J
Sikken en start på dagen, med super morgenmad og en god snak om kajak, kunst, kultur, politik osv. Kom derfor lidt sent afsted fra Gilleleje, men det gik over al forventning. Til at begynde med kom der dønninger på op til 1 meter trillende fra V og NV. Jeg valgte en direkte linje hen over Hornbæk bugten, hvor jeg sad og kiggede ind på stranden og havnen, mens min tidlige ungdoms mange somre som fastlægger på Hornbæk camping passerede revy. Det er voldsomt iriterende hele tiden at blive overskyllet og skulle korrigere når bølger og dønninger kommer ind skråt bagfra, men sådan har hele turen næsten været, så hvorfor ikke også nu.. Kort efter kom Kronborg frem bag pynten og igen kom minderne væltende. Denne gang fra min værnepligtstid i den Kgl. Danske Marine, hvor jeg først var gast ombord på minelægger og skoleskibet Møn, og resten af tiden på Flådestation København bedre kendt som Holmen. Når vi kom hjem fra togt med Møn rundede vi altid Kronborg til styrbord, og så vidste vi det ikke varede længe før vi atter var i havn. Jeg fik lidt af samme følelse i kroppen ved dette gensyn af Kronborg, selvom det selvfølgelig ikke drejer sig om tiumer som det gjorde den gang. Pga. den stærke vestenvind, kravlede jeg helt kystnært for at få så meget læ som muligt, og det var en super god ide. Ved at ro så tæt på kysten, kolliderede jeg næsten med den private strandret, som nogen steder er tinglyst, andre steder har man bare taget den. Der er stort set ikke et eneste sted hvor man kan gå i land uden at havne i baghaven på en privat have. Der er godt nok nogen mennesker der her har skudt papegøjen med huse, broer og privat adgang til vandet. Lækkert ser det ud, og hvis man selv havde muligheden ville man jo sikkert også udnytte det. Det er bare besynderligt at der stort set ikke er en eneste person i alle disse fede huse. Godt ligner nogen af dem noget der er løgn, men det generelle indtryk er rimeigt velfriseret. Det slog mig bare, at hvis man alligevel ikke benytter den private strand, hvorfor så have den overhovedet? Nok om det! jeg fortsatte langs kysten og da jeg til sidst fandt en havn, viste det sig at være Skovshoved. Jeg holder ikke helt styr på havnene, da jeg bare ror langs kysten, og så finder jeg ind når jeg træt, så det er altid en overraskelse at se hvor jeg havner. I havnen fandt jeg kajakklubben, hvornder var nogle meget venlige kajakroere, der bød på vin og mad, men da jeg skulle finde en lejrplads blev det ved det ene glas vin, som iøvrigt smagte glimrende. Derfor satte jeg kurs mod Charlottenlund fortet hvor der skulle være en camping plads, men den viste så så utilgængelig at jeg ledte videre, og på selvsamme strand fandt jeg kajakklubben PALO, hvis græsplæne jeg lånte og håbede på tilgivelse. Faldt meget hurtigt i søvn efter endnu 60 km.
Sikken en start på dagen, med super morgenmad og en god snak om kajak, kunst, kultur, politik osv. Kom derfor lidt sent afsted fra Gilleleje, men det gik over al forventning. Til at begynde med kom der dønninger på op til 1 meter trillende fra V og NV. Jeg valgte en direkte linje hen over Hornbæk bugten, hvor jeg sad og kiggede ind på stranden og havnen, mens min tidlige ungdoms mange somre som fastlægger på Hornbæk camping passerede revy. Det er voldsomt iriterende hele tiden at blive overskyllet og skulle korrigere når bølger og dønninger kommer ind skråt bagfra, men sådan har hele turen næsten været, så hvorfor ikke også nu.. Kort efter kom Kronborg frem bag pynten og igen kom minderne væltende. Denne gang fra min værnepligtstid i den Kgl. Danske Marine, hvor jeg først var gast ombord på minelægger og skoleskibet Møn, og resten af tiden på Flådestation København bedre kendt som Holmen. Når vi kom hjem fra togt med Møn rundede vi altid Kronborg til styrbord, og så vidste vi det ikke varede længe før vi atter var i havn. Jeg fik lidt af samme følelse i kroppen ved dette gensyn af Kronborg, selvom det selvfølgelig ikke drejer sig om tiumer som det gjorde den gang. Pga. den stærke vestenvind, kravlede jeg helt kystnært for at få så meget læ som muligt, og det var en super god ide. Ved at ro så tæt på kysten, kolliderede jeg næsten med den private strandret, som nogen steder er tinglyst, andre steder har man bare taget den. Der er stort set ikke et eneste sted hvor man kan gå i land uden at havne i baghaven på en privat have. Der er godt nok nogen mennesker der her har skudt papegøjen med huse, broer og privat adgang til vandet. Lækkert ser det ud, og hvis man selv havde muligheden ville man jo sikkert også udnytte det. Det er bare besynderligt at der stort set ikke er en eneste person i alle disse fede huse. Godt ligner nogen af dem noget der er løgn, men det generelle indtryk er rimeigt velfriseret. Det slog mig bare, at hvis man alligevel ikke benytter den private strand, hvorfor så have den overhovedet? Nok om det! jeg fortsatte langs kysten og da jeg til sidst fandt en havn, viste det sig at være Skovshoved. Jeg holder ikke helt styr på havnene, da jeg bare ror langs kysten, og så finder jeg ind når jeg træt, så det er altid en overraskelse at se hvor jeg havner. I havnen fandt jeg kajakklubben, hvornder var nogle meget venlige kajakroere, der bød på vin og mad, men da jeg skulle finde en lejrplads blev det ved det ene glas vin, som iøvrigt smagte glimrende. Derfor satte jeg kurs mod Charlottenlund fortet hvor der skulle være en camping plads, men den viste så så utilgængelig at jeg ledte videre, og på selvsamme strand fandt jeg kajakklubben PALO, hvis græsplæne jeg lånte og håbede på tilgivelse. Faldt meget hurtigt i søvn efter endnu 60 km.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar