Dag 13 - Endelig Djursland

Vågnede allerede kl. 5.30, men skyndte mig at kægge mig over på den anden side. Vågnede igen kl. 7.00 og er så småt startet på dagens dont, som i første omgang består af morgenmad, logbog og oprydning. Starter med at tørre tøj så jeg måske ikke skal i drivvådt uldtøj fra morgensstunden. Håber det bliver en god dag!

Kulingvarse eller ej, så kommer vinden fra vest, og jeg mente derfor at det mnåtte være muligt at ro kystnært, og så se hvor langt det rakte. Ikke noget galt med den plan, men farvandet syd for Vildmose centret er ekstremt lavt, så man skal alligevel forholdsmæssigt langt ud. Gav ingen problemer bølgemæssigt, men var gentagne gange nødt til at korrigere for den stærke vind, som skubbede men endnu længere ud. Da jeg kom tæt på Øster Hurup, var kulingen ikke længere et varsel, men en realitet, så jeg søgte havn for at vente på bedre forhold. Jeg fortøjede min lille kajak i småbådehavnen ved en bro mellem store motorbåde, hvilket så lidt sjovt ud, men jeg fik da benyttet lejligheden til at handle lidt frokost ind, som netop var sluppet op, samt fyldt sukkerdepoterne op igen. Inden jeg kom afsted igen, blev der også lige plads til en fish 'n chips som Havnens Fisk i Øster Hurup er kendt for. Det virkede til at vinden løjede af, og jeg fortsatte turen sydpå med det håb at nå Randers fjord. Først skulle tilsyneladende uendelige lavvandede sandbanker passeres før jeg kom til Mariager fjord. Vinden havde lagt sig, og kun stødvist kom der nogle sus man kunne mærke, men så tæt på land som jeg roede, mærkede man det praktisk talt ikke. Jeg prioriterede det lave vand og mindre vind, fremfor det dybere vand jeg normalt ville vælge, men vinden var fortsat så stærk, at fordelene ved at være i læ opvejede ulempen - den lavere fart. Vinden var også begyndt så småt at gå i NV så i perioder fik jeg oven i købet lidt medvind. På den snilde måde nåede jeg til Mariager fjord, hvor det eneste problem var selve fjordmundingen, men det var forventeligt. Derfra så tæt på kysten som muligt igen ned mod Randers fjord. Her ville jeg forsøge at finde en plads på sydsiden at fjorden, men det lave vand og vinden gjorde det næsten umuligt at komme derover. Samtidig stod Djursland så smukt i solskinnet, og det var jo den vej vinde blæste lige nu, så ... der skulle surfes til Djursland, Det endte med et 12 km havkryds i surfbølger på 1-1½ meter, og selvom jeg aldrig var presset teknisk, så var det komfortmæssigt en tåbelig beslutning.. Gang på gang blev jeg overskyullet og havde problemer med at holde kursen pga. krydsende bølger. Ikke desto mindre kom jeg på land ved Nimtofte tror jeg det hedder, hvor en toilet bygning og en fin græsmark ventede. Jeg står nu i en meget fordelagtig position, hvor jeg skal vestpå mod Grenå og Ebeltoft, og vinden er nu i ryggen hele vejen til Grenå. Glæder mig til lidt medvind!