også først da jeg skulle demonstrere høje støttetag og rul, så i forhold til turen rundt om Danmark, hvor jeg påtænker at blive siddende i kajakken hele vejen, så er komforten at foretrække - ingen tvivl om det.

Op til weekenden havde vi længe manglet et par tilmeldinger for at køre et DGI roer II på Rømø med DGI Sønderjylland som arrangør. Det endte da også med at DGI aflyste, men da jeg havde brugt tid på planlægning og aftaler på Rømø, så fik jeg lov til at lave kurset alligevel. Det blev så bare Haderslev Havkajakskole der kom til at stå som arrangør. Desværre betød det, at en yderligere meldte fra, men nu var vi 3 kursister og mig selv, så kurset blev afholdt.

Jeg havde oprindelig valgt Rømø pga. tidevand, strøm og bølger, og det fik vi - i rigelige mængder. Vi startede på havnen i Havneby i sejlklubbens gamle klubhus, som vi havde fået lov til at låne, og tusinde tak for det. Hele lørdag formiddag gik med teknik, teknik og atter teknik. Begreberne body, boat, blade var genstand for hele formiddagen, og det førte til diskussioner om fordele ved skrogformer og hvorfor man egentlig ror kajak. Nye rortag blev indøvet - nogle med større held end andre - og gamle ro- og styretag blev renset op. Selvom vi i perioder trænede rigtigt mange makker redninger, så lærte alle sammen nyt og fik lidt med hjem at øve sig på. Det var rigtig godt.

Efter frokosten hvor strømmen var på sit højeste og vinden skiftede lidt retning, fik vi de første strømbølger - præcist hvad jeg havde håbet på. Nu gik turen så ud i bølgerne hvor vi arbejdede med de samme styretag som vi havde arbejdet med tidligere på det flade vand. Der kom hele tiden ekstra dimensioner på, og især turen baglæns rundt om den grønne bøje ud for havnen, mens vinden kom fra syd, var en øjenåbner.Vinden har så stor indflydelse, at der er ting man ikke længere bare kan gøre. Man er nødt til at samarbejde med vinden. Vi sluttede af med at lave lidt surftræning i bølgerne der efterhånden havde sneget sig op omkring en lille meter. Det lykkedes at fange flere af dem og ingen havde utilsigtet vandgang i surfzonen, så det var succes. Da vi kom på land igen og talte lidt om oplevelserne, så var det som om formiddagens træning pludselig gav mening. Her havde vi nemlig arbejdet med at bruge vinden til vores fordel, agterstyretag og især telemarksving eller low brace turn gav god mening da de skulle surfe. En opgørelse af hele forløbet er, at det var gået præcist som jeg havde håbet mht. vind og vejr. En helt igennem perfekt kursusdag, set fra mit synspunkt.

Dag to havde vi kigget lidt ængsteligt på, men det endte med at være fuldkommen perfekt. Vi manglede at arbejde i surf og brænding, så det startede vi med at opsøge på Lakolk strand med en vind på ca. 10 m/s. Prognosen fra farvandsvæsenet sagde 1½ meter, så jeg var lidt betænkelig. Ikke desto mindre tog vi ud på stranden for at se det nærmere an, og her var der ingen tvivl - vi skulle selvfølgelig ud! Først tegnede og fortalte jeg i sandet om bølger, så kiggede de vantro på mig og sagde "Kan du ikke lige vise os hvordan?" - og selvfølgelig kunne jeg det. Først i kajakken og starte med en sælstart, så afvente og time turen ud gennem bølgerne. Prøvede at få kajakken løftet højt op af bølgerne, så spidsen kom helt fri og pegede op i luften. Det gik vist meget godt, for antallet af tilskuere på stranden steg hurtigt. Da jeg kom ud på den anden side af revlerne, skulle jeg bare vende kajakken og så tage turen tilbage ind til stranden. Lige da jeg havde fået vendt kajakken ½ rundt, kom et sæt på 3 store bølger på tværs. Støttetag og vente til bølgerne var rullet under båden inden jeg fik drejet kajakken det sidste stykke rundt. Det skal måske lige med, at der var tale om rene vindbølger, så de var stejle og der var ikke så lang tid i mellem dem. Så slår de heller ikke så hårdt, men 3 i træk på 1½ meter - så må man godt lige vente til de er væk...;-)

Turen ind til stranden forløb perfekt. Jeg fangede bølgen langt ude og så gik det ellers i en fuldstændig lige linje ind til stranden. Lige til sidst drejer jeg af bølgen og går over i en sidesurf - stadig i fuld kontrol. Til sidst en demonstration af lidt støttetag i bølger og så tilbage til stranden. Sammenlagt vel ikke mere end 10 minutter, men hvilke 10 minutter. Så var det kursisternes tur. For et par af dem var en ren jomfrurejse, så der skulle lige synkes en klump inden turen gik ud ad. Første mand kom fint ud, men turde ikke rigtigt surfe, anden mand turde sådan set hverken at ro ud eller surfe ind, men tog alligevel mod til sig og kom ud og tilbage igen - surfende -og med et stort smil i ansigtet. Der blev flyttet grænser ...

Desværre blev jeg syg, dvs. det var jeg vel allerede om søndagen, men mandag er under dynen dag. Mandag formiddag ringede pakkeposten så på døren, og i hånden holdt hun min nye PC, som er indkøbt med det formål, at skrive på bloggen næste sommer. Det er en meget stor glæde at kunne konstatere, at det bare virker, og at det også virker med min mobil som modem. Jeg kan allerede nu konstatere, at teknikken er i orden og på plads. Det er bare fedt.

Når jeg er tilbage igen, så mangler jeg fortsat et kursus minimum, men derfra er det så bare mig selv det handler om. Dvs jeg er gået i gang med planlægning af kurser for den kommende sæson. Her kommer Simon Osbourne igen i løbet af foråret, og til sommer kommer en god ven på besøg fra Skotland. Jeg håber hans nye DVD snart kommer med posten...

mandag den 8. august 2011

Rullekursus, BCU 3*, sommertræf og Rømø Camp.

Heldigvis ringede de fra skolen i dag og mindede mig om, at vi skal til at arbejde for føden igen. Så kan man måske snart få hvilet ud ;-)

Lise og Kirsten
Der gik ikke lang tid inden kajak og udstyr igen kom på farten. Denne var Barsø ud for Genner bugt målet, og Havkajak Sønderjylland havde en aftale med Lise og Axel om et to- dages rullekursus. Det startede fint med at vi mødtes ved Barsøfærgen og tog videre til Barsø B&B hos Randi og Henrik - et fantastisk sted at overnatte hvis man skulle komme på de kanter. Maden var klar og snakken gik til langt ud på aftenen. Næste morgen skulle de sidste møde ind og alle var spændt og klar til et super kursus. Pga. mit kajakskifte, manglede jeg endnu at finde mit butterfly rul igen, og Lise påtog sig opgaven med vanlig ildhu. "Du skal have mere kraft i det knæ!" sagde damen. Som sagt så gjort, og hvilket resultat! Jeg fik den største muskelskade i lægmusklen jeg endnu har fået, og så var det slut med mit rullekursus. Øv...

De næste 1½ dag humpede jeg rundt og lyttede og fik vist lært en hel mere end jeg vidste før, så når benet igen er helet op, er jeg klar til at prøve igen. Denne gang sparer nok lidt på kræfterne ... ;-)

Mens vi rullede det sidste ud af kroppen på Barsø, havde jeg sendt min gode ven Lars i byen for at hente Rowland Wollven, der skulle holde endnu et BCU 3* i Havkajak Sønderjylland. Og hvilken succes! Alle deltagere der ønskede en assesment bestod. Flot og et stort tillykke til jer alle. Jeg selv kom i kajakken igen og efterhånden som dagene skred frem gik det bedre og bedre med benet. Jeg sad med som assistent for Rowland hvilket var meget lærerigt, og overskuddet blev tydeligere da vi flyttede kurset til Rømø, hvor en grøn bøje skulle rundes, hvilket var det største vand flere af deltagerne endnu havde roet rundt i.

Søndag sluttede vi så med Rowland og 4 af os kørte mod sommertræf i Juelsminde. Her fik jeg lov til at undervise i redninger, navigation og være turleder på turen til Endelave. Ind i mellem var jeg igen assistent for Rowland på hans incident and risk management hold. Denne gang med bl.a. en surflanding med flåde, som jeg fik lov til at starte.

 
Torsdag formiddag gik turen så atter mod Haderslev fordi DGI's Rømø Camp skulle starte lørdag morgen, og jeg havde lovet at være på plads allerede fredag aften. Lørdag i Vadehavet var en kæmpeoplevelse. Stort set ingen vind, men masser af strøm, sol og sæler. Da der sidst på dagen kom lidt vind fra øst rejste vandet sig øjeblikkeligt i den modsat rettede strøm, og med en lang dag i kroppen var det måske ikke lige hvad deltagerne havde håbet på. De var dog alle rigeligt kompetente til den smule sø, så vi kom alle tørre tilbage til

 Havneby. Næste dag kiggede vi langt efter vandet , men valgte at blive på land da vindmåleren viste 12-14 m/s. Det er lige i overkanten hvilket de fleste havde indset allerede om morgenen, mens de sidste lige skulle se en ekstra gang om det nu også var i orden. Det var den eneste rigtige beslutning. Hvis man er i tvivl om man skal gå ud, så er man jo ikke i tvivl. Så bør man blive på land.

Ferien er slut og det er blevet ´til rigtigt mange kanongode oplevelser denne sommer. Jeg har stort set siddet i kajakken i 25 dage i træk og lige nu lidt svært ved at se hvordan jeg skal kunne undvære det, men sådan er det jo. Det bedste ved det hele er, at "Det Røde Lyn" og jeg er blevet rigtigt gode venner, og jeg ser allerede frem til vinterens træning og ikke mindst slankekur der skal bringe mig i form til det kommende togt. Måske er der endda en lille overraskelse i vente ...

søndag den 24. juli 2011

Kurser og tur - en super fin afprøvning

Ja, hvad skal man næsten sige. Først 3 dage med BCU 3*, hvor jeg "hjalp" lidt til, og derefter 3½ dag ved Lemvig med surf workshop. Efter at have afleveret Simon Osbourne i lufthavnen gik turen hjem for at vaske tøj inden turen igen gik mod Nordjylland, hvor planen var at runde Grenen og derefter ro tilbage til Haderslev. Nu er jeg så hjemme igen, og skal lige have vasket lidt tøj inden jeg igen tager på kursus med grønlandske rul og derefter kommer Rowland forbi til endnu en 3*, inden vi alle sammen skal til sommertræf med Havkajakroerne. Nåh ja det havde jeg næsten glemt. Er nødt til at tage hjem før tid pga. Rømø Camp med DGI, som jeg står for i år.

Måske jeg bare skal starte med starten. Simon kom til Danmark med det formål at lave et BCU 3* for medlemmerne af Havkajak Sønderjylland. Inden for de første to timer var vi alle pinligt klar over hvor vores niveau lå, eller også er han bare så god, at alle andre andre ligner totale nybegyndere ved siden af. Heldigvis er han en fremragende coach, så han tager sig af alle på det niveau hvor de nu er. Der er meget at lære både hvad det tekniske angår, samt hans metodikker til indlæring. Det var egentlig planen, at jeg skulle fungere som en slags hjælpeinstruktør, men jeg blev flere grebet at udfordringerne og roede med sammen med de andre. Det var for mig en super måde at lære min nye kajak at kende, og det skulle selvfølgelig udnyttes. Der blev kantet til grænsen og et par gange også over grænsen, kun reddet af støttetag. Til gengæld fik jeg igen mulighed for at afprøve manøvredygtigheden på min Xplore. Den er jeg fortsat rigtig tilfreds, men jeg blev også klar over, at rigtig meget afhænger af "piloten" i cockpittet. Det blev tydeligt, da Simon lige skulle prøve det røde lyn. "This kayak is all about edging" var hans svar, så nu er det tilbage til yoga øvelserne hvis jeg skal videre ad den vej. Vende radius er dog så lille, at det ikke har nogen praktisk betydning. Det er kun for at blære sig, men det skal man heller holde sig for god til ;-).

Da vi et par dage senere besøgte Lemvig for at surfe lidt i bølgerne, så fik tonen hurtigt en anden lyd. En Xplore er hurtig og manøvredygtig, men en surfkayak er det ikke - eller rettere ikke for mig. Simon havde sjovt nok ingen problemer...;-) Efterhånden som bølgerne blev større og større, blev det mere og mere et rullekursus, men det til trods fik jeg lært mange ting. Fx kan jeg uden nævneværdige problemer gå ud gennem en 2 meter surf på Vestkysten, jeg kan lande meget sikkert i samme conditions, og jeg har siddet på den største bongo-side-surf jeg nogensinde har prøvet.


Den er god nok. Hvis man kigger efter er der 2 små pletter derude
Da vi nogle dage senere gik ud fra Kandestederne i en 2 meter surf, kom jeg fuldstændigt smertefrit ud  takket være timing og den teknik Simon viste os i Lemvig. Senere længere nordpå opsøgte jeg surfbølgerne tæt under land, og for første gang nogensinde følte jeg, at det mig der styrede og bestemte, hvor kajakken skulle hen. Det handlede ikke længere om overlevelse. Tak for det Simon!

Efter Grenen forsvandt bølgerne og vi roede sydpå mod Gl. Skagen. Lige efter Grenen holdt vi en lille frokostpause ved 3 store bunkere fra besættelsen, og da vi kom ud igen, havde vinden vendt sig og vi fik igen bølgerne ind fra siden. Denne gang var det små stejle vindbølger der gradvist blev større indtil ca. 1½ meter. Vi endte med at gå ind ved Skagen kajakklub, hvor vi blev hentet tilbage til campingpladsen af vores support bil.

Dagen efter var der kulingsvarsel, så der sov vi længe, men så startede den store tur til Frederikshavn om mandagen. Vi gik ud fra Ålbæk havn, og roede stille og roligt sydpå. Vi vidste der kom hård vind omkring kl. 14-15. så vi aftalte at vi skulle være på land inden. Sådan skulle det ikke gå!

En træt gammel dreng der venter på support vognen
For det første kom vi lidt for sent afsted, og vinden kom et par timer før forventet. Kombinationen var en oplevelse som vi sent skal glemme. Gradvist rejste havet sig, og min makker mente helt bestemt, at vi sad og kigger på 4 meter høje stejle vindbølger. Selv fik jeg det til +2 meter for de største, men især afslutningen langs molerne ved Frederikshavn og vindmøllerne gav en på "opleveren". Refleksbølger blandede sig og det var som at ro rundt i en kæmpe kop af kogende vand. Samtidig var Færgerne indefra havnen begyndt at smide fortøjningerne, så vi skulle ovenikøbet ligge stille i "suppen" og vente. Det var det endelige bevis for mig om, at kajakken og jeg nu var blevet dus med hinanden. Ikke på noget tidspunkt var jeg i problemer, ingen recovery, kun braces - det kører nu. Vi endte en formidabel dag i marinaen lige syd for havnen, og måtte her vente på supportvognen, som kørte os til Sæby, hvor det blev til endnu en overligger dag.

Fruen ved havet - Sæbys vartegn mod havet
Onsdag var vejret så endeligt lidt med os, og vi roede fra Sæby til Hals camping lige nord for for Limfjorden. Det blev en lang dag, men også en god dag. Personligt fik jeg det bedre og bedre i løbet af dagen, og kunne sagtens have fortsat udover de 45 km. det blev til.

Torsdag var en meget speciel dag. For det første skulle vi krydse Limfjorden, hvilket ikke gav anledning til nævneværdige panderynker. Det er en smal rende, og der er meget trafik, men bortset fra det, var det let nok denne dag. Det store og også lidt enerverende problem var det meget lave vand syd på Limfjorden. Der går 6-7 km inden man kan komme ind på noget ordentligt vand. Vi trodsede imidlertid vanddybden og søgte ind til et super flot sted, hvor vi holdt vores frokost. Ud igen og vi fortsatte mod Øster Hurup, men vi aftalte hurtigt, at vi kun skulle samles op for derefter at køre mod Ebeltoft. Det var selvfølgelig snyd, men da vi jo for længst havde opgivet at nå hjem betød det ikke så meget. Vi fandt en lidt speciel campingplads med udsigt direkte til Hjelm nogle få km nord for Ebeltoft. Næste dag skulle vi så runde Djursland af og sætte kursen mod Århus, men istedet valgte min gode ven at sige stop. Mæt af oplevelser og træt af regn, valgte han at blive afhentet. Jeg valgte efter en kort rådslagning med familien, at vi også tog hjem, men vi skulle lige bruge et døgn mere med Hjelm i horisonten og et besøg på fregatten Jylland.

Turen var på mange måder en test af næste sommers togt. Jeg kan godt forstå, det kan virke hårdt at sidde i 5-8 dage og stirre på vestkystens sand, bølgerne, ind og ud af surfen osv. Jeg kan også forstå, at blot fordi man runder Grenen er turen ikke forbi. Jeg kan forstå, at uanset hvor meget man forbereder sig, så vil der komme overraskelser undervejs. Opgavens omfang er gået op for mig, og den er større end jeg havde forestillet mig.

Jeg ved også, at jeg har en super kajak, en pagaj der virkelig "sætter" sig i vandet, telt og grej der virker - også når det regner ;-)

Sidst men ikke mindst så hastigheden på kajakken gået op for mig. Den sidste dag vi roede, lå hastigheden konstant mellem 8,5 og 9,5 km/t. En skæv medvind var der og det hjalp godt til, men jeg har aldrig før roet 40 km på 5½ time. Det var sq fedt!

tirsdag den 5. juli 2011

Så kom kajakken endelig hjem - og på vandet!

Ja så skete det altså. Kajakken kom hjem for et par dage siden, sammen med en ny pagaj fra Mitchell Blades. Jeg prøvede den for et par uger siden og syntes rigtig godt om den måde den "griber" vandet på. Samtidig var den ikke alt for hård ved skuldre og arme, så den kom altså også med.

På pagajsiden er jeg vist dækket meget godt ind. En Cyprus og Skagit fra Werner, en ny fra Mitchell Blades og en grønlandsk åre fra Greenland Paddle. Dog arbejder vi fortsat på at afprøve en delbar grønlandsk åre i kulfiber, men det bliver først til foråret når den forventes færdig.

At sætte sig i en ny kajak er bare lækkert, men det her er alligevel lidt specielt. Den er jo anskaffet med et bestemt formål - nemlig at være den hurtigste havkajak rundt om Danmark. Derfor er det at teste den rigtige kajak noget helt specielt. Derudover skulle jeg også teste manøvredygtighed og rul.

Lad os starte med farten. Hold k... hvor er den hurtig! Ingen vind, strøm eller bølger - kun spejlblank overflade. Hastigheden lå ifølge GPS'en og svingede mellem 8 og 8,5 km/t hele tiden. Det interessante er ikke hastigheden i sig selv, for det kunne jeg også med min gamle båd, men den energi jeg skulle bruge for ligge på de 8,5 km/t var min normale rorytme, og det kunne jeg ikke med min gamle båd. Det var en fed oplevelse.

Næste test var manøvredygtigheden. Jeg har altid sagt, at man kan ikke få det hele, og manøvredygtighed og fart er to modsætninger, så mere af det ene, jo mindre af det andet. Det har også altid vist sig at være sandt - lige indtil i dag. Tideracen Xplore reagerer selv på den mindste kant! I løbet af testen måtte jeg en tur i vandet. Dels er min nye Tiderace meget smallere end den gamle båd og dels har den ikke samme behov for at blive lagt ned på siden før der sker noget. Det var en stor og meget glædelig overraskelse. Nu skal jeg så bare lige lære det hele forfra ;-)

Nu er kantning jo ikke alt, så hvordan med hanging draw, forror, bagrror osv. Svaret er både klart og entydigt. En Xplore er ufatteligt manøvredygtig! En af mine gode venner prøvede den og han sidder normalt i en legebåd. Min Xplore er lige så god at manøvre som hans legebåd. "Den kunne man godt blive forfalden til", som han så smukt udtrykte det.

Den sidste test jeg udsatte båden for i dag var rul. Det gik ikke så godt til at starte med. Forskellen på placering af lårstøtter, ryglæn der sidder fast osv. gjorde det lidt svært. Så huskede jeg på hvad min rulleinstruktør fortalte om at gå tilbage til basis, når man mistede et rul. Som sagt så gjort og vupti, standard grønlandsk rul, og så kører det igen. Man kan godt ligge fladt på kajakken, men det kræver lidt træning. Se på billedet og vurder selv. Det er da rimeligt fladt på bagdækket eller hvad? Efter standard rullet begyndte at fungere til begge sider, fortsatte jeg med min nye pagaj. Her blev det klart, at jeg fortsat har en god og en dårlig side, men ikke mere end at det trods alt lykkedes at lave flere gode rul til begge sider. Det skal dog trænes yderligere inden turen starter, men der er jo også god tid til, og min rulleinstruktør kommer snart forbi, så det går nok.

Det varer ikke så længe inden vi tager den første træningstur i kajakken, hvor jeg sammen med en god kammerat, ror fra Skagen og til Haderslev. Så skal vi nok få teste den yderligere. Indtil videre er jeg super tilfreds med min nye båd.




fredag den 1. juli 2011

Beslutningen

Hvor svært kan det være! Det er da bare at tage en beslutning og så komme af sted - eller hvad? Det har det ikke været for mig. Der er hele tiden noget der kommer i vejen, men denne gang er den god nok.

En af årsagerne er måden beslutningen blev taget på. De sidste par år har jeg roet lidt med nogen gode kajakvenner i Esbjerg. I takt med at de købte egne kajakker, begyndte jeg at "hænge" lidt. Det havde jeg aldrig gjort før, og min gamle NDK Explorer har da også gennem de sidste år gjort det rigtig godt. Især oplevelsen af at blive roet bagud af et par nye Tiderace kajakker, irriterede mig, for jeg havde altid fulgt godt med ellers.

Jeg fik en forklaring på hastighedsforskellen ved at læse Aled Williams' beskrivelse af den opgave han havde fået, den gang Tiderace Xplore blev designet. Den skulle bl.a. holde en hastighed på 5 knob, og det er ret meget, når man i øvrigt altid planlægger med 3 knob. Derfor begyndte jeg at drømme om en dag at eje en Tiderace Xplore.

I forbindelse med en anden aktivitet, var jeg på besøg hos Kajakgaarden i Kolding, og som sædvanlig var jeg en tur rundt i butikken for at se på kajakker og grej - og som sædvanlig stoppede jeg ved "min" kajak. Her faldt brikkerne så pludselig på plads - Danmark rundt og hurtig kajak - det skal prøves!

Helt ufatteligt for mig, sagde Michael fra Kajakgaarden, at det ville han godt se, og ovenikøbet støtte, så var det tilbage til Haderslev for at få den sidste godkendelse. Heldigvis sagde min kone også ja, så nu sker det altså. Jeg skal Danmark rundt 2012 i en Tiderace Xplore.