lørdag den 28. juli 2012

Dag 25 - Den sidste dag?

Har sovet som en sten indtil kl. 6.00 og derefter hurtigt pakket sammen og ned til kajakken. Tørt rotøj på, alt andet ned i kajakken og så afsted. Vinden i SØ hvilket aldrig er godt i området ved Als og Sønderborg, men fra Ærø til Als var det perfekt, så ud i bølger og vind, og lave et 3 timers langt krtyds til Kegnæs. Virkede perfekt selvom det blev lidt voldsomt med bølger og surf i perioder, men det var hele tiden i den rigtige retning. Ramte Kegnæs kl. 12.20 og fortsatte langs kysten til jeg ramte en lille bugt, hvor jeg gik ind og fik frokost. Prøvede mobilen, men der var ingen kontakt. Jeg vidste nu at jeg kunne nå hjem i dag, så der gik ikke længe før jeg igen kastede mig ud i det sidste store kryds på 2½ time fra Kegnæs til Flensborg fjord. Vinden havde skifte lidt til en mere østlig retning, så igen var det ud i bølger og vind for at få så meget hjælp som muligt. Jeg havde ellers lovet mig selv at krydset til Als skulle være det sidste store kryds på denne tur, men det var den korteste vej og jeg ville hjem, så ...! Kom ind i Flensborg fjord kl. 16.30 hvor jeg fandt et lille sted med læ og græs og ikke mindst kontakt til mobilen. Nu fik jeg ringet og vi aftalte ca. 3 timer fra nu ville jeg være i Kollund. Jeg ved ikke om jeg havde forventet en følelse af triumf, sejr eller stolthed, men jeg følte ingenting, Hverken stolthed, sejr eller andre følelser som man har efter at have gennemført noget stort. Jeg var bare træt og ville i land - det skulle bare overstås! Endelig kom jeg til Okseøerne, og stadig intet. Lige efter Lille Okseø ser jeg en velkendt skikkelse i kajak. Det var Bent Ole der var kommet for at modtage mig og det sidste stykke sammen med mig. Det gjorde mig glad og stolt over at have sådan en god ven. Henne ved Kollund roklub stod endnu en velkendt skikkelse, hvor Henning var kommet for at lukke klubben op så jeg kunne få et bad. Henning valgte også at tage det sidste stykke i hans ganle oasis, så vi var nu 3 kajakker mod grænsestenen, hvor min kone og datter allerede stod og ventede på mig. Op på sandet og op ad skrænten til grænsestenen, og stadig ingen følelser. Endelig slut på en lang og strabadserende tur. Tilbage til Kollund roklub, hvor jeg fik et bad, og vi alle fik en øl eller sodavand inden turen igen gik tilbage til Haderslev og min egen seng. Stadig ingen sejrsfølelse!?

1 kommentar:

  1. Tillykke med at du fuldførte turen.
    God beskrivelse af dagene. Kan om nogen godt følge med i dine erfaringer og frustrationer, træthed og andet.
    Mvh Thomas Seen Nielsen - Næstved Kajak Klub

    SvarSlet