Danmark rundt 2012 er fuldført med succes

Dag 1 efter hjemkomsten, har den stået på oprydning, vask og tørring af grej og udstyr. Heldigvis er det hele overstået snart, men der går nok lige et par dage inden jeg skal på vandet igen. Jeg har tænkt megt over hvad jeg skal bruge oplevelsen til, men lige nu er det lidt svært at kapere. Til gengæld vil jeg godt benytte lejligheden til at fortælle jer lidt om hvad jeg mener om mit grej. Kajakken levede op til mine forventninger. Den gennemsnitlige hastighed i bevægelse ligger på mellem 6-7 km/t, hvilket er meget hurtigt for en lastet turkajak under de forhold jeg har været i. Mit absolutte favoritgrej er dog min pagaj fra Mitrchell Blades, som med sit ergomiske skaft har btydet at jeg ikke har haft ondt i håndleddene, den har et super greb i vandet og så er den kanon effektiv i forhold til alle styretag hvilket flere gange udnervejs var nødvendigt. Min kortærmede rojakke og 3/4 neopren bukser fra Palm er også meget klare favoritter sammen med tørposerne fra Hiko som både virker og har en god pris. De eneste ting som var et problem var alt det skrammel jeg havde på dækket fra start af. Lad være med at tage det med! I har alligevel alt for meget med, så lad dækket være rent. Så slipper I også for at ødelægge lugekarmen ved at spænde alt muligt fast hen over lugerne. Det villle jeg gerne have været foruden. Min thermo kande gik i stykker undervejs så sørg for at pakke den vandtæt så den ikke ruster i samlingerne, og så få noget ordentligt at spise en gang i mellem. Pulvermad gennem 25 dage er sq ikke sundt eller lækkert og energien fosser ud af dig. Der skal mere indenbords! Nogen har spurgt mnig hvad mit næste projekt er. Det er egentlig let nok. Jeg vil nu fokusere på teknik, leg og rul i en lang periode, og der er ikke planlagt flere lange ture, og jeg tvivler stærkt på at det nogensinde sker igen, Hvis det sker igen skal det være for at opleve noget ekstra ordinært, eller sammen med gode venner. Det er ikke nok med kajak alene. Der skal mere til for at lokke mig på langfart igen! og så drop al det PC fis undervejs. Skriv i en lille bog som jeg har gjort, og lad PC blive hjemme eller brug den til planlægning, I kan altid fortælle om jeres ture når I kommer hjem. Og se så at få skaffet jer en Mithell pagaj ... ;-)

Dag 25 - Den sidste dag?

Har sovet som en sten indtil kl. 6.00 og derefter hurtigt pakket sammen og ned til kajakken. Tørt rotøj på, alt andet ned i kajakken og så afsted. Vinden i SØ hvilket aldrig er godt i området ved Als og Sønderborg, men fra Ærø til Als var det perfekt, så ud i bølger og vind, og lave et 3 timers langt krtyds til Kegnæs. Virkede perfekt selvom det blev lidt voldsomt med bølger og surf i perioder, men det var hele tiden i den rigtige retning. Ramte Kegnæs kl. 12.20 og fortsatte langs kysten til jeg ramte en lille bugt, hvor jeg gik ind og fik frokost. Prøvede mobilen, men der var ingen kontakt. Jeg vidste nu at jeg kunne nå hjem i dag, så der gik ikke længe før jeg igen kastede mig ud i det sidste store kryds på 2½ time fra Kegnæs til Flensborg fjord. Vinden havde skifte lidt til en mere østlig retning, så igen var det ud i bølger og vind for at få så meget hjælp som muligt. Jeg havde ellers lovet mig selv at krydset til Als skulle være det sidste store kryds på denne tur, men det var den korteste vej og jeg ville hjem, så ...! Kom ind i Flensborg fjord kl. 16.30 hvor jeg fandt et lille sted med læ og græs og ikke mindst kontakt til mobilen. Nu fik jeg ringet og vi aftalte ca. 3 timer fra nu ville jeg være i Kollund. Jeg ved ikke om jeg havde forventet en følelse af triumf, sejr eller stolthed, men jeg følte ingenting, Hverken stolthed, sejr eller andre følelser som man har efter at have gennemført noget stort. Jeg var bare træt og ville i land - det skulle bare overstås! Endelig kom jeg til Okseøerne, og stadig intet. Lige efter Lille Okseø ser jeg en velkendt skikkelse i kajak. Det var Bent Ole der var kommet for at modtage mig og det sidste stykke sammen med mig. Det gjorde mig glad og stolt over at have sådan en god ven. Henne ved Kollund roklub stod endnu en velkendt skikkelse, hvor Henning var kommet for at lukke klubben op så jeg kunne få et bad. Henning valgte også at tage det sidste stykke i hans ganle oasis, så vi var nu 3 kajakker mod grænsestenen, hvor min kone og datter allerede stod og ventede på mig. Op på sandet og op ad skrænten til grænsestenen, og stadig ingen følelser. Endelig slut på en lang og strabadserende tur. Tilbage til Kollund roklub, hvor jeg fik et bad, og vi alle fik en øl eller sodavand inden turen igen gik tilbage til Haderslev og min egen seng. Stadig ingen sejrsfølelse!?

Dag 24 - en lang dag langs Langelands kyster, og så Ærø ...

Var oppe allerede kl. 6.30 da Per havde sagt han ville komme forbi allerede kl. 7.00. Fik pakket alting sammen hurtigt, man da jeg frøs pga. vinden fra nord, der gik lige ind i shelteret. Jeg trak derfor op i sejlklubbens lokale hvor deres el-keddel også stod, og hvor jeg fik lavet lidt kaffe og kom ind i varmen. Per kom som han havde lovet med boller som stadig var varme, pålæg og en termokande med kaffe. Det var en kanon måde at starte dagen på, og efter et par råd om hvor det ville være smart at krydse Langelandsbæltet med den nordlige vind, tog jeg afsted fra Onsevig. Vinden havde lagt sig lidt og bølgerne var næsten væk, da jeg tog det sidste stykke af Lolland. Pga. det Per havde sagt om, at bølgerne sydpå ville være større krydsede jeg nordligere end oprindelig planlagt. Det havde den fordel, at jeg dels kom i læ for vinden, og dels ville bølgerne være mindre. Samtidig ville strømmen, som kan være meget voldsom, være sydgående i den første del af dagen, så fordelene ved et tidligt kryds ville være store. Det startede meget godt, men jeg kunne hurtigt se, at min nordligere kurs ville betyde at jeg skulle krydse færgeruten mellem Spodsbjergh og Tårs. Det tænkte jeg ikke umiddelbart ikke så meget over på det tidspunkt, men det skulle jeg senere komme til. Jeg fortsatte ud i sejlrenden, hvor strømmen allerede var vendt og nu gik mod nord. Den modsat rettede vind gav anledning til en meget besynderlig oplevelse med dønninger der faktisk var ganske store. Hvis bølgerne sydpå var endnu større som Per havde sagt, så var det ihvertfald godt jeg allerede nu krydsede over. Det var ikke fordi jeg følte mig presset af bølgerne, men det var et irritationsmoment med alle de korrektioner. Det gik dog stille og roligt fremad, men næste situation var ikke langt væk, for nu startede færgerne ud fra deres respektive havne, og inden lange passerede den ene tæt forbi foran mig og den anden tæt forbi bag mig. Det som om sandwichkonstruktion i forbindelse med kajak fik en helt ny betydning for mig. Det hele foregik dog udramatisk, og jeg fortsatte mod land, hvor jeg tog en pause i sandet. Derefter gik det sydpå langs Langelands kyst, og jeg kan kun sige, at det ikke er uden grund det hedder Langeland. Da strømmen var nordgående i bæltet, gik jeg helt tæt ind til land for at finde lidt idvand. Frokost på stranden bestod af æblegrød, da mit rugbrød var blevet muggent, og derefter videre sydpå langs kysten. Jeg passerede noget der lignede Langelandsfortet (?), men turen sydpå fortsatte tilsyneladende i det uendelige. Vinden var dog i NV, så det gik bare stille og roligt fremad. Jeg brugte alt hvad jeg havde lært om idvand og kiggede bl.a. meget på bundvegetationen. Når den peger samme vej som jeg skal er det godt, og omvendt hvis den peger i modsat retning. Nogen steder gik jeg dog længere ud, da synet af nøgne mennesker på stranden efterhånde begynder at genere mig. Det føles som om man trænger sig på noget privat selvom det er en offentlig strand og kyst. Umiddelbart skulle man tro, at folk der har råd til at tage på ferie på Langeland også har råd til badetøj, men den økonomiske krise får jo skyld for mange ting...! Endelig begyndte der at ske noget på kompasset der langsomt begyndte at dreje mod vest og siden længere og længere mod nord. Aftensmad i Bagenkop på Havnegrillen, hvor en ribbenburger og en bøf bearnaise blev sat til livs, betød en markant ekstra energi, og Ærø lå jo lige der i solen, og hvis jeg ville bevare chancen for at komme hjem i morgen, så var der kun en mulighed. Jeg vidste det ville være mørks når jeg ankom til Ærø, men lige nu og her virkede det lidt ligegyldigt. Jeg besluttede mig for at tage afsted, og at fortsætte tidligt i morgen for at prøve at nå hjem. Dels kunne min datter komme og tage i mod mig, og dels var udsigten til torden og regn lørdag ikke specielt tillokkende, så ikke mere betænkningstid. Som sagt så gjort, og jeg satte kursen mod Ærø. Jeg kom ganske rigtigt først frem, da det var blevet mørkt, og da jeg kom frem var der ingen strand og store sten, så jeg måtte fortsætte langs med kysten. Kortet på min GPS viste en mulighed ca. 1 km længere frem, så det gik jeg efter. Her var der ganske rigtigt lidt sand og mulighed for at komme op ad skrænten. På land fandt jeg et lille sted med græs og hvor det var næsten plant. Her satte jeg inderteltet op, og havde i det hele taget så lidt med op fra kajakken som muligt, da jeg ønskede at komme tidligt afsted dagen efter. Stedet jeg havde valgt var godt lige i "forhaven" på et sommerhus med en tysk bil parkeret foran, men jeg regnede med at være afsted så tidligt, at de ikke mærkede jeg havde været der. Nu blev alt sat ind på at være hjemme i morgen...!

Dag 23 - min drøm om Danmark rundt!

Sikken en helt igennem fantastisk dag. Det var netop det jeg drømte om, da jeg planlagde Danmark rundt, selvom denne dag gav det hele i overflod. Det første der mødte mig om morgenen var Jonna og Alf der havde "sommerhus" lige ved siden af hvor jeg havde smidt mit telt. Det kunne jeg bare ikke se i mørket. De kom ud og snakkede og inden jeg havde set mig om, var jeg inviteret til morgenbord i deres enormt hyggelige have. De havde selv spist for længst, så det hele blev stillet an udelukkende til ære for mig. Alf var tidligere modelsnedker, og havde arbejdet med design og formgivning det meste af livet, og havde derfor også lavet det meste af huset selv. Det så helt fantastisk ud! 45 år havde de haft huset, hvor der løbende var sket ting og sager i den gamle plantage, og nu her i solen fremstod huset som enormt rart og hyggeligt. Det var et hus med sjæl! De havde prøvet mange ting i deres liv og fortalte om oplevelser og cykelture rundt om i verden, men mest om værkstedet, design og formgivning. Morgen blev til formiddag, så Jonna lavede lige en madpakke jeg kunne få med på turen. Efter afskeden med to fantastiske mennesker, skulle jeg så i gang med at ro igen, men kroppen ville ikke rigtigt komme i gang. I dag havde jeg fornuftigt nok droppet rojakken pga. varmen og det hjalp trods lidt i forhold til i går. Jeg havde fået fyldt masser af vand på min rygtank, så afsted mod Fejø. De mange småøer gjorde det vanskeligt at navigere, for man kunne ikke rigtigt skelne den ene fra den anden før man næsten var der henne, men takket være kompas og GPS gik det alligevel. Frokosten blev holdt ved Fejø i kajakken, og videre til den næste gruppe af småøer, hvor der bl.a. stod en større hjorteflopk og kølede sig i strandkanten. Det har jeg nu alligevel aldrig set før! Således fortsatte jeg de ca. 40 km til Onsevig havn, hvor der bl.a. var to sheltre. Der besluttede jeg mig for at overnatte, og så gik der ikke længe før jeg hørte en velkendt "Ding- Ding" fra Hjemis bilen. Op ad vejen og hen til bilen som jeg nåede i sidste øjeblik, hvor jeg fik købt en rigtig lækker jordbær is. Lækkert! Samtidig kom en bil med kajakbøjler kørende også for at købe is. Det viste sig at være Per, der spurgte lidt ind til hvad jeg dog lavede i her i Onsevig og min kajak, turen og det hele. Han spurgte om der var noget han kunne gøre, og det eneste jeg kunne komme på var kaffe. Min termokande gik i stykker i Blokhus, så siden har jeg ikke rigtig fået kaffe. "Det klarer vi", sagde Per, og så fik jeg adgang til klubhuset på havnen med EL-kedel. Forrygende! Senere da jeg sad i solen og spiste min 1 liter jordbæris kom Per tilbage og spurgte til hvornår jeg regnede med at tage afsted næste morgen, og at han ville komme med morgenboller samt forære mig en termokande hvis bare jeg ville skrive og fortælle om den resterende del af turen. Hvilken opbakning fra et ellers fremmed menneske - tusinde tak, Per! På havnen i Onsevig er der et nyt og entusiastisk havkajakmiljø, men ingen der rigtigt ved noget. De har bare købt 5 kajakker og er gået i gang. Det virkede lidt usikkert, da de gik i kajakken, så jeg kunne ikke dy mig for at spørge lidt for mht. deres uddannelse. Det var learning by doing, så jeg gav et par råd og et par øvelser, de kunne lege lidt med. Så håber jeg de får en kvalificeret instruktør til at hjælpe dem videre, for med den lyst de havde til at komme på vandet, giver det helt klart mening at tage til Onsevig og uddanne roere. Held og lykke med projektet! Det har været en dag fuld af gode oplevelser, og her i shelteret stod der 4 sodavand og hjemmebagte kanelsnegle til mig dag jeg kom tilbage. Jeg mistænker Per for at have en finger med i spillet ;-) En dag fuld af super gode oplevelservog sommer. Det er min drøm om Danmark rundt der sker lige nu. Lad mig endelig få et par dage mere af den slags inden det hele slutter på lørdag.

Dag 22 - Velkommen til Lolland

Kom godt afsted fra Jungshoved, og besluttede allerede om morgenen, da müslien ikke rigtigt ville ned, at dagens in ord var brunch på havnen i Kalvehave. Jeg forventede at det ville tage ca. 4 timer, og da først kroppen var kommet op i omdrejninger,  hvilket pt. er meget svært, så gik det fint til Kalvehave. Her lå jeg en gang i en motorsejler med min onkel og faster, men kunne absolut ikke genkende noget fra dengang. På havnegrillen fik jeg en super god og stor pizza - kan absolut anbefales - og skyllede det hele ned med en stor softice. Kanon morgenmad ;-) Derefter satte jeg kursen mod Farø, som er mellem station og bindeled for Farøbroerne. Naturen og stranden her er skøn, så jeg smed lige på sandet for at hvile hoved og ryg en smule. Det holdt dog ikke længe før jeg måtte videre pga. larmen fra motorvejsbroerne. Tænk at ødelægge et så naturslønt område med så voldsom en støjforurening! Videre mod Storstrømmen og stadig vest på. Jeg havde besluttet at stoppe senest kl. 20 pga. natten forinden, hvor det var blevet noget sent inden jeg kom i land, men det lod sig bare ikke gøre pga. siv og tang. Til sidst fandt jeg en rampe, hvor der sad to unge meget forelskede og holdt i hånden i solnedgangen. De delte både hjemmelavet saft og gode ideer om hvor jeg evt. kunne være i nat og turen i morgen. Vi snakkede lidt inden jeg fortsatte de 300 meter til en større vendeplads, hvor der var mere græs, og måske knap så mange folk. Her lå desuden 4 kajakker på græsset, så jeg tænkte at det gik nok. Folk med egen kajak har ofte en større forståelse for mit situation, så op med teltet i mørket, prøve mobilen - ingen kontakt, så godnat.

Dag 21 - en bizar møgdag!

 Møgdag! Først viste det sig, at roeren der dagen forinden havde vist mig hen til deres "klublokale" muligvis ikke var helt opdateret mht. hvad det tilhørte hvem. I hvert fald kom der en mand næste morgen og efter at have hørt min forklaring poå hvordan jeg dog var havnet der, på klingende sydsjællandsk gjorde opmærksom på, "at det troede han ikke på". I følge ham tilhørte lokalet salgsforeningen for fiskerne, og ikke kajakklubben, men på den anden side passede han kun lidt på tingene mens chefen havde ferie, hvilket måske var mit held.  Erfaring har lært mig, at man ikke skal diskutere med en mand der har underbukserne uden på skjorten og lugter fisk, så jeg beklagede postyret og fik hurtigt pakket mine ting sammen og båret ned til kajakken på havnen. Her kunne jeg konstatere en SV vind på op til 15 m/s, så i første omgang skulle jeg inden steder. Manden bag konstruktionen af Rødvig havn og slæbestedet i særdeleshed, må have overset noget i planlægningen. Mundingen af havnen vender mod SV og slæbestedet ligger i en lige linje fra havnemundingen, som i øvrigt er fuldstændig uskærmet, hvilket giver brækkende bølger på op til en ½ meter inde i selve slæbestedet. Ved SV er det stort set uanvendeligt og den fremherskende vind i Danmark er - nå jo SV. Som en lille ekstra krølle på historien er eneste mulighed for landgang og søsætning af kajak - slæbestedet! Ikke nogen stor oplevelse, men tilbage til virkeligheden og ind og kigge på vejrudsigten for resten af dagen. Henad kl. 18 ville vinden begynde at løje af, og kl. 19 ville den være næsten væk. Det blev en lang dag på Rødvig, kun afbrudt af forbipasserende der beundrede den flotte kajak der bare lå der ved siden af slæbestedet. Prognosen passede og kl. 18.30 kom jeg endelig i kajakken, og næsten direkte over i et 20 km kryds. Jeg ville ud og væk fra Fakse bugt! Da jeg endelig kom i nærheden af land igen, stod der en masse sivskov mellem mig og stranden. Jeg fortsatte langs kysten indtil jeg til sidste spottede Kragevig på GPS'en, Her fandt jeg lidt græs til teltet i Jungshoved Kirkehavn. Jungshoved og Ulvshale er navne jeg genkender fra historien om Svend Poulsen bedre kendt som Gøngehøvdingen, der huserede i netop dette område under svenskekrigene der førte til indførelse af enevælden i 1660. Jeg husker stadig de gamle film om Gøngehøvdingen og Dronningens vagtmester, og selvom det er længe siden, så er det noget uforanderligt over stedet. Mange ting ser ud til at stamme fra den tid, eller også er det bare en gammel historielærers nostalgi der har farvet oplevelsen. Smukt - det er her!

Dag 20 - flot og træls

Efter et mindre uheld i teltet, skal jeg lige have tørret lidt ting, så det bliver en sen start. Jeg ligger lige bag Køge Marinas Fiskeri og Havjagtforening. Her mødte jeg i morges Jørgen, som kører i foreningen hver mrogen for lige se hvad der sker og evt. tale med nogen af de andre. Jeg blev budt på kaffe og franskbrød samt en morgenbajer og brændevin. Det sidste afslog jeg da jeg skulle på vandet senere. Da jeg kommer indenfor ankommer en af de andre medlemmer for også lige at få skyllet støvet væk. Mens vi sidder og snakker, kommer der flere medlemmer til, der alle hilser og ser med forundring på "tossen" der har valgt at tage rundt im Danmark i en lille båd uden motor. Pludselig kommer jeg til en klarhed som jeg måske nok kendte, men som bliver bekræftet i dette møde. Dem der har mindst er oftest dem der er parat til at give mest. Her er ingen privat strandret eller et skilt "kun for medlemmer". Her er et godt gammeldags fællesskab i en forening der er åben og tager imod enhver der har lyst. Det er slående hvordan disse mennesker er stolte af et langt arbejdsliv, og at de fortsat insisterer på at klare sig uden hjælp fra de offentlige - at bevare kontrollen med deres eget liv og ikke ligge nogen til last, selvom det i nogen tilfælde måske nok kunne være relevant. Jeg tror disse mennesker, hvis venlighed ingen grænser har, vil gå til den dag de ikke længere kan komme i deres forening, deres fællesskab. Det er til dem vi skulle have en efterløn, ikke til os skolelærere, ingeniører osv. der skal til at realisere sig selv som 60 årig. Jeg kan lide at være her, men det er på tide at komme videre. Tak for jeres gæstfrihed og venlighed og ikke mindst den oplevelse jeg tager med mig hjem. I har givet mig meget mere end kaffe og morgenmad!

Troede vinden ville være lige i ryggen og at der ikke ville være særligt meget af den, men på vandet er alting anderledes, og det tog ikke lang tid før keg igen surfede på skæve bølger, og hele tiden måtte korrigere. Efter 2 timer var jeg endelig på vej ud af Køge bugt, men jeg vidst nu også hvad jeg havde at se frem til i Fakse bugt, hvor jeg skulle ind igen.Jeg havde overvejet et kryds lige over, men vinden fortalte at det ville være en rigtig dårlig ide, så tilbage til det kystnære. I første omgang var der dog læ bag klinten, og selvom de siger at Møns klint er meget kønnere, så var jeg imponeret. Hvilken herlig tur.Flere steder er der begyndende huler, og hvis man lever længe nok og klinten ikke falder sammen, så vil der en dag være basis for cave exploring i Danmark. LIge nu er alternativet åbenbart at vandre langs kanten på jagt efter fossiler, men det kræver at man kravler ned af en af de stiger der står langs klinten og ligner de rene dødsfælder. Jeg skulle ikke ned af dem uden at være sikret! Jeg manglede vand i rygtanken, så da jeg så en rampe op til et bådskur, tog jeg turen op ad den for lige at ordnet vand og toiletbesøg inden kampen mod modvinden, som nu for alvor begyndte at kunne mærkes. Selvom jeg søgte ind i hver en bugt, gemte mig bag hver en sten, mtte jeg til sidst give op og søge mod land i Rødvig Havn. På havnen fik jeg kontakt med en kajakroer, derviste nig vej til et lokale som klubben efter hans udsagn havde lejet af den lokale fiskeriforening, så der har jeg nu slået mig ned for aftrenen og natten. Nu skal der bades, på toilettet, oplades appareter, skrives blog osv. Måske jeg er heldigere med vinden i morgen ;-)

Dag 19 - Københavns havn og en tur ned af memory lane

Hviken fantastisk dag gennem Københavns havn, og hvilket benhårdt arbejde gennem modvind i Køge bugt, men tilbage til København. Det første jeg skulle finde var ind i selve havne, og det er sværere end man tror, bl.a. fordi man pt. udbygger Nordhavnen til de store kysttogtsskibe. Jeg synes godt nok jeg kom tæt på Middelgrundsfortet inden jeg kunne vende stævnen mod Trekroner. Området kendte jeg særdeles godt fra min tid på flådestationen, hvor min primære opgave var, at sejle mototbåden rundt i havnen. Faste ture mellem Esplanaden og Holmen, og andre opgaver som fx at holde kystsejlere ude af Lynetteløbet, mens man installerede noget magnetisme til minelæggerne i havnen. Tog turen gennem Lynetteløbet og satte ursen direkte mod Norgesbåden, hvor der var læ for vinden. Så var det ellers er herligt cruise gennem min fortid i Københavns havn. En helt fantastisk oplevelse med gensyn med Havfruen, Isbjørnen, Kronen Mastekranen og så tror jeg de stadig har min gamle motorbåd liggende på Holmen, fortøjet ved siden af chalupperne. Fantastisk! Videre til Operaen, skuespilshuset, den gamle toldbygning fra sveriges bådenes tid, Diamanten, "Lille Venedig" og ikke mindst livet på havnen med strand, kajakpolo og koncerter. På et tidspunkt så jeg rigtigt mange kajakker blive taget op på en lille bro. Det måtte jeg se. Det viste sig at vare Cafe og Kayak, hvilket for mig var helt unikt. Tænk at man kan ro ind til broen, tage kajakken op og gå ind og bestille en latte og dagens frokost i sit drivvåde og ildelugtende neopren tøj, OG INGEN PROTESTERER! Hvor fedt!!! Nå jeg fortsatte gennem sluserne på vej mod Avedøre værket, og jeg fornemmede hurtigt, at det i dag var vinden der var problemet. Første havn var Brønby havn, hvor jeg gik ind for at få en pause og komme lidt ud af vinden. Jeg fandt kajakklubben og trak op på deres bro. Jeg overvejede om jeg skulle stoppe her og slå lejr, men hele to private fester satte hurtigt en stopper for den tanke. De var venlige og flinke, gav en øl og frugt, men jeg skulle ikke til 30 års fødselsdag. Håber I havde en god fest! Videre til næste havn så kystnært som muligt, og sådan blev det ved indtil jeg til sidst besluttede at nu var det nok for i dag, så endestationen blev Køge marina. Ville egentlig godt have været videre, men mæt af indtryk fra Københavns havn og kampen mod vinden ville det skulle være anderledes. En ting er helt sikkert. Jeg skal ind i Københavns havn igen, og denne gang kun for se havnen og kanalerne. Nogen der vil med? Fik lov til at slå teltet op på havnen - perfekt!

Dag 18 - Kronborg og den private strandret

JSikken en start på dagen, med super morgenmad og en god snak om kajak, kunst, kultur, politik osv. Kom derfor lidt sent afsted fra Gilleleje, men det gik over al forventning. Til at begynde med kom der dønninger på op til 1 meter trillende fra V og NV. Jeg valgte en direkte linje hen over Hornbæk bugten, hvor jeg sad og kiggede ind på stranden og havnen, mens min tidlige ungdoms mange somre som fastlægger på Hornbæk camping passerede revy. Det er voldsomt iriterende hele tiden at blive overskyllet og skulle korrigere når bølger og dønninger kommer ind skråt bagfra, men sådan har hele turen næsten været, så hvorfor ikke også nu.. Kort efter kom Kronborg frem bag pynten og igen kom minderne væltende. Denne gang fra min værnepligtstid i den Kgl. Danske Marine, hvor jeg først var gast ombord på minelægger og skoleskibet Møn, og resten af tiden på Flådestation København bedre kendt som Holmen. Når vi kom hjem fra togt med Møn rundede vi altid Kronborg til styrbord, og så vidste vi det ikke varede længe før vi atter var i havn. Jeg fik lidt af samme følelse i kroppen ved dette gensyn af Kronborg, selvom det selvfølgelig ikke drejer sig om tiumer som det gjorde den gang. Pga. den stærke vestenvind, kravlede jeg helt kystnært for at få så meget læ som muligt, og det var en super god ide. Ved at ro så tæt på kysten, kolliderede jeg næsten med den  private strandret, som nogen steder er tinglyst, andre steder har man bare taget den. Der er stort set ikke et eneste sted hvor man kan gå i land uden at havne i baghaven på en privat have. Der er godt nok nogen mennesker der her har skudt papegøjen med huse, broer og privat adgang til vandet. Lækkert ser det ud, og hvis man selv havde muligheden ville man jo sikkert også udnytte det. Det er bare besynderligt at der stort set ikke er en eneste person i alle disse fede huse. Godt ligner nogen af dem noget der er løgn, men det generelle indtryk er rimeigt velfriseret. Det slog mig bare, at hvis man alligevel ikke benytter den private strand, hvorfor så have den overhovedet? Nok om det! jeg fortsatte langs kysten og da jeg til sidst fandt en havn, viste det sig at være Skovshoved. Jeg holder ikke helt styr på havnene, da jeg bare ror langs kysten, og så finder jeg ind når jeg træt, så det er altid en overraskelse at se hvor jeg havner. I havnen fandt jeg kajakklubben, hvornder var nogle meget venlige kajakroere, der bød på vin og mad, men da jeg skulle finde en lejrplads blev det ved det ene glas vin, som iøvrigt smagte glimrende. Derfor satte jeg kurs mod Charlottenlund fortet hvor der skulle være en camping plads, men den viste så så utilgængelig at jeg ledte videre, og på selvsamme strand fandt jeg kajakklubben PALO, hvis græsplæne jeg lånte og håbede på tilgivelse. Faldt meget hurtigt i søvn efter endnu 60 km.

Dag 17 - Gilleleje og en god middag venter

Sov som en sten. Må have været den irske kaffe ;-) Pakke, rotøj på og afgang mod Gilleleje - en lang dag venter. Det viste sig hurtigt at jeg fortsat var søsyg, men jeg valgte at fortsætte uden piller. Nordkysten er meget naturskøn, men her er frygteligt mange sten. Stoppede for frokost ved Isefjorden, men fortsatte kort efter hvor vejret igen blev et problem jeg måtte forholde mig til. Gang på gang blev jeg overskyllet, og endte med at have vand overalt. Fortsatte våd og begyndende træthed og overvejelser om jeg måske ikke ville nå Gilleleje i dag begyndte at fylde mit hoved. Pludselig møder jeg to kajakker og der står Gilleleje Ro- og kajakklub på dem. De sagde der kun var 4-5 km igen, så op i sædet og fremad igen. Det sidste stykke gik hurtigt, og jeg kunne snart sætte foden på broen ved klubben. Her kom Axel og hentede mig, hvorefter vi hjem til dem og spiste dejlig hjemmelavet lasagne og is skyllet ned med et par rigtigt gode øl. Vi snakkede og hyggede til meget sent. Super hyggeligt! I morgen er det så Øresund 

Dag 16 - det store kryds

Har nu tjekket vejrudsigten for sidste gang, og har lavet en plan. Det sker i dag! Kl. 10.00 starter jeg mod Hjelm og forventer ankomst kl. 12.30. Herefter er der frokost og pause indtil kl. ½4.00 hvor vinden lægger sig til 4-6 m/s helt frem til kl. 23.00. Så lang tid skulle det ikke gerne tage, men det er rart med en fornuftig margen. Jeg forventer at lande på Sjællands Odde kl. 20.00. Start fra campingpladsen kl. 10.24 så allerede lidt forsinket der. Hjelm kl. 13.00 hvor frokst og toilet besøg blev ordnet. Hjelm er i øvrigt en naturperle, som helt klart er et besøg værd, og det viste da også svært at komme afsted derfra. Kl. 14.19 kom jeg endelig i kajakken igen, og den første time gik rigtig godt. Jeg var noget nervøs over krydset, men havde forberedt mig så godt jeg kunne. Jeg havde gentagne tjekket vejrudsigten på flere forskellige "kanaler", VHF på dækket fastgjort til mit spraydeck, mobil og pyroteknik i vesten, taget søsyge- og gigtpiller, chokolade i lommer, nye batterier i GPS, som i øvrigt blev sat på konstant lys. Kursen var 120 på kompasset, så jeg kan ikke se hvordan jeg kunne forberede mig bedre. Alligevel var jeg meget nervøs, mest pga. søsyge. Det viste sig at være velbegrundet. Chefen på campingpladsen havde fortalt om en mast der hurtigt kom til syne i horisonten efter man havde forladt Hjelm, så man ville hurtigt få landkending, men i takt med at bølger og dønninger fra SV begyndte at gøre deres virkning, begyndte søsygen også at banke på. På et tidspunkt var jeg blot sekunder fra at trække stikket ud på det hele og kalde hjælp over radioen. Jeg vidste fra tidligere, at hvis først jeg gav efter for søsygen, så ville jeg kæntre og efter al sandsynlighed havne i vandet. Så hellere kalde hjælp inden jeg kom i den situation. Jeg overlevede kampen med søsygen, bl.a. takket været de forbipasserende store skibe, som jeg brugte som horisont, og når ikke der var skibe kunne jeg finde en sky i den retning jeg skulle, og så bare holde fast øje på den. På den måde fik jeg en falsk horisont, men det gjorde forskellen og jeg kunne fortsætte med at ro. Endelig dukkede der land op af disen efter 3½ time. Nu var masten også synlig så jeg kørte bare på. På det sidste kom der en stærk strøm og bind der skubbede mig yderligere nordpå, og det blev pludselig hårdt at komme tilbage, men til sidste kunne jeg cruise sejrstolt langs det militære område ved Odden og ned til vraget af et gammelt fragtskib, som gik på grund her under krigen. Jeg fortsatte efter lokal vejledning til Havneby hvor der skulle være 3 sheltre. Oppe på land kunne jeg se de to af dem var ledige, så op med underlag og sovepose og hen og få tørt tøj på. Her mødte jeg så Sus og Louis, som boede i shelteren ved siden af. De to fantastiske mennesker lavede aftensmad til mig som denne særlige dag bestod af en dejlig varm irish coffee, hvilket var helt perfekt efter en meget lang dag, og desuden slap jeg for at teltet vådt.

Dag 15 - i venteposition

Øv - udsigten til at krydse til Sjælland er lige blevet ødelagt af en vind prognose på op til 12 m/s på den sidste del. Det er ikke værd at satse på, så jeg venter her :-(

Dag 14 - så skal der krydses til Sjælland - måske

Har sovet lidt for længe i dag, men havde fortjent det efter strabadserne i går. Bliver spændende at se hvor langt jeg kommer i dag. Kunne godt gå hen og blive dagen før dagen.

Jeg tror jeg har fortjent en plads i historienbøgerne. Surfede hele det nordlige Djurs - godt 30 km - på mindre en 4 timer. Der er godt nok stor forskel på om surfen ligger i starten hvor man er frisk eller i slutningen af en lang dag. Jeg havde accepteret at jeg blev våd, men helt så våd som jeg til slut på dagen havde jeg dog ikke regnet med. Efter at have passeret den første store havn, hvis navn jeg ikke lige husker, fortsatte jeg rundt om Djursland og rundt er det rette i denne sammenhæng. Det nordlige DJursland har ikke et hjørne hvor man drejer mod syd. Nej det sker gradvist, hvilket betyder at vind og bølger fra NV jo følger med et meget langt stykke ad vejen, men det blev dog mindre og mindre. Det burde være til min fordel, hvilket det også var i lange perioder, men de steder hvor der er meget lavt vand - og det er mange steder - Der skulle jeg ud i vind og bølger igen dvs. flere overskylninger. Til sidst nårede jeg så langt rundt, at jeg kunne gå i land uden brænding for første gang på denne tur, og i ro og mag spise lidt frokost. På kortet var der ca. 12 til Grenå i fugleflugt, og med en fortsat vind fra NV burde det være piece of cake. Da jeg rundede bugten og stak snuden frem oplevede jeg et kolosalt vejrskifte. Vinden drejede i SV og gik over i kuling. Jeg kom stort set ikke fremad! Overvejelser om at vende om og slå lejr var lige oppe til overvejelse, men jeg valgte at tage kampen op og forsøge at nå ind til havnen. Til lykkedes min kamp og i læ af de store moler sneg jeg mig fremad, og lige så snart jeg havde passeret havnen, trak jeg helt ind til stranden for om muligt at komme i læ af landet. Planen virkede og fremdriften blev noget lettere. Der blev også tid til at tage billeder af noget der lignede skoleskibet Danmark. Jeg fortsatte langs kysten, så tæt som muligt. Nu var jeg ved at godt træt, så selvom jeg havde haft Hjelm i tankerne, så begyndte jeg at lede efter overnatningsmuligheder. Jeg kunne se en bro eller lignende ret fremme og det så lidt besynderligt ud, og mens jeg sad og kiggede på broen og havde ondt af mig selv, kom jeg pluydselig i tanke om hvor jeg havde set den før. Sidste havde vi ligget på camping på Djursland med udsigt til Hjelm, og fra den campingplads kunne man se denne besynderlige bro. Jeg tjekkede lige lige på GPS'en, jo den var god nok. I den næste bugt lå ampingpladsen, så oplivet satte jeg mig op i kajakken og noget mere målbevidst satte jeg kurden direkte mod receptionen, som var meget synlig langt ude. Lige da jeg nærmer mig stranden ser jeg en mand der meget målbevidst nærmest smider hvad han har i hænderne og kommer ned på stranden for at møde mig. På stranden står Jørgen hjemme fra foreningen. Han er på vej til Norge med familien og skulle afsted tidligt næste morgen, så pludselig er der masser af hjælp med kajak, telt, kaffe, øl osv. Dejligt at se et velkendt ansigt, og det var helt tilfældigt. Fantastisk! Godt tilfreds med mig selv og dagens præstation, og udsigt til at krydse til Sjælland i morgen, lagde jeg mig til at sove. Et meget tilfældigt men glædeligt gensyn med Jørgen.

Dag 13 - Endelig Djursland

Vågnede allerede kl. 5.30, men skyndte mig at kægge mig over på den anden side. Vågnede igen kl. 7.00 og er så småt startet på dagens dont, som i første omgang består af morgenmad, logbog og oprydning. Starter med at tørre tøj så jeg måske ikke skal i drivvådt uldtøj fra morgensstunden. Håber det bliver en god dag!

Kulingvarse eller ej, så kommer vinden fra vest, og jeg mente derfor at det mnåtte være muligt at ro kystnært, og så se hvor langt det rakte. Ikke noget galt med den plan, men farvandet syd for Vildmose centret er ekstremt lavt, så man skal alligevel forholdsmæssigt langt ud. Gav ingen problemer bølgemæssigt, men var gentagne gange nødt til at korrigere for den stærke vind, som skubbede men endnu længere ud. Da jeg kom tæt på Øster Hurup, var kulingen ikke længere et varsel, men en realitet, så jeg søgte havn for at vente på bedre forhold. Jeg fortøjede min lille kajak i småbådehavnen ved en bro mellem store motorbåde, hvilket så lidt sjovt ud, men jeg fik da benyttet lejligheden til at handle lidt frokost ind, som netop var sluppet op, samt fyldt sukkerdepoterne op igen. Inden jeg kom afsted igen, blev der også lige plads til en fish 'n chips som Havnens Fisk i Øster Hurup er kendt for. Det virkede til at vinden løjede af, og jeg fortsatte turen sydpå med det håb at nå Randers fjord. Først skulle tilsyneladende uendelige lavvandede sandbanker passeres før jeg kom til Mariager fjord. Vinden havde lagt sig, og kun stødvist kom der nogle sus man kunne mærke, men så tæt på land som jeg roede, mærkede man det praktisk talt ikke. Jeg prioriterede det lave vand og mindre vind, fremfor det dybere vand jeg normalt ville vælge, men vinden var fortsat så stærk, at fordelene ved at være i læ opvejede ulempen - den lavere fart. Vinden var også begyndt så småt at gå i NV så i perioder fik jeg oven i købet lidt medvind. På den snilde måde nåede jeg til Mariager fjord, hvor det eneste problem var selve fjordmundingen, men det var forventeligt. Derfra så tæt på kysten som muligt igen ned mod Randers fjord. Her ville jeg forsøge at finde en plads på sydsiden at fjorden, men det lave vand og vinden gjorde det næsten umuligt at komme derover. Samtidig stod Djursland så smukt i solskinnet, og det var jo den vej vinde blæste lige nu, så ... der skulle surfes til Djursland, Det endte med et 12 km havkryds i surfbølger på 1-1½ meter, og selvom jeg aldrig var presset teknisk, så var det komfortmæssigt en tåbelig beslutning.. Gang på gang blev jeg overskyullet og havde problemer med at holde kursen pga. krydsende bølger. Ikke desto mindre kom jeg på land ved Nimtofte tror jeg det hedder, hvor en toilet bygning og en fin græsmark ventede. Jeg står nu i en meget fordelagtig position, hvor jeg skal vestpå mod Grenå og Ebeltoft, og vinden er nu i ryggen hele vejen til Grenå. Glæder mig til lidt medvind!

Dag 12 - Limfjorden passeret

Planen er som minimum, at ramme det sted hvor Bent Ole og jeg spiste frokost sidste år. Der var både læ og græs, og så ligger det lige inden Limfjorden. Hvis vinden arter sig, strømmen er med og det hele kører, så er det også muligt med Øster Hurup, men så skal det hele også bare køre. Det ville være så fedt, men nu skulle dagen f'ørst bruges til noget fornuftigt, og det blev den. Først forsøgte jeg at reparere lugekarmen til baglugen, hvilket umiddelbart ser fornuftigt ud. Jeg valgte at lave den indendørs i roklubbens lokaler i håb om at limen ville holde. Først med skruetvinger og derefter med gaffatape. Her til aften så det tørt ud, men det var jo også mørkt da jeg landede. Og hvilken dag! Jeg endte syd for Limfjorden hvilket helt klart var målet med den vejrudsigt vi har, med stærk venstenvind de kommende dage. Så kan jeg nemlig ro i læ af landet, hvilket er det mest optimale når forholdene nu er som de er. Mht. mit projekt med at indhente de to foran, så havde de besluttet at give den gas i dag, men det betyder næppe det store, for de vælger nok ikke at jrydse lige de første dage med den vejrudsigt vi har, så måske er der stadig håb, selvom det strammer lidt sammen. Jeg ved jo heller ikke hvor klangt jeg kan ro i morgen efter den lange etape i dag.

Dag 11 - en næsten tør dag

Det har på mange måder været en super god dag, men modvinden har gjort sit til, at jeg ikke nåede længere, Ville egentlig gerne have klemt 10 km mere ind, men so,m sagt modvind, samt en helt i gennem fantastisk gæstfrihed her i Sæby Ro- og Kajakklub. Værså god, her er nøglen, badet er der, køkkenet er der sov godt. Ja så er det jo bare at gå i gang, så nu har jeg spist båndpasta i ostesovs og drikke iskolde Fanta fra klubbens automat, jo liver er dejligt. Det startede egentlig også rigtig godt i morges med at jeg kom tør på vandet, hvilket var en ny oplevelse. Der var stadig lidt brænding, men det hele holdt til at jeg kom på vandet uden en dråbe i cockpittet og indenfor jakken, Derefter satte jeg kursen sydpå, dvs. jeg havde planlagt at starte lidt senere, men det hele flaskede sig så jeg startede allerede kl 10.00, men jeg tænkte at det gik jo nok, og selvom det ville være hårdt til at starte med, så ville jeg være meget tættere på mindre vind og færre bølger jo længere sydpå jeg kom. Som sagt så gjort. De første 3-4 timer blev tilbagelagt med 3-4 km/t hvilket efter godt 4 timer, bragte mig til Ålbæk, hvor jeg gik ind i havnen for at spise frokost. Da jeg kom op ad slæberampen, lå Havnekiosken lige foran, så en ribbensandwich, stor pomfrites og 1 liter Fanata Exotic. Så var jeg klar igen, og satte mig for at næste stop skulle være Sæby, Jeg fandt en meget anvemdelig taktik mht. vinden, hvor jeg satte mig næste mål på stranden max 500 m væk, og på den måde kom jeg endelig til at ro i det vand jeg hele tiden havde forestillet mnig her på østkysten, Jeg ved fra tidligere besøg, at her kan være overordentlig voldsomt når vinden går i øst eller sydøst, så alt andet er en luksus. Det gik fint rigtigt længe med min nye taktik, dog kom der byger forbi en gang i mellem, og de nedsatte sigtbarheden markant og trak masser af vind. Flere ganger stod jeg stille i vinden mens jeg roede fremad, men det var nødvendigt for ikke at blive blæst baglæns. Samtidig vidste jeg jo at det var kortvarigt hver gang. Af en eller anden grund skifter man altid taktik når man er lige ved at være ved målet. Det gjorde jeg også et par gange hvor jeg tænkte, så nu er du tæt nok på til at gå lige på målet, men det gav bagslag hver gang. Min oprindelige taktik virkede, så hver gang jeg kom for langt ud, tog jeg simpelthen ind mod land igen, for at starte forfra. Det er utroligt når man godt ved det, at man så gør det alligevel. Når videre kom jeg, og da jeg kom til den første store havn, tænkte jeg at nu er der ikke langt igen, men der var mindst 5 km til Frederikshavn begyndte, Igen en fejl og for langt ud i vinden, tilbage og langs kysten op til Frederikshavn, som i løbet af den tid det tog mig at ro forbi, afleverede 4 store færger til Norge, Sverige, Læsø og den sidste så jeg ikke helt. Jeg kom dog fint forbi havne indsejlingen, men der var selvfølgelig nok heller ikke flere store skibe tilbage bortset fra marinens. Med det samme jeg rundede den sidste mole kunne jeg se Sæby kirke. Jeg har været her rigtigt mange gange på ferie, så jeg kender området rigtigt godt. Kirken var jo lige der, og vinden var nu næsten væk, så jeg gik selvfølgelig lige på kirketårnet, Lige i starten lagde jeg ikke rigtigt mærke til om jeg kom fremad i et ordentligt tempo. Der var så mange brandmænd, at jeg koncentrerede mig mere om at holde hænderne ude af vandet, for uanset hvor jeg jeg stukket dem ned i vandet, ville jeg være blevet ramt af tentaklerne fra en brandmand. Først senere blev jeg klar over at jeg igen-igen havde lavet den samme fejl og var gået for langt ud i vinden, så ind mod Hedebo Camping, hvor jeg har været med familien et par gange. Herfra vidste jeg der var ca. 20 minutter til Sæby havn, og jeg sad da og planlagde, at jeg ville gå ind til kajakklubben som ligger lidt oppe ad åen, Der er en god gammel tradition for, at roklubberme giver ly og overnatning til gæstende langtursroere. Det skulle prøves af! Ganske rigtigt i løbet af meget kort tid stod der en ung mand med en nøgle som bare skulle afleveres et andet sted, fordi manden skulle pakke til hans ferie i Tyrkiet med afgang i morgen. Fantastisk gæstfrihed! Nu sidder jeg så i klubhuset, har været i bad og spist, alle mine ting er lagt til tørre, der lades op på alle apparater, og i morgen skal jeg starte i tørt tøj i en tør båd. Det bliver næppe meget større på sådan en tur. Tusinde tak til jer i Sæby og god ferie til Jens.

Dag 10 - Nu kan det kun gå en vej

Grenen fyldte meget i hovedet her til morgen. Faktisk så meget at jeg besluttede at få pakket lynhurtigt, komme i kajakken og så tage morgenmaden på den anden side. Det ville da være en belønning der ville noget, og det ville maks tage 4 timer. Hvor langt jeg kommer ned på den anden side ved jeg ikke, men kroppen virker ikke så mærket efter den lange dag i går. Nu se vi hvad der sker! Hvilken skuffelse!Vejrudsigten svigtede totalt! Da jeg rundede Grenen skulle der være svag til let vind fra SV, men i samme øjeblik jeg stak snudeskaftet frem fik jeg en stiv modvind og siden sidevind fra øst. Bølgerne var op til 1-1½ meter høje og bankede ind mod kysten. Der røg den stille og rolige frokost tænkte jeg, men så kom jeg i tanke om en lille bugt hvor jeg sidste år spiste frokost., og den lå bag nogle store sten, så der søgte jeg hen og fik bare lidt læ. Oppe på land tjekkede jeg lige vejrudsigten igen der fortsat sagde svag til let vind fra SV. Det kunne jeg se på skærmen, mens jeg krøb i læ blandt klitter for at beskytte mig mod den efterhånden hårde vind fra øst. Jeg har stor forståelse for at vejret kan være svært at forudsige, men hvor går man hen og får opdateringerne? Vejret tjekkes jo løbende og DMI ved jo godt at noget er gået anderledes end deres modeller har forudsagt, Så langt så godt, men så få da de ændringer kommunikeret ud! Der er vel andre end mig der mener det kunne være relevant med opdateret vejrinfo! Nå, konsekvenserne for mig var, at jeg måtte se i øjnene, at passagen af Skagen havn kom til at foregå i voldsomme refleksbølger, men det gik bedre end forventet. Jeg må være ved at have styr på den del af sejladsen. Til gengæld begyndte jeg at fryse pga. de konstante overskyldninger, og allerede godt 7 km efter Skagen havn gled jeg op på sandet. Der findes en række steder langs kysten med direkte adgang til stranden, og Damstederne er en af dem, og fordelen for mig var et toilet og gode læ muligheder, Derfor slog jeg teltet op her, allerede kl 16,00 lå jeg i soveposen og prøvede på at få varmen igen. Senere opdagede jeg, at min bagluge er gået i stykker, og de mange overskylninger gør pakrummet mere end almindeligt vådt. Heldigvis var jeg forberedt så alt er pakket totalt vandtæt, og mine nye tørposer fra Hiko fungere upåklageligt. Nu håber jeg udsigten for de 3 dage holder, og kroppen fungere, skal så langt sydpå som muligt inden den hårde vind fra vest rammer for alvor.

Dag 9 - En triumf for planlægning, timing og tålmodighed

Hvilken fantastisk hviledag. Helle kom og lavede mad af friske råvarer og vi hyggede, eller måske var det mest mig med at opdatere bloggen så langt som jeg havde tid til. Planen var at runde Hirtshals og derefter sætte kurs mod Skagen. Så tæt på som muligt og allerhelst runde Grenen. Startede først kl 11.00 for der var bølgerne nede i et niveau hvor tingene ligesom gik min vej. Ifølge prognosen skulle de helt nede i 0,5 til 0,3 meter når jeg nåede til Hirtshals. Man skal huske at bølger og dønninger fra vest giver store refleksbølger når de rammer havnemolen, og det kan blive både stort og komme temmelig langt ud til vest. Derfor havde jeg lavet denne plan i opholdsstuen på campingpladsen, og jeg kan kun sige, at det lykkedes perfekt. Faktisk gik det så godt og forholdene med en let vind fra SV og ingen bølger af betydning, at jeg besluttede at nu var det Grenen jeg gik efter. Desværre gik den sidste del af planen ikke helt som forventet, og jeg valgte at trække ind ved Kandestederne, hvor der var både toilet og ishus. Det sidste havde dog lukket da jeg lagde til kl. 23.30 gennem en surf, så jeg lige nåede at blive skyllet, Hele 72,6 km var det blevet til, og jeg var kun 20 km fra Grenen, men nu var jeg også træt og slidt, så der gik ikke længe før teltet var oppe og jeg lå i posen. Jeg er lidt irriteret over at jeg ikke nåede Grenen, men i morgen er der også let vind fra SV, så det skal nok gå. En helt forrygende dag slutter ved midnat.

Dag 8 - hviledag i Blokhus

Ikke så meget. Besøg af konen - dejligt! I aftens skal jeg have af mad af friske råvarer. Det bliver et måltid der en konge værdig. Min nye GPS er netop ankommet. Den gamle gav op efter turen i vandet på Rømø. Det bliver dejligt med flere detaljer på kortet, selvom det andet selvfølgelig også var gået. Det er da gået de sidste par dage, hvor planlægningsværktøjet har været på min PC, men den kunne jo også - Gud fobyde det - få masser af saltvand en dag. Alt er pakket vandtæt, men man ved bare aldrig før det hele kommer ud af lugerne igen. Nok om det, jeg holder fri dag i Blokhus iført uldtøj, briller og PC. Hvad kunne man ønske sig mere?

Dag 7 - Store oplevelser og Blokhus

Sikken en morgen! I går i teltet planlagde jeg en tur til Blokhus, men med mulighed for forlængelse til Lønstrup evt. Hirtshals hvis ellers alting flaskede sig. Kom på vandet uden at blive våd, men desværre havde mit skeg sat sig fast, så måtte hurtigt ind igen for lige at få sandet ud af skegboksen. Så var det ligesom overstået med det at være tør. En noget tung start som var lidt svær. Tempoet var fantastisk - godt 8 km/t. Jeg havde inddelt dagen i 10 km etaper, hvor jeg ved hver etape havde mulighed for at komme på land. De første 10 gik rigtig fint da kroppen først var kommet i gang igen. Man skulle ellers tro at den var varmet op efter al knokleriet om morgenen, men sådan var det slet ikke. Til gengæld var det meget oplivende at komme ud af Vigsø  bugt som sluttede med nogle meget store og høje klitter som på siden ud mod havet lignede et rigtigt fugle fjeld. Det var et fantastisk syn. Efter en kort pause i kajakken, gik jeg i gang med den næste etape på yderligere 10 km. Den førte mig ind i en lille bugt med et lille fiskersamfund, hvor bådene fortsat trækkes op på stranden. Det er nu ikke noget særsyn på vestkysten, hvor der er langt mellem havnene, men lige her var der nogle meget store kuttere sybes jeg. Igen et spetakulært sted at holde en lille pause i kajakken. Jeg havde hele dagenb bevidst valgt at gå kystnært pga. vinden og et truende tordenvejr. Ingen grund til at blive midt i et torden vejer på et langt 20 km kryds. Jeg fortsatte derfor også langs kysten på de næste 10 km, hvor der absolut intet skete før til sidst, men sikken et syn. Først lå der en stor grå bygning som kunne være et kurhotel, en højskole eller noget helt tredje. I ly af endnu flere kæmpeklitter gik jeg i land for at spise frokost, hvilket synes meget rimeligt efter 30 km uden pauser. Frokosten som blev indtaget i strandkanten bestod denne særlige dag af røget medister og rugbrød. Skal nok snart have investeret i noget mere pålæg. Op i kajakken igen og nu gik turen så ud på den sidste store etape til Blokhus. Nu var både vind og bølger nærmest forsvundet så jeg gik lige på Blokhus. Her lykkedes det ikke længere at undslippe regnen, så jeg blev skyllet godt og grundt af for saltvind. Med vinden i S-SØ og næsten ingen bølger besluttede jeg mig for at ro så langt jeg orkede og helst til Hirtshals, men da jeg ankom til Blokhus kl. 18.45, havde det hele skiftet og der var nu en tiltagende vestenvind,  der hurtigt steg i styrke. Jeg vidste at der var lovet kraftig vestenvind, men vidste ikke helt hvornår. Hvis det var den der startede nu, kunne jeg se frem til at passere Hirtshals i mørke med 2 meter høje refleksbølger, så jeg valgte det sikre, og stod af i Blokhus, hvor jeg fik tjekket vejrdata. Det var det rigtige valg - ingen tvivl om det! Jeg bliver i Blokhus et par dage! Da beslutningen først var taget gjaldt det om at finde en overnatningsplads, og da jeg skulle være her i mindst 2 dage, så ville jeg gerne finde et sted med bad, toilet og uden sand. Svaret er Blokhus By Camping. Her var jeg glad for min lille kajakvogn. Nu har jeg været i bad - men skal nok en gang mere snart - hængt tøj op i regnvejr, men hellere det så det ikke bliver surt, så nu skal der opdateres ppå blog, strøm på apparater osv.. Dagligstuen lukker kl 22.00 så der nok ikke tid til så meget, men der skal jo også være lidt til i morgen ;-)

Dag 6 - Surfparadiset er overstået

Vågnede kl. 6.00 og bølgerne buldrede fortsat mod stranden. Havde ikke meget lyst til at kigge ud, men måtte til sidst lige titte lidt frem bag en teltflig. Det våde er dug, og der er næsten fladt vand derude. Planen er at tage Vorupør, Klitmøller, Hanstholm, Vigsø og måske Liden strand. Det er godt 50 km med gode muligheder for pauser i havnene. Der er ikke meget ved at holde pause hvor man skal ind og ud gennem surfen. Båden skal tømmes for vand hvis ikke man komme ud hurtigt nok, og ved sælstart er der en stor risiko for at skegget sætter sig fast. Derfor går jeg efter havnene, Samtidig er det en god måde at afklare om jeg er klar til det lange kryds til Sjælland. Kan jeg sidde i en kajak så længe? Prognosen fra DMI siger ingen eller kun meget lidt vind fra øst, så nu skal der pakkes. Kom alligevel for sent afsted, men valgte så at sætte kursen direkte mod Hanstholm i håbet om at indhente det tabte. Det lykkedes at komme til Hanstholm i et enkelt ryk. Igen var det grillen der lokkede. Fik en dejlig spætte med pommes og godt med det gule - lækkert! Derefter fortsatte jeg over Vigsø bugt, men det blev alligevel for meget, så jeg gik i land, hvor jeg fik græs under teltet for første gang. Jeg kan godt forstå de af mine forgængere der har jublet over græsset. Det er super når der er sand i alting. Da jeg kom op var der vand i alle luger. Jeg havde godt siddet i surf og var blevet overskyllet hele dagen, men alle luger! Har forgæves forsøgt at etablere kontakt, men forgæves så jeg vil i stedet gå till køjs nu.

Dag 5 - høfdekysten...!

Unge mennesker med biler, knallerter, musik m.m. bruger åbenbart shelteret til mødested om aftenen og om natten. Det er nok ikke for ingenting de har malet "bollehulen" med grafitti indeni. Jeg troede jo ikke de mente det! Når der så ligger nogen og sover betyder det ikke at de umiddelbart fortrækker, men de har dog anstændighed nok til at holde en smule afstand. Dog ikke mere end at alle - og jeg mener alle - lyde holder en vågen til langt ud på natten. Blev af samme årsag vækket utallige gange i løbet af natten, men fik dog en smule søvn. Da jeg vågnede kl 5.30 gav jeg ligesom op, og begyndte jeg i stedet at ordne alle de tinge jeg havde taget med op i shelteret, og efter en tur til den lokale bager og en hel liter mælk, var jeg klar på vandet kl. 8.30. Optimismen var gradvist forsvundet og set i bakspejlet burde jeg nok have taget et par timer mere på øjet. Udsigten sagde 5-7 m/s fra SV. Krydsede kanalen i kraftigere vind, men det gik fint. Blev nærmest blæst over! Bølgerne skulle være under ½ meter, men det passede bestemt ikke. De skulle komme fra SV, og det gjorde de heller ikke. Pga. af alle høfderne roede jeg mellem 1-1½ meter høje bølger kun afbrudt af lejlighedsvise refleksbølger fra de utallige høfder. Kunne godt være roet længere ud, men der var bølgerne endnu større, så det gjaldt om at finde den rette kombination, hvilket var meget svært. Efter ca. 1 time gik jeg på land for første gang. Vind og bølger ville ifølge selvsamme prognose lægge sig senere, og noget måtte den da have ret i. Ind på land, og op med inderteltet. Jeg lagde mig til at sove, og kl. ca. 15.00 stod jeg igen ud, for herfra og frem skulle bølgerne og vinden lægge sig. Det så mindre ud og det var da også blevet bedre, men ikke så meget som jeg havde håbet. Under alle omstændigheder havde jeg besluttet, at jeg ville stoppe kl. 18.00 og slå lejr, tørre tøj. Mens jeg sidder der i mine egne tanker og overvejer hvad der skal ske når jeg kommer på land, ligger jeg pludselig i vandet. Jeg så ikke bølgen der væltede mig, og nåede ikke at få sat et støttetag. Jeg prøvede at sculle for support, men der var ingen vej udenom - jeg skulle rulle op. Det første rul mislykkede jeg pga. al det skrammel jeg har på dækket. Pagajen stødte ind i al muligt og jeg kunne ikke få den ordentlig placeret. I vandet måtte jeg lige reorganisere mig selv og får sat krop og pagaj rigtigt, hvorefter jeg kom op. Oppe igen skulle jeg lige finde balancen, og bagefter samle lidt "vraggods" op rundt omkring i bølgerne. Forsigtigt fremad igen, men nu meget på vagt og også lidt usikkert, men det gik trods alt. Kl. 18.00 fandt jeg et ok sted ca. 10 syd for Vorupør, hvor jeg slår lejr, hænger ting og tøj til tørre, hvorefter jeg får indhentet noget af den manglende søvn. Dagens etape var ikke imponerende på nogen måde, men ½ fridag er vel også i orden under de forhold. Har levet af æblegrød og vingummi, er for træt til at lave mere mad, og mangler også vand til i morgen, så jeg prioritere drikkevandet. Det er ikke i dag I skal spørge om jeg gør det igen :-(

Dag 4 - Thyborøn er nået!

Sov som en sten til kl. 8.00, og har haft noget vanskeligt ved at komme i gang. Har besluttet at skille mig af med den Müesli jeg ikke kan lide. God ide! giver meget mere plads i bagerste pakrum. Ringede til en god ven for at høre på muligheden for at komme indendørs i nat pga. regn, men havde ingen succes. Vablerne er også blevet ordnet i løbet af dagen. Dog er der en især der giver anledning til bekymring, men nu er trykket taget af, og så går det vel igen. Morgenmad, opvask, pakke og afgang. Måske Thyborøn men ihvertfald Fjaltring var målet, men da først jeg var kommet i gang, gik det forbavsende godt i forhold til, hvad jeg havde forventet. Thorsminde efter kun 2 timer, og lige nord for molen - kaffepause. Netop da jeg landede kom to unge nudist piger for at bade, men da jeg havde fået slæbt kajakken op på sandet, fundet kaffen frem og sat mig til rette på en stenmole, var pigerne desværre allerede færdige med at bade. Næste mål var Bovbjerg fyr som man kunne se helt fra Thorsminde. Det tog lang tid! Mindede mig om en lang march jeg en gang deltog i, hvor et kirkespir blev vores hadeobjekt nr. 1. Man knokler og knokler, men kommer ikke rigtigt videre. For et år siden var jeg i Fjaltring ved høfde Q for at surfe med Simon Osborne, så stor var gensynsglæden da jeg passerede den. I mit hoved skulle Bovbjerg fyr komme før høfde Q, men det burde jeg nok have tjekket, for det forholdt sig omvendt. Jeg kunne huske den gang, at Per sagde der var ca. 20 km til Thyborøn, så afsted med mig. Gik ind lige under Bovbjerg fyr for at slå en streg, men da jeg kom i kajakken igen, havde skegget sat sig fast, så jeg måtte ind en gang til. Nu havde jeg jo passeret høfde Q, og i min store visdom havde jeg forestillet mig at man brugte alfabetet til at navngive høfderne dvs, at jeg "bare" skulle op til høfde A og så ville det være slut. Jeg kan konkludere, at hvis man har brugt alfabetet, så har man været igennem indtil flere gange.;-) Kan godt forstå man kan ramme en høfde heroppe, for man kan jo dårligt spytte uden at ramme en. Efter yderligere mange timer og mange høfder nåede jeg til Thyborøn omkring kl. 21.30, hvorefter jeg skyndte mig i Havnekiosken for at få lidt at spise. Desværre var næsten al lukket ned, men med en udstrakt og velkendt service fik jeg alligevel tiltusket mig lidt pomfritter, et par pølser og en god softice til at "slukke efter" med. Derefter gik jeg til den lokale shelter, hvor jeg kunne finde tørvejr for regnen. Fik for første gang en anstændig kontakt til mobil nettet, men klokken var så mange at det heller ikke denne dag blev en update på bloggen. Det må komme senere - sorry!

Dag 3 - en laang dag ...

Fik en helt perfekt start på dagen. Var hurtigt klar og i kajakken uden de store problemer, og satte straks kursen nordpå. Desværre blæste vinden fra øst hele dagen, så for ikke at komme for langt ud, måtte jeg korrigere med helt op til 30 grader i perioder. Det sætter fremdriften ned og er voldsomt irriterende, men det gik alligevel fremad i et rask tempo. Kort efter ankom jeg til Nymindegab, hvor der ikke var skydning, og jeg benyttede lejligheden til at holde frokost. Fortsatte derefter mod Hvide Sande, hvor jeg ankom uden præcist at vide det var Hvide Sande. Søkortslæseren på min GPS havde taget skade af den tur i vandet den fik på Rømø, så der var kun det grove oversigtskort tilbage. Jeg holdt ind og fik renset saltet væk fra læseren, og vupti så virkede det hele igen. Refleksbølgerne var mindre ubehagelige end tidligere, så måske er jeg ved at vænne mig til at ro i refleksbølger med en lastet båd? Kaffepause lige nord for havnen, hvor de tre vindmøller drønede rundt i østenvinden. Mens jeg sad der, besluttede jeg, at jeg ville så tæt på Thorsminde som muligt for at få Thyborøn indenfor rækkevidde i morgen, så ca. 10 km før ville være fint. nu begyndte trætheden også at spille ind, og jeg gik derfor ind ved Søndervig, hvor det lykkedes at erhverve mig et par hotdogs og en ½ liter Fanta inden turen igen gik videre. Således rustet fortsatte jeg nordpå to timer mere, hvorefter jeg gik i land. Efter at have spist lidt æblegrød, sat teltet op og ordnet det allermest nødvendige, faldt jeg i søvn under logbogskrivningen. Må have været megt træt. Distancen i dag var 64,9 km og 171,5 ialt.

Dag 2 - Fra Fanø til Vejers+

Tidlig start ved lavvande! Gik ca. 1 km med kajakken ud for a finde vand. Sælerne var også stået tidligt op så det blev alligevel en god start. Turen op langs Fanø var god. Vinden var løjet af, så der blev masser af tid til at gense alle de kendte steder. Op til Fanø bad, og ud forbi Søren Jessens sand. Mit lille smuthul var der stadig, så jeg kunne fint gå indenom. Lå og ventede på en sevicebåd til vindmølleparken, inden jeg krydsede Grådybet. Har en gang fået at vide, at service bådene kontraktligt er forpligtet til at gå 20 knob, så det er en god ide lige at vente. Under krydset kom jeg igen i confused water pga. strøm, vind, bundforhold m.m.Det er besynderligt så stor forskel der er på om båden er tom eller pakket. Den burde være mere stabil nu, men det føles ikke sådan. Jeg sad for bare et par dage siden i tilsvarende eller værre forhold sammen med Gordon Brown, og der var da trods alt et betydeligt overskud, så hvorfor så mindre nu? Nå, men over kom jeg til en dejlig frokost på nogle sted ved Skallingen. Her fik jeg så mit første zen-moment. Jeg sad og tænkte på minereydningen af Skallingen for ikke så længe siden, og pludselig stod jeg så og sang en af Cæsars gamle protestsange om de to små soldater. Krigen er stadig til stadig langs hele vestkysten i form af minerydninger og gamle bunkers. Hvorfor? Folk begyndte at stimle sammen, så inden det udviklede sig yderligere, fortsatte jeg mod Blåvand. Da jeg kom til fyret var den røde kugle oppe, lysende blinkede og der lød dumpe drøn fra en større kaliber i terrænet bagved. Skydningen var ikke annonceret, men de laver jo om hele tiden, sagde vagten.. Hun sagde også at jeg måtte vente til kl. 22.00 eller ro 7 km ud. Det sidste havde jeg prøvet dagen før, så jeg ventede. Jeg slog teltet op på stranden for at komme lidt i skygge, men det gik jo hverken værre eller bedre end at jeg faldt i søvn. Kun 1½ time efter kom vagten og meddelte at nu var skydningen slut, og jeg kunne godt fortsætte. Flink dame, den vagt! Fuld fart på mig og kort efter sad jeg i kajakken på ven mod Vejers. Jeg kender byen fra tidligere, så da jeg ankom på stranden gik jeg direkte op for at spise en pizza og skylle den ned med 1½ liter cola. Efter maden fortsatte jeg ca. 1½ timer nordpå langs stranden, hvor jeg slog lejr kort før Kærby klitplantage - I ved den med forureningen.

Dag 1

Planen var at starte fra Højer senest kl. 05 tirsdag morgen. Så ville jeg have 4 timers tidevand til at hjælpe mig til en position midt på Rømø, hvorfra jeg ville vente indtil tidevandet igen begyndte at løbe i min retning, Det var som sagt planen, men dagen forinden havde man pludselig fået lyst til at skyde på Rømø E som ligger på nordsiden af Rømø. Jeg havde valget mellem at vente indtil kl. 16.00 eller at ro uden om. Jeg valgte det sidste da det trods alt ikke ville være nogen væsentlig omvej i forhold til den direkte vej til Fanø. Som sagt så gjort, men det skulle jeg da godt nok bitterligt fortryde. Jeg kom så langt fra land, at der slet ikke var nogen landkending og ud for Mandø kom jeg ind i ekstremt voldsomt vand. Krabbe søer eller confused water i 1-2 sals højde og selvom jeg forsøgte at komme uden om det værste, endte jeg alligevel i et meget dybt højt støttetag, som gik over i sculling for support, For første gang i mit kajakliv tvivlede jeg på det fornuftige i det jeg foretog mig. Det var ikke godt!

Jeg fortsatte dog på min kurs og pludselig fik jeg øje på den store skorsten i Esbjerg, og så vidste jeg kursen var rigtig. Det var en god fornemmelse. Da jeg nåede sydspidsen af Fanø gik jeg på land ved Sønderho, da hverken hoved eller fysik kunne klare mere den dag, Jeg fandt en klit med lidt græs, lagde mig i rotøjet og sov næsten med det samme, Vågnede to timer senere og blev enig med mig selv om at nu kunne det være nok for i dag.

Dagens distance 53 km.