Vi startede hjemmefra kl. 6.00 og satte kurs mod Kammerslusen, hvor vi skulle mødes kl. 7.00 og afgang seneste kl. 7.30, og det holdt vi stort set. Kl. 7.45 sad alle i kajakkerne på vej ud med tidevandet, og der gik ikke længe før strømmen for alvor havde fået fat i os. GPS viste 9-10 km/t hvilket var meget passende, da vi jo skulle indhente lidt af den tabte tid, og præcis efter de 3 timer som beregnet hjemmefra, gik vi i land på sandet lige inde sælerne. Efter en ½ times frokost kravlede vi tilbage i kajakkern igen, og tog turen ind mellem sandbankerne hvor sælerne holder til. Der lå ikke så mange som sidste gang vi var forbi, men dog stadig langt over 100.
Enkelte af dem var rigtigt nysgerige, og selvom vi overholdt de 200 meters afstand som anbefalet af SNS, så hoppede flere af dem i vandet for kigge os lidt an. Personligt tror jeg aldrig jeg bliver træt af sæler, og denne gang var ingen undtagelse. Flere af dem var meget store, og de viste bestemt ingen tegn på frygt. I lang tid lå der en rimelig stor sæl lige foran min kajak. Den lå bare og kiggede tilbage. Det er jo ikke godt at vide hvad sådan en fyr tænker, men de er nok ikke så imponerede over os, som vi er af dem. Flot - det er det!
Efter at have kigget på sælerne i en periode begyndte jeg så småt at presse på for at vi skulle begynde hjemturen. Det første stykke ville være mod strømmen, indtil vi kunne komme ind i sejlrenden og igen vende østpå mod slusen. Som sagt så gjort, og selvom vi havde en kort snak om muligheden for at benytte renderne gennem sandet, så besluttede vi, at risikoen for at måtte vende om trods alt var for stor, og så ville det bestemnt ikke være en fordel. Samtidig var vinden så småt begyndt at tage til, så vi ville få medvind hele vejen til Ribe. Det var dog svært at helt at slippe det smukke syn med de mange sæler på sandet.
Ole og sælerne - det er Ole med huen |