45 km i Vadehavet.

Træning til DK rundt bør omfatte ture i strøm og bølger. Ikke at det er ubekendte faktorer, men det er alligevel altid godt at holde evnerne ved lige. Derfor havde jeg arrangeret en lille tur fra Kammerslusen ved Ribe til nogle sælbanker vest for Fanø.

Vi startede hjemmefra kl. 6.00 og satte kurs mod Kammerslusen, hvor vi skulle mødes kl. 7.00 og afgang seneste kl. 7.30, og det holdt vi stort set. Kl. 7.45 sad alle i kajakkerne på vej ud med tidevandet, og der gik ikke længe før strømmen for alvor havde fået fat i os. GPS viste 9-10 km/t hvilket var meget passende, da vi jo skulle indhente lidt af den tabte tid, og præcis efter de 3 timer som beregnet hjemmefra, gik vi i land på sandet lige inde sælerne. Efter en ½ times frokost kravlede vi tilbage i kajakkern igen, og tog turen ind mellem sandbankerne hvor sælerne holder til. Der lå ikke så mange som sidste gang vi var forbi, men dog stadig langt over 100.

 Enkelte af dem var rigtigt nysgerige, og selvom vi overholdt de 200 meters afstand som anbefalet af SNS, så hoppede flere af dem i vandet for kigge os lidt an. Personligt tror jeg aldrig jeg bliver træt af sæler, og denne gang var ingen undtagelse. Flere af dem var meget store, og de viste bestemt ingen tegn på frygt. I lang tid lå der en rimelig stor sæl lige foran min kajak. Den lå bare og kiggede tilbage. Det er jo ikke godt at vide hvad sådan en fyr tænker, men de er nok ikke så imponerede over os, som vi er af dem. Flot - det er det!

Efter at have kigget på sælerne i en periode begyndte jeg så småt at presse på for at vi skulle begynde hjemturen. Det første stykke ville være mod strømmen, indtil vi kunne komme ind i sejlrenden og igen vende østpå mod slusen. Som sagt så gjort, og selvom vi havde en kort snak om muligheden for at benytte renderne gennem sandet, så besluttede vi, at risikoen for at måtte vende om trods alt var for stor, og så ville det bestemnt ikke være en fordel. Samtidig var vinden så småt begyndt at tage til, så vi ville få medvind hele vejen til Ribe. Det var dog svært at helt at slippe det smukke syn med de mange sæler på sandet.

Ole og sælerne - det er Ole med huen

Vi tog den sikre, men længere vej(?), og efter yderligere en kort pause på sandet, kom vi igen på land ved Kammerslusen. Mens vi slæbte alt grejet tilbage til bilerne hen over marken, spurgte slusemesteren hvorfor vi ikke bare blev sluset igennem. det var jo derfor han var der, og så var det ikke mindst gratis. Det må blive en anden gang, men det er nok at bedre at lægge til ved broen lige foran bilerne fremfor at slæbe kajakkern og grej flere hundrede meter hen over en mark. På GPS stod der 45 km på kun 6 timers roning, så det er vel ok for en træningstur i strøm og lidt bølger. Næste gang bliver det nok 60 km på turen rundt om Fanø, men nu skal jeg lige have overstået en masse andre ting inden det bliver aktuelt.

Så sluttede mit lille eventyr for denne gang

Turens sidste lejr

 Så stopper det. I går tog det så lang tid at få varmen, og med en vejrudsigt der forudsagde vindstød på op til 15 m/s og en middelvind lige under 10 m/s betyder det bølger på 1-1½ meter, som den første halvdel af dagen ville være modvind, og senere som medvind og surf ind mod Sønderborg. Det sidste havde jeg allerede prøvet på vej ud af Haderslev fjord, men nu ville bølgerne være større og pauser ville der stort set ikke være mulighed for. I øvrigt var pauserne ikke noget som jeg så frem til pga. kulden. Derfor ringede ville jeg ringe hjem og bede om en afhentning, men inden jeg nåede så langt ringede min gode ven Bent Ole for at spørge til forholdene og hvordan jeg havde det. Han tilbød med det samme at hente mig, men vi aftalte at han skulle komme i dag når det var lyst og så kunne vi hurtigt få pakket tingene og komme hjem.

Derned lå kajakken i det der nu er vandkant

I løbet af aftenen begyndte vinden at tage til, og med en direkte pålandsvind mod en smal strand, mente jeg måske det var en god ide at tage kajakken helt op til pladsen, som ligger 2 meter over havets overflade. Det var egentlig ikke nogen svær overvejelse, men jeg trak den ud fordi jeg stadig frøs. Heldigvis bed jeg tænderne sammen og fik det ordnet, for næste dag, var vandet blevet presset så højt op på stranden at kajakken muligvis var drevet afsted.

Bent Ole har lige banket på

På grund af vind og en lav temperatur, blev jeg i teltet så meget som muligt, og hvis bare jeg stak hovedet helt ned i posen og fik arme og hænder med ind, lykkedes det mig efterhånden at opnå en tålelig temperatur. Desværre skal der jo også noget ud når der kommer noget ind, så jeg måtte ud en gang i mellem. Hver gang forsøgte jeg at gøre det så kort som muligt og skynde mig tilbage til teltet og sóveposen, men sjeg ventede på Bent Ole. Pludselig ringede min mobil, en Bent Ole spurgte hvor jeg var, for han var i skoven allerede. Der gik ikke længe før jeg hørte hans stemme udenfor, og så var der ingen vej tilbage. Iført dobbelt uld og fjeldhue kravlede jeg ud for sidste gang på denne tur. Hen i kajakken og hente min stormcag, og således udklædt begyndte vi at pakke tingene sammen. Bent Ole havde heldigvis taget sin hjemmelavede kajakvogn med, så den kunne bære både kajak og oppakning gennem Nørreskoven og op til den ventende bil. På vejen hjem blev det til vores traditionelle besøg på en grillbar, og derefter bare hjem og hænge op og rydde af vejen.

Kajakvognen er ankommet

Nu hvor turen er overstået, har jeg brugt lidt tid på at overveje hva jeg har lært denne gang. På plussiden er morgenmadsblandingen som fungerer perfekt, oppakningen er der rigelig plads til i kajakken, reserve pagajen skal være en åre eller lignende. Årsagen er den simple, at en helt anden pagajtype bruger musklerne på en lidt anden måde, og dermed en afveksling i rostil som er rigtig god, og så fungerer den lave rostil med åren bedre i modvinden. Det eneste jeg har svært ved at komme mig er kulden, og den satser jeg hårdt på er væk til sommer. Jeg fik også lært, at selvom der ikke kom en dråbe ind under en hel weekend med rul i svømmehallen, så vil en voldsom surf finde en vej, så alting skal pakkes vandtæt - uden undtagelse! Det fik ingen betydning udover at viskelstykket blev vådt før tid, men hvad pokker skal man gøre når lugen ikke er utæt hverken under luftafprøvning eller når man rulletræner. Måske er det bare vandmængden når hele dækket er presset under vand, men irriterende er det. Det også gået op for mig, at når man møder midvind på mere end 10 m/s så skal man seriøst overveje om det er besværet værd. Måske er det bedre at vente og give den ekstra gas under gunstigere forhold? - og så skal der surfes i lastet kajak, det kommer til at ske flere gang op langs vestkysten.

Nå, nu er jeg hjemme igen, og humøret er fortsat højt og indstillingen positiv, men nu glæder jeg mig endnu mere til de kommende ture her i foråret.
 

Dag 2 - og måske sidste dag

Teltet skulle lige tørres efter isen var tøet

Efter en meget kold nat, hvor jeg først fik varmen meget sent, kom jeg godt afsted i morges. Der var som forudsagt nærmest ingen vind, og sigtbarheden var ideel. Først var der dog lige lidt oprydning, opvask m.m. der lige skulle ordnes.

Det er Als man kan se som en lille stribe i horisonten.

Med vejrudsigten i baghovedet, og det blanke hav foran mig, valgte jeg at sætte kursen direkte mod Nordborg fyr, som jeg nåede efter lidt mindre end 2 timer. Min GPS fortalte, at jeg lå helt oppe på 7,5 km/t i gennemsnit. Forrygende start og lige hvad jeg havde brug for efter gårdagens strabadser. På turen over løb der mange tanker gennem hovedet, hvor jeg bl.a. tænkte tilbage på sidste års tur, hvor vi lavede samme kryds i samme vindforhold men med markant højere temperaturer. Konklusionen blev, at kryds under de vindforhold ikke er noget problem, men det skal være varmere for at være en fornøjelse.

Nordborg fyr

 Desværre varede det ikke ved, og kort før jeg nåede Als begyndte vinden så småt at røre på sig. Nogen gange tror jeg ham der styrer vindens retning lige venter og ser hvilken retning den røde kajak tager i dag, inden han bestemmer sig. Prognosen fra FRV havde mindre end 12 timer før forudsagt, at vinden ville dreje rundt og ende med at komme fra nord, men den kom aldring længere en øst, og så fik jeg en skæv modvind hele vejen fra Nordborg og sydpå langs østkysten af Als.

Frokost lige efter Nordborg fyr

Det værste ved hele turen var dog, at hver gang jeg gik på land for at holde en pause, frøs jeg helt vildt. Derfor fik jeg ordnet det jeg gik på land for, og så tilbage i kajakken for igen at få varmen. Kun når jeg roede, var jeg i stand til at holde varmen, så pauserne var meget korte og der reelt ikke tale om nogen form for restitution, og det er en rigtig dårlig kombination.

Det korte af det lange er, at jeg ikke nåede dagens mål, men måtte nøjes med godt 30 km, inden jeg til sidst smed håndklædet i ringen og tog ind på en plads lige nord for Fynshav. Pladsen er udmærket og der er også en shelter, men vanen tro på Als skal man kravle op ad en skrænt for at komme til pladsen. Jeg tror nu det er umagen værd, for jeg ligger rigtigt godt og i læ for vinden.
Aftensmaden er overstået. Man går ikke fejl af hakkebøf på dåse og pulverkartoffelmos. Nu sidder jeg så i teltet og har lige chekket vejrudsigten. Sikke noget l...! Vinden rammet i morgen 12 m/s fra øst, og det er skrå modvind indtil jeg kan dreje vestpå og surfe hele vejen til Sønderborg. Jeg skulle bare lige for en sikkerheds skyld lige se byvejret for Sønderborg. Her taler de om vindstød på 15 m/s.

Det giver mig to muligheder. Enten må jeg blive her en dag og så tage videre, men de har også lovet masser af vind om to dage. Den anden mulighed er at sige godt - det var det - og så bede om en afhentning da jeg alligevel i bedste fald kun kan ro en dag mere i påskeferien. Så kan man måske lige så godt være sammen med familien i stedet for at sidde i et koldt telt.

Nu taler jeg med konen når hun er hjemme igen, og så ser vi hvad der sker. Det er trods alt ikke DK rundt endnu, og påskeferien er for kort til at sidde og vente i et telt.

Første alvorlige test

Pakket og klar til afgang fra Haderslev havn

Så er den traditionelle påsketur i gang. Vejrudsigten sagde 9-10 m/s fra NV, men det var jo lige min retning, så afsted det gik.

Surfbølger på vej ud af Haderslev fjord - og de blev kun større!

Allerede på Haderslev fjord kom jeg til at surfe men især stykket fra fjorden til Årøsund gav nogle gode surf. Bølgerne startede på ca. 1 meter og voksede i størelse jo tættere jeg kom på Årøsund. At surfe er normalt en ok ting, men i en ekspesitionspakket kajak bliver det hurtigt en udfordring. Det gik dog uden de store sværdslag, og velankommet til Årøsund blev det tid til lidt frokost.

Skrænterne ved Halk er altid et flot syn.

Derfra gik turen sydpå mod Halk hoved, og hvis bare jeg lå tæt på land, generede vinden overhovedet ikke. Det gjorde den til gengæld da jeg rundede Halk og satte kursen mod Barsø. Her var der ingen kære mor, men modvind, som i førsteomgang blev begrænset af de store skrænter langs kysten. Dvs. vinden drejede pga. landskabet, og istedet for læ, fik jeg vinden stik imod på turen hen til skydebanen. Jeg valgte at blive liggende langs kysten så længe som muligt inden krydset over til Barsø, og selvom jeg nok burde have været på land og holde en lille pause, fortsatte jeg mod Barsø. Det blev en rigtig langdræber.5-8 meter frem pr. paddeltag er lige i underkanten, men da vinden nu var drejet mere i vest, var der stik modvind hele vejen over. Jeg valgte til sidst ikke at kæmpe mod vinden, og istedet sætte en kurs syd om Barsø, da jeg her fik en lidt skæv medvind. Det var dog klart at foretrække, og så snart kursen var ændret kom der igen skred i tingene. Desværre betød ændringen, at jeg ikke kom på Barsø i år, men istedet valgte at slå lejr tæt ved Lodhøj camping. Nu er maden spist og vamen er så småt begyndt at indfinde sig, så nu ser det hele lidt lysere ud mht. turen i morgen. Især glæder jeg mig over udsigten på 0-4 m/s fra skiftende retninger hele dagen. Planen er at tager ca. 40 km i morgen til en SNS plads på østsiden af Als.

Dagens etape: 41,46 km
Hastighed: 5,7 km/t

Pagajer testet på tur(e)

Træningen er nu startet for alvor! P.t. forsøger jeg at komme op på 40-50 km pr. uge, samtidig med at jeg er meget forkuseret på at opnå den bedst mulige fremadroningsteknik. Det sidste handler om at komme hurtigst muligt frem med mindst mulig energi. Det skal være et kompromis der bringer mig fremad samtidig med at jeg sparer på ressourcerne så jeg også er klar til at ro i morgen.

Overvejelserne har givet mulighed for at se nærmere på pagajen og ikke mindst alternativerne. Umiddelbart er jeg rimeligt godt kørende, men bl.a. Gordon Brown hævder jo, at man kan ro markant hurtigere med en pagaj med ergonomisk skaft. Derfor har jeg forsøgt at finde et godt alternativ til min Mittchel, som jeg ellers er ret glad for. Derfor tog jeg forbi Kajakgården og fik lov til at låne både en Mittchel og en Werner med ergonomisk skaft.

Jeg har nu roet flere km med dem begge og de er begge rigtigt gode. Hænderne er tættere på bladet på en Mittchell, Werners skaft er lidt mere rundt i grebet og en Mittchell kan trinløst justeret både i skivning og længde. Mit valg er en Mittchell, men jeg bliver ikke ked ad det hvis jeg ender med en Werner. Som sagt er de begge gode, men Mittchell er best value, og så er hændernes placering i forhold til bladet det afgørende argument for mig.

By the way... Gordon har ret! Det går markant hurtigere med ergonomisk skaft ;-)

De sidste to uger er træningen kommet i system. Jeg ror en lang tur i weekenden og en mindre om onsdagen hvor jeg har tidligt fri. De lange ture er indtil videre begrænset til 25 km som er turen fra Årøsund, rundt om Bågø og tilbage igen. Lillebælt kan jo være megt stille, meget strømfyldt og som i søndags meget det hele på en gang.

Første tur var sammen med min gode ven Bent Ole, og der var det hele nærmest glasagtigt. Nogen vil sikkert sige perfekt kajakvejr, andre vil sige at det var for stille. På turen tilbage blev det til leg og teknik langs vestkysten af Bågø hvilket betød, at turen blev næsten en time længere end nødvendigt. Jeg kan bare ikke lade være - jeg får næsten lige som når der ligger 5 cm nysne på pisten og man er den første på bakken. Det er bare fedt!

Om onsdagen tog jeg så turen fra Årøsund nordpå til Linderum og derfra videre til Årø som jeg rundede med uret, og tilbage igen til Årøsund. Denne gang var jeg alene, og der blev ikke leget. Gennemsnittet lå på 6 km/t inkl. pause på østsiden af Årø. Meget passende tempo, når man tænker på strøm og vind.

I søndags blev det så til endnu en rundering af Bågø, men denne gang var der godt nok markant mere drøn på vejret. Vind der skiftede mellem 8 og 12 m/s, kraftig strøm og 1½ meter bølger syd for Bågø til spejlglat på nordsiden og igen vind og bølger på vejen tilbage. I et område hvor både vind og bølger drejer rundt om Årø for at mødes med vind og bølger fra bugten på nordsiden. På engelsk hedder det confused water, på dansk kan vi jo kalde det gor noget rod. Turen var uden tvivl den hårdeste i lang tid, så det er vel hvad man kalde god træning.

Nu er jeg i gang, så det gælder om at holde det vedlige. Målet er at antallet af km skal gå højere og højere op med bl.a. et par gode og fine ture undervejs. Bl.a. er planen på et tidspunkt når temperaturen er steget lidt at tage en tur rundt om Fanø og måske kigge lidt på sæler. Overvejer at gøre turen åben ...

Der trænes fortsat - og planlægges!

De sidste uger er træningen så småt kommet i gang, men det er ikke distancetræning endnu. I stedet har jeg prioriteret teknisk træning og rul. Min kone er også begyndt at ro kajak, og når hun er med på tur, har jeg tid til at nørde med teknikken. Min prioritet har været at optimere mit fremad rotag, således at kraftoverførsel fra pagaj til båd er så optimal som muligt. I den forbindelse har jeg bl.a. lånt en ergonomisk Werner Camano af Kajakgården, og det var en positiv overraskelse. Den måtte godt have været 5 cm længere, men når det er en "låner" skal man ikke klage. Indtrykket af pagajen var imidlertid rigtig godt. Den greb rigtig godt i vandet - skulle bruge lidt energi på at skære bladet ud af vandet når der var tryk på - og det ergonomiske skaft gjorde, at mit tag blev lidt længere. Resultatet var, at jeg roede næsten lige så hurtigt med den som med min Mitchell, men med større lethed.

På samme tid havde jeg stor fokus på at optimere kropsrotationen, hvilket medførte et fantastisk flow i taget, som var let og ubesværet, når det i øvrigt blev udført korrekt. Jeg kan godt mærke, at den nye stil er mere effektiv, men jeg skal vænne mig til ændringerne. Nigel Forster sagde en gang til mig, at han stadig arbejdede med sit fremad rotag, så det gør nok ikke så meget hvis jeg også lige arbejder lidt med mit.

Dagen efter var musklerne i maven godt ømme, så jeg tror det var rigtig nok. Godt nok kun 17 km, men en god start.

I søndags var jeg så en tur i svømmehallen. Det meste af tiden foregik i vandet som instruktør for begynderrul, men til sidst fik jeg da lov til at lege lidt, og sørme om ikke jeg havde fået mine rul tilbage! Efter jeg skiftede kajak til Tiderace Xplore, har jeg ikke haft succes med mit butterfly rul, men søndag kunne jeg igen. Desuden testede jeg får første shotgun rul til min venstre side, og stor succes. Det hele lykkedes!

De næste par uger kommer der igen knald på med Vinterfestival i den kommende weekend, svømmehal og skitræning op til uge 7, men derefter starter træningen med større og længere ture. Planen er, at jeg skal forsøge at få ca. 1000 km i kroppen inden turen rundt om DK starter, og flere af de km skal foregå i farvandet omkring Rømø og Fanø - mit yndlings rosted!

Kursen er sat mod sommerens togt

Traditionen tro var der kajaktur på programmet nytårsaftens dag. Igen i år gik turen rundt om Årø, men denne gang var vi 7 kajakker der tog rundt. Det er ny rekord, og meget velkomment.

Vi startede kl. 10.15 fra stranden vest for havnen og roede syd om Årø. På sydsiden ventede vi lidt mere vind og bølger, og vi blev ikke snydt. Det var dog ikke mere end alle sagtens kunne klare det. Det kneb lidt mere med styringen, da isen i min skegboks endnu ikke havde givet efter. Til sidst måtte jeg have hjælp til at få hevet mit skeg ned, men så gik det også rigtig godt igen. Halvvejs rundt holdt vi som aftalt en kaffepause, men da vi skulle på vandet igen, blev det pludselig alvor. Mens jeg sidder og roder lidt med mit spraydeck, kæntrer to af roerene på dybt vand. Kun to af os havde ikke tørdragt på, og gæt hvem der lå i vandet! Mikael reagerede hurtigt, og gik i gang med at få Tommy tilbage i kajakken, og jeg fik tømt Bent Ole's båd og fik ham tilbage i kajakken. Bent Ole kom hurtigt på land, men de kunne ikke få tømt Tommy's Greenlander. Efter jeg havde afleveret Bent Ole på stranden, roede jeg tilbage og trak Tommy ind vha. en simpel contact tow.
Bent Ole havde selv ekstra tøj med, men Tommy havde kun sin våddragt. Vi trak min Storm cag over ham, tømte båden og så på vandet igen. Jeg havde ekstra tøj han kunne have brugt, men nu prøvede vi det andet først, og det viste sig at være rigeligt. Tommy fik hurtigt varmen og roede lige så stille med resten af turen. Det var kun fødderne hvor det kneb lidt med varmen, men det gik.

Bent Ole ville ikke skifte i første omgang, men fortrød hurtigt og måtte på land igen for at skifte. Derefter var der ingen problemer.

Med alle tilbage på land, fik vi dejlig varm suppe og lidt "kølervædske" til liget at holde den værste frost fra kroppen, inden vi ønskede hinanden godt nytår og kørte hjem til familien.

Dagen derpå, er træningen for alvor startet. Kalenderen er fyldt godt ud og løbetræningen går fremad. Den gamle logbog er afsluttet og igen kom vi over 1100 km, men jeg har siddet i kajakken næsten 400 timer. Derfor er der skåret ned på antal kurser, og den nye logbog starter med de første 15 km i morgen. min eneste bekymring er, at arbejdet kommer til at tage alt for meget af min fritid...

Godt nytår