Dag 24 - en lang dag langs Langelands kyster, og så Ærø ...

Var oppe allerede kl. 6.30 da Per havde sagt han ville komme forbi allerede kl. 7.00. Fik pakket alting sammen hurtigt, man da jeg frøs pga. vinden fra nord, der gik lige ind i shelteret. Jeg trak derfor op i sejlklubbens lokale hvor deres el-keddel også stod, og hvor jeg fik lavet lidt kaffe og kom ind i varmen. Per kom som han havde lovet med boller som stadig var varme, pålæg og en termokande med kaffe. Det var en kanon måde at starte dagen på, og efter et par råd om hvor det ville være smart at krydse Langelandsbæltet med den nordlige vind, tog jeg afsted fra Onsevig. Vinden havde lagt sig lidt og bølgerne var næsten væk, da jeg tog det sidste stykke af Lolland. Pga. det Per havde sagt om, at bølgerne sydpå ville være større krydsede jeg nordligere end oprindelig planlagt. Det havde den fordel, at jeg dels kom i læ for vinden, og dels ville bølgerne være mindre. Samtidig ville strømmen, som kan være meget voldsom, være sydgående i den første del af dagen, så fordelene ved et tidligt kryds ville være store. Det startede meget godt, men jeg kunne hurtigt se, at min nordligere kurs ville betyde at jeg skulle krydse færgeruten mellem Spodsbjergh og Tårs. Det tænkte jeg ikke umiddelbart ikke så meget over på det tidspunkt, men det skulle jeg senere komme til. Jeg fortsatte ud i sejlrenden, hvor strømmen allerede var vendt og nu gik mod nord. Den modsat rettede vind gav anledning til en meget besynderlig oplevelse med dønninger der faktisk var ganske store. Hvis bølgerne sydpå var endnu større som Per havde sagt, så var det ihvertfald godt jeg allerede nu krydsede over. Det var ikke fordi jeg følte mig presset af bølgerne, men det var et irritationsmoment med alle de korrektioner. Det gik dog stille og roligt fremad, men næste situation var ikke langt væk, for nu startede færgerne ud fra deres respektive havne, og inden lange passerede den ene tæt forbi foran mig og den anden tæt forbi bag mig. Det som om sandwichkonstruktion i forbindelse med kajak fik en helt ny betydning for mig. Det hele foregik dog udramatisk, og jeg fortsatte mod land, hvor jeg tog en pause i sandet. Derefter gik det sydpå langs Langelands kyst, og jeg kan kun sige, at det ikke er uden grund det hedder Langeland. Da strømmen var nordgående i bæltet, gik jeg helt tæt ind til land for at finde lidt idvand. Frokost på stranden bestod af æblegrød, da mit rugbrød var blevet muggent, og derefter videre sydpå langs kysten. Jeg passerede noget der lignede Langelandsfortet (?), men turen sydpå fortsatte tilsyneladende i det uendelige. Vinden var dog i NV, så det gik bare stille og roligt fremad. Jeg brugte alt hvad jeg havde lært om idvand og kiggede bl.a. meget på bundvegetationen. Når den peger samme vej som jeg skal er det godt, og omvendt hvis den peger i modsat retning. Nogen steder gik jeg dog længere ud, da synet af nøgne mennesker på stranden efterhånde begynder at genere mig. Det føles som om man trænger sig på noget privat selvom det er en offentlig strand og kyst. Umiddelbart skulle man tro, at folk der har råd til at tage på ferie på Langeland også har råd til badetøj, men den økonomiske krise får jo skyld for mange ting...! Endelig begyndte der at ske noget på kompasset der langsomt begyndte at dreje mod vest og siden længere og længere mod nord. Aftensmad i Bagenkop på Havnegrillen, hvor en ribbenburger og en bøf bearnaise blev sat til livs, betød en markant ekstra energi, og Ærø lå jo lige der i solen, og hvis jeg ville bevare chancen for at komme hjem i morgen, så var der kun en mulighed. Jeg vidste det ville være mørks når jeg ankom til Ærø, men lige nu og her virkede det lidt ligegyldigt. Jeg besluttede mig for at tage afsted, og at fortsætte tidligt i morgen for at prøve at nå hjem. Dels kunne min datter komme og tage i mod mig, og dels var udsigten til torden og regn lørdag ikke specielt tillokkende, så ikke mere betænkningstid. Som sagt så gjort, og jeg satte kursen mod Ærø. Jeg kom ganske rigtigt først frem, da det var blevet mørkt, og da jeg kom frem var der ingen strand og store sten, så jeg måtte fortsætte langs med kysten. Kortet på min GPS viste en mulighed ca. 1 km længere frem, så det gik jeg efter. Her var der ganske rigtigt lidt sand og mulighed for at komme op ad skrænten. På land fandt jeg et lille sted med græs og hvor det var næsten plant. Her satte jeg inderteltet op, og havde i det hele taget så lidt med op fra kajakken som muligt, da jeg ønskede at komme tidligt afsted dagen efter. Stedet jeg havde valgt var godt lige i "forhaven" på et sommerhus med en tysk bil parkeret foran, men jeg regnede med at være afsted så tidligt, at de ikke mærkede jeg havde været der. Nu blev alt sat ind på at være hjemme i morgen...!