torsdag den 12. juli 2012

Dag 10 - Nu kan det kun gå en vej

Grenen fyldte meget i hovedet her til morgen. Faktisk så meget at jeg besluttede at få pakket lynhurtigt, komme i kajakken og så tage morgenmaden på den anden side. Det ville da være en belønning der ville noget, og det ville maks tage 4 timer. Hvor langt jeg kommer ned på den anden side ved jeg ikke, men kroppen virker ikke så mærket efter den lange dag i går. Nu se vi hvad der sker! Hvilken skuffelse!Vejrudsigten svigtede totalt! Da jeg rundede Grenen skulle der være svag til let vind fra SV, men i samme øjeblik jeg stak snudeskaftet frem fik jeg en stiv modvind og siden sidevind fra øst. Bølgerne var op til 1-1½ meter høje og bankede ind mod kysten. Der røg den stille og rolige frokost tænkte jeg, men så kom jeg i tanke om en lille bugt hvor jeg sidste år spiste frokost., og den lå bag nogle store sten, så der søgte jeg hen og fik bare lidt læ. Oppe på land tjekkede jeg lige vejrudsigten igen der fortsat sagde svag til let vind fra SV. Det kunne jeg se på skærmen, mens jeg krøb i læ blandt klitter for at beskytte mig mod den efterhånden hårde vind fra øst. Jeg har stor forståelse for at vejret kan være svært at forudsige, men hvor går man hen og får opdateringerne? Vejret tjekkes jo løbende og DMI ved jo godt at noget er gået anderledes end deres modeller har forudsagt, Så langt så godt, men så få da de ændringer kommunikeret ud! Der er vel andre end mig der mener det kunne være relevant med opdateret vejrinfo! Nå, konsekvenserne for mig var, at jeg måtte se i øjnene, at passagen af Skagen havn kom til at foregå i voldsomme refleksbølger, men det gik bedre end forventet. Jeg må være ved at have styr på den del af sejladsen. Til gengæld begyndte jeg at fryse pga. de konstante overskyldninger, og allerede godt 7 km efter Skagen havn gled jeg op på sandet. Der findes en række steder langs kysten med direkte adgang til stranden, og Damstederne er en af dem, og fordelen for mig var et toilet og gode læ muligheder, Derfor slog jeg teltet op her, allerede kl 16,00 lå jeg i soveposen og prøvede på at få varmen igen. Senere opdagede jeg, at min bagluge er gået i stykker, og de mange overskylninger gør pakrummet mere end almindeligt vådt. Heldigvis var jeg forberedt så alt er pakket totalt vandtæt, og mine nye tørposer fra Hiko fungere upåklageligt. Nu håber jeg udsigten for de 3 dage holder, og kroppen fungere, skal så langt sydpå som muligt inden den hårde vind fra vest rammer for alvor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar