Dag 2 - og måske sidste dag

Teltet skulle lige tørres efter isen var tøet

Efter en meget kold nat, hvor jeg først fik varmen meget sent, kom jeg godt afsted i morges. Der var som forudsagt nærmest ingen vind, og sigtbarheden var ideel. Først var der dog lige lidt oprydning, opvask m.m. der lige skulle ordnes.

Det er Als man kan se som en lille stribe i horisonten.

Med vejrudsigten i baghovedet, og det blanke hav foran mig, valgte jeg at sætte kursen direkte mod Nordborg fyr, som jeg nåede efter lidt mindre end 2 timer. Min GPS fortalte, at jeg lå helt oppe på 7,5 km/t i gennemsnit. Forrygende start og lige hvad jeg havde brug for efter gårdagens strabadser. På turen over løb der mange tanker gennem hovedet, hvor jeg bl.a. tænkte tilbage på sidste års tur, hvor vi lavede samme kryds i samme vindforhold men med markant højere temperaturer. Konklusionen blev, at kryds under de vindforhold ikke er noget problem, men det skal være varmere for at være en fornøjelse.

Nordborg fyr

 Desværre varede det ikke ved, og kort før jeg nåede Als begyndte vinden så småt at røre på sig. Nogen gange tror jeg ham der styrer vindens retning lige venter og ser hvilken retning den røde kajak tager i dag, inden han bestemmer sig. Prognosen fra FRV havde mindre end 12 timer før forudsagt, at vinden ville dreje rundt og ende med at komme fra nord, men den kom aldring længere en øst, og så fik jeg en skæv modvind hele vejen fra Nordborg og sydpå langs østkysten af Als.

Frokost lige efter Nordborg fyr

Det værste ved hele turen var dog, at hver gang jeg gik på land for at holde en pause, frøs jeg helt vildt. Derfor fik jeg ordnet det jeg gik på land for, og så tilbage i kajakken for igen at få varmen. Kun når jeg roede, var jeg i stand til at holde varmen, så pauserne var meget korte og der reelt ikke tale om nogen form for restitution, og det er en rigtig dårlig kombination.

Det korte af det lange er, at jeg ikke nåede dagens mål, men måtte nøjes med godt 30 km, inden jeg til sidst smed håndklædet i ringen og tog ind på en plads lige nord for Fynshav. Pladsen er udmærket og der er også en shelter, men vanen tro på Als skal man kravle op ad en skrænt for at komme til pladsen. Jeg tror nu det er umagen værd, for jeg ligger rigtigt godt og i læ for vinden.
Aftensmaden er overstået. Man går ikke fejl af hakkebøf på dåse og pulverkartoffelmos. Nu sidder jeg så i teltet og har lige chekket vejrudsigten. Sikke noget l...! Vinden rammet i morgen 12 m/s fra øst, og det er skrå modvind indtil jeg kan dreje vestpå og surfe hele vejen til Sønderborg. Jeg skulle bare lige for en sikkerheds skyld lige se byvejret for Sønderborg. Her taler de om vindstød på 15 m/s.

Det giver mig to muligheder. Enten må jeg blive her en dag og så tage videre, men de har også lovet masser af vind om to dage. Den anden mulighed er at sige godt - det var det - og så bede om en afhentning da jeg alligevel i bedste fald kun kan ro en dag mere i påskeferien. Så kan man måske lige så godt være sammen med familien i stedet for at sidde i et koldt telt.

Nu taler jeg med konen når hun er hjemme igen, og så ser vi hvad der sker. Det er trods alt ikke DK rundt endnu, og påskeferien er for kort til at sidde og vente i et telt.

Første alvorlige test

Pakket og klar til afgang fra Haderslev havn

Så er den traditionelle påsketur i gang. Vejrudsigten sagde 9-10 m/s fra NV, men det var jo lige min retning, så afsted det gik.

Surfbølger på vej ud af Haderslev fjord - og de blev kun større!

Allerede på Haderslev fjord kom jeg til at surfe men især stykket fra fjorden til Årøsund gav nogle gode surf. Bølgerne startede på ca. 1 meter og voksede i størelse jo tættere jeg kom på Årøsund. At surfe er normalt en ok ting, men i en ekspesitionspakket kajak bliver det hurtigt en udfordring. Det gik dog uden de store sværdslag, og velankommet til Årøsund blev det tid til lidt frokost.

Skrænterne ved Halk er altid et flot syn.

Derfra gik turen sydpå mod Halk hoved, og hvis bare jeg lå tæt på land, generede vinden overhovedet ikke. Det gjorde den til gengæld da jeg rundede Halk og satte kursen mod Barsø. Her var der ingen kære mor, men modvind, som i førsteomgang blev begrænset af de store skrænter langs kysten. Dvs. vinden drejede pga. landskabet, og istedet for læ, fik jeg vinden stik imod på turen hen til skydebanen. Jeg valgte at blive liggende langs kysten så længe som muligt inden krydset over til Barsø, og selvom jeg nok burde have været på land og holde en lille pause, fortsatte jeg mod Barsø. Det blev en rigtig langdræber.5-8 meter frem pr. paddeltag er lige i underkanten, men da vinden nu var drejet mere i vest, var der stik modvind hele vejen over. Jeg valgte til sidst ikke at kæmpe mod vinden, og istedet sætte en kurs syd om Barsø, da jeg her fik en lidt skæv medvind. Det var dog klart at foretrække, og så snart kursen var ændret kom der igen skred i tingene. Desværre betød ændringen, at jeg ikke kom på Barsø i år, men istedet valgte at slå lejr tæt ved Lodhøj camping. Nu er maden spist og vamen er så småt begyndt at indfinde sig, så nu ser det hele lidt lysere ud mht. turen i morgen. Især glæder jeg mig over udsigten på 0-4 m/s fra skiftende retninger hele dagen. Planen er at tager ca. 40 km i morgen til en SNS plads på østsiden af Als.

Dagens etape: 41,46 km
Hastighed: 5,7 km/t

Pagajer testet på tur(e)

Træningen er nu startet for alvor! P.t. forsøger jeg at komme op på 40-50 km pr. uge, samtidig med at jeg er meget forkuseret på at opnå den bedst mulige fremadroningsteknik. Det sidste handler om at komme hurtigst muligt frem med mindst mulig energi. Det skal være et kompromis der bringer mig fremad samtidig med at jeg sparer på ressourcerne så jeg også er klar til at ro i morgen.

Overvejelserne har givet mulighed for at se nærmere på pagajen og ikke mindst alternativerne. Umiddelbart er jeg rimeligt godt kørende, men bl.a. Gordon Brown hævder jo, at man kan ro markant hurtigere med en pagaj med ergonomisk skaft. Derfor har jeg forsøgt at finde et godt alternativ til min Mittchel, som jeg ellers er ret glad for. Derfor tog jeg forbi Kajakgården og fik lov til at låne både en Mittchel og en Werner med ergonomisk skaft.

Jeg har nu roet flere km med dem begge og de er begge rigtigt gode. Hænderne er tættere på bladet på en Mittchell, Werners skaft er lidt mere rundt i grebet og en Mittchell kan trinløst justeret både i skivning og længde. Mit valg er en Mittchell, men jeg bliver ikke ked ad det hvis jeg ender med en Werner. Som sagt er de begge gode, men Mittchell er best value, og så er hændernes placering i forhold til bladet det afgørende argument for mig.

By the way... Gordon har ret! Det går markant hurtigere med ergonomisk skaft ;-)

De sidste to uger er træningen kommet i system. Jeg ror en lang tur i weekenden og en mindre om onsdagen hvor jeg har tidligt fri. De lange ture er indtil videre begrænset til 25 km som er turen fra Årøsund, rundt om Bågø og tilbage igen. Lillebælt kan jo være megt stille, meget strømfyldt og som i søndags meget det hele på en gang.

Første tur var sammen med min gode ven Bent Ole, og der var det hele nærmest glasagtigt. Nogen vil sikkert sige perfekt kajakvejr, andre vil sige at det var for stille. På turen tilbage blev det til leg og teknik langs vestkysten af Bågø hvilket betød, at turen blev næsten en time længere end nødvendigt. Jeg kan bare ikke lade være - jeg får næsten lige som når der ligger 5 cm nysne på pisten og man er den første på bakken. Det er bare fedt!

Om onsdagen tog jeg så turen fra Årøsund nordpå til Linderum og derfra videre til Årø som jeg rundede med uret, og tilbage igen til Årøsund. Denne gang var jeg alene, og der blev ikke leget. Gennemsnittet lå på 6 km/t inkl. pause på østsiden af Årø. Meget passende tempo, når man tænker på strøm og vind.

I søndags blev det så til endnu en rundering af Bågø, men denne gang var der godt nok markant mere drøn på vejret. Vind der skiftede mellem 8 og 12 m/s, kraftig strøm og 1½ meter bølger syd for Bågø til spejlglat på nordsiden og igen vind og bølger på vejen tilbage. I et område hvor både vind og bølger drejer rundt om Årø for at mødes med vind og bølger fra bugten på nordsiden. På engelsk hedder det confused water, på dansk kan vi jo kalde det gor noget rod. Turen var uden tvivl den hårdeste i lang tid, så det er vel hvad man kalde god træning.

Nu er jeg i gang, så det gælder om at holde det vedlige. Målet er at antallet af km skal gå højere og højere op med bl.a. et par gode og fine ture undervejs. Bl.a. er planen på et tidspunkt når temperaturen er steget lidt at tage en tur rundt om Fanø og måske kigge lidt på sæler. Overvejer at gøre turen åben ...

Der trænes fortsat - og planlægges!

De sidste uger er træningen så småt kommet i gang, men det er ikke distancetræning endnu. I stedet har jeg prioriteret teknisk træning og rul. Min kone er også begyndt at ro kajak, og når hun er med på tur, har jeg tid til at nørde med teknikken. Min prioritet har været at optimere mit fremad rotag, således at kraftoverførsel fra pagaj til båd er så optimal som muligt. I den forbindelse har jeg bl.a. lånt en ergonomisk Werner Camano af Kajakgården, og det var en positiv overraskelse. Den måtte godt have været 5 cm længere, men når det er en "låner" skal man ikke klage. Indtrykket af pagajen var imidlertid rigtig godt. Den greb rigtig godt i vandet - skulle bruge lidt energi på at skære bladet ud af vandet når der var tryk på - og det ergonomiske skaft gjorde, at mit tag blev lidt længere. Resultatet var, at jeg roede næsten lige så hurtigt med den som med min Mitchell, men med større lethed.

På samme tid havde jeg stor fokus på at optimere kropsrotationen, hvilket medførte et fantastisk flow i taget, som var let og ubesværet, når det i øvrigt blev udført korrekt. Jeg kan godt mærke, at den nye stil er mere effektiv, men jeg skal vænne mig til ændringerne. Nigel Forster sagde en gang til mig, at han stadig arbejdede med sit fremad rotag, så det gør nok ikke så meget hvis jeg også lige arbejder lidt med mit.

Dagen efter var musklerne i maven godt ømme, så jeg tror det var rigtig nok. Godt nok kun 17 km, men en god start.

I søndags var jeg så en tur i svømmehallen. Det meste af tiden foregik i vandet som instruktør for begynderrul, men til sidst fik jeg da lov til at lege lidt, og sørme om ikke jeg havde fået mine rul tilbage! Efter jeg skiftede kajak til Tiderace Xplore, har jeg ikke haft succes med mit butterfly rul, men søndag kunne jeg igen. Desuden testede jeg får første shotgun rul til min venstre side, og stor succes. Det hele lykkedes!

De næste par uger kommer der igen knald på med Vinterfestival i den kommende weekend, svømmehal og skitræning op til uge 7, men derefter starter træningen med større og længere ture. Planen er, at jeg skal forsøge at få ca. 1000 km i kroppen inden turen rundt om DK starter, og flere af de km skal foregå i farvandet omkring Rømø og Fanø - mit yndlings rosted!

Kursen er sat mod sommerens togt

Traditionen tro var der kajaktur på programmet nytårsaftens dag. Igen i år gik turen rundt om Årø, men denne gang var vi 7 kajakker der tog rundt. Det er ny rekord, og meget velkomment.

Vi startede kl. 10.15 fra stranden vest for havnen og roede syd om Årø. På sydsiden ventede vi lidt mere vind og bølger, og vi blev ikke snydt. Det var dog ikke mere end alle sagtens kunne klare det. Det kneb lidt mere med styringen, da isen i min skegboks endnu ikke havde givet efter. Til sidst måtte jeg have hjælp til at få hevet mit skeg ned, men så gik det også rigtig godt igen. Halvvejs rundt holdt vi som aftalt en kaffepause, men da vi skulle på vandet igen, blev det pludselig alvor. Mens jeg sidder og roder lidt med mit spraydeck, kæntrer to af roerene på dybt vand. Kun to af os havde ikke tørdragt på, og gæt hvem der lå i vandet! Mikael reagerede hurtigt, og gik i gang med at få Tommy tilbage i kajakken, og jeg fik tømt Bent Ole's båd og fik ham tilbage i kajakken. Bent Ole kom hurtigt på land, men de kunne ikke få tømt Tommy's Greenlander. Efter jeg havde afleveret Bent Ole på stranden, roede jeg tilbage og trak Tommy ind vha. en simpel contact tow.
Bent Ole havde selv ekstra tøj med, men Tommy havde kun sin våddragt. Vi trak min Storm cag over ham, tømte båden og så på vandet igen. Jeg havde ekstra tøj han kunne have brugt, men nu prøvede vi det andet først, og det viste sig at være rigeligt. Tommy fik hurtigt varmen og roede lige så stille med resten af turen. Det var kun fødderne hvor det kneb lidt med varmen, men det gik.

Bent Ole ville ikke skifte i første omgang, men fortrød hurtigt og måtte på land igen for at skifte. Derefter var der ingen problemer.

Med alle tilbage på land, fik vi dejlig varm suppe og lidt "kølervædske" til liget at holde den værste frost fra kroppen, inden vi ønskede hinanden godt nytår og kørte hjem til familien.

Dagen derpå, er træningen for alvor startet. Kalenderen er fyldt godt ud og løbetræningen går fremad. Den gamle logbog er afsluttet og igen kom vi over 1100 km, men jeg har siddet i kajakken næsten 400 timer. Derfor er der skåret ned på antal kurser, og den nye logbog starter med de første 15 km i morgen. min eneste bekymring er, at arbejdet kommer til at tage alt for meget af min fritid...

Godt nytår

Træningen er startet!

Planlægningen skrider lige så stille fremad, men der er jo heller ikke travlt endnu. Første mål er at komme af med en del af de overflødige kilo. Jeg forventer at smide en del på selve turen, men det er måske meget godt at starte i en mere slim line udgave.

Desværre har jeg været sat lidt bagud i forhold til min oprindelige plan pga. et par brækkede ribben, men nu lysner det endelig igen. Derfor tog jeg chancen og fulgte konen til spinning. Jeg kan oplyse, at hvidkål og frikadeller ikke smager så godt 2. gang de skal ned - heller ikke selvim det er en yndlingsspise ;-)

I morgen tidlig starter løbetræningen med 35 minutters gå og løbe. Målet er en gradvis genopbygning af den forsømte ben muskulatur. Det er straffen for at sidde i en kajak i stedet for at styrte rundt ude på heden. Måske kan jeg om 6-8 uger begynder at løbe hele vejen...! Sikke et skrog man er ved at udvikle sig til :-(

Det bliver godt at komme i gang igen. Glæder mig allerede

Fra Kajakgården til Kajakgården

Mikael på hans første "ekspedition"

Traditionen tro - hvis man kan kalde det en tradition efter 4 år - startede vi lørdag i skolernes efterårsferien med at tage til Århus. Det har vi gjort de sidste 4 år, og målet har alle årene været at komme til Haderslev på 5 dage. Normalt slet ikke umuligt, og i år var alle deltagerne absolut kompetente, så der var håb om, at i år ville det lykkes at komme hele vejen. Det er desværre kun sket en gang før, men der var jeg alene på turen, så der var ingen at tage hensyn til ud over mig selv. 

Vejrudsigten var lidt sølle for hele ugen. Der var såmænd masser af sol og vind, men vinden kom alle dage fra sydlige retninger, så vi ville have stik modvind alle dage. For en gang skyld holdt prognoserne mht. vindretningen, men vindstyrken var større end forudsagt især de sidste to dage.

Århus i baggrunden

Den første dag startede vi kl. 12.00 fra Århus, og da havnen har lukket alle offentlige toiletter pga. hærværk, var gode råd dyre. Heldigvis havde Kajakgården åbent, så der fik jeg en meget nødvendig hjælp. Sådan nogle tørbukser bliver ellers hurtigt lidt sure ... ;-)




Efter godt 5 timers roning ankom vi til Odder Strand camping, hvor vi fik lov til at ligge helt ned til vandet. Utroligt så lidt service der skal til før vi er lykkelige, så med teltene oppe og en kold øl i hånden var det tid til status over denne første dag. Vi var alle enige om, at det havde været en god men hård tur pga. en konstant modvind på godt 6 m/s.

Bent Ole spiser aftensmad. Godt med
lidt maler plastik når jorden er våd    

Næste dag skulle vi så mod Hjarnø. Vindretningen var den samme - lige i ansigtet - dog var vindstyrken taget til en lille smule. Turen fra Gylling Næs til Hjarnø gik egentlig forholdsvis smertefrit, da vinden lagde sig en smule, og det benyttede vi os af til at sætte farten i vejret og komme over med en så lille anstrengelse som muligt. Vinden tog igen til i styrke, og landgang på Hjarnø i surf med store sten og ikke mindst at vi skulle samme vej ud næste morgen fik os til at lede efter en fredeligere kyst, og det fandt vi lidt øst for Snaptun. Her fik vi fred for vind og bølger, men jeg tror vi lå på den mest knoldede jord i Danmark. Elendig nat og næste morgen var duggen faldet så kraftigt at alt var gennemblødt. Det gode var, at vi kunne gå i kajakkerne uden at få cockpittet fyldt med vand, og komme af sted i vindstille.

Mit telt ved Vejle fjord. Lyset kommer
fra "centralvarmeanlægget"

Nu fortsatte vi med 3 roere da en var stået af i Snaptun. Målet var en plads inde i Vejle fjord, men allerede om morgenen vidste vi, at et kryds over Vejle fjord ville stille os markant bedre, så det gjorde vi. Vi vidste at der lå en campingplads derovre, men vi vidste ikke, at trappen fra stranden og op havde 110 trin. Vi forsøgte os med andre løsninger, men det endte med, at vi slog teltene op på en grund ved naturskolen, og derfra gik op til camping pladsen. Det virkede selvom der var langt.

Fredericia Østerstrand

På vejrudsigten for den følgende dag, kunne se vind på helt op til 14-15 m/s fra syd frem til kl. 12.00 så vi besluttede at vente tiden af og håbe på, at prognosen holdt stik så vi kunne komme af sted kl. 12.30. Som sagt så gjort og det gik over al forventning. Vi kunne se en besynderlig mælkehvid stribe i vandet, der gjorde det umuligt at se pagajbladet, Vi kunne se den samme stribe løbe langt op i Vejle fjord, men vi gav os alligevel i kast med projektet.
 

Vi nåede Fredericia Østerstrand uden de store problemer og efter en god lang frokost, skulle vi igennem Lillebælts mest strømfyldte sted - Strib fyr.

Strib fyr - et legendarisk strømsted i
Danmark

Vi vidste at strømmen gik imod os, så målet var at komme over til den gamle havn og der forsøge at finde noget idvand, men sikken en start. Første mand der forsøgte at runde benzinøen blev taget af vind og strøm og ført ud midt i passagen. Jeg selv kom rundt i en anden vinkel og havde ikke problemer med strømmen lige der. Rundt om benzin øen havde vind og strøm skabt et sandt kaos med hård modvind og bølger fra alle retninger. Det var som at ro gennem kogende vand i benhård modvind.

Sorte skyer over Fredericia

Efter ca. 10-15 minutter kommer der så yderligere en haglbyge der nedsætter sigtbarheden markant, og øger modvinden yderligere. På dette tidspunkt er begge medroere bag mig, men jeg fornemmer dem ikke så langt bagude, hvilket skulle vise sig at være helt forkert. Efter yderligere 20 minutters kamp med vinden, kommer jeg ud af strømmen, bølgerne bliver mindre og det er holdt op med at hagle. Nu kan jeg så orientere mig mod mine med roere - og der er ikke nogen. Først bliver jeg lidt nervøs for om de evt. skulle være kæntret, men hurtigt får jeg øje på dem inde på land ved Strib fyr.

Det viste sig senere, at den første der blev taget med af strømmen ikke fik rettet på kajakken, og derfor ikke kom med som jeg ellers havde opfattet. Han havde lykkedes med at få kontakt til den anden roer, og sammen var de taget til stranden nord for Strib fyr. Nu lå vi i hver sin side, men mens jeg nu lå i læ af land og i idvand, så skulle de kæmpe med strømmen ved Strib fyr.
Over mobilen aftalte vi at mødes på en campingplads kort efter den gamle bro, men da jeg ankom, stod bølgerne ind over stranden og vinden var voldsom. På det tidspunkt håbede jeg på, at vi kunne komme til Løverodde, som igen ville betyde en plads i læ for vinden, men sådan skulle det ikke gå.

Jeg lå nu ved skrænterne på østsiden at Skærbækværket og ventede på de to andre. Desværre var den ene gået helt kold, og han insisterede derfor på at vi blev på campingpladsen, så selv om jeg godt vidste det var forkert, måtte jeg bide i det sure æble og ro tilbage til campingpladsen. Efter teltene var slået op, tøjet hængt til tørre og maden klar, fik jeg så besked om at han ikke ville med mere, og i stedet valgte at blive hentet, men da var løbet jo kørt for os andre. Selvom vi tog den sidste dag med, så vidste vi allerede, at vi heller ikke i år nåede Haderslev.

Den sidste dag var barsk, rigtig barsk endda. Vi startede med at krydse over til Skærbæk værket, og det var sådan set ok. Da vi skulle runde pynten for at krydse Kolding fjord, blev vi ramt af en formidabel vind. Vi gik på land og analyserede vores muligheder. Min vindmåler viste 14 m/s lige i ansigtet. Vores fart var vel ned omkring 1-2 km/t, så det var ikke opløftende. Vi ventede lidt, og da sky systemet med den kraftige vind havde passeret, kunne vi ro lidt igen. Her lavede vi en navigationsbrøler af dimensioner. I stedet for at krydse Kolding fjord, roede vi halvvejs ind i fjorden før jeg pludselig fandt ud af hvor vi var. Kryds fjorden og ud til frokost i Paradisbugten, hvor der var læ for bølger og vind. Her tjekkede vi op på prognoserne for resten af dagen, og vi valgte at ro ind gennem Kolding fjord, ind til Kajakgården i Kolding. Her landede vi kl. 15.00 efter en tur som var en anderledes oplevelse, men stadig en oplevelse. Fysisk tror jeg ikke jeg nogen sinde har oplevet noget værre i kajakken, og det mentale er godt nok en stor udfordring, når man sidder og kigger på den samme sten i vandet fordi man ikke flytter sig. Nu skal vablerne lige have tid til at hele, og så er vi klar igen.